Noget andet i stedet. Stedbaseret læsning som litteraturpædagogisk metode

Stedbaseret læsning, Litteraturpædagogik, Udeskole, place-based education, Litteraturtopografi, stedsfænomenologi

Abstract på dansk og engelsk findes i afhandlingen.

I ph.d.-afhandlingen "Noget andet i stedet. Stedbaseret læsning som litteraturpædagogisk metode" (kappe, 2024) beskrives en teoretisk udvikling og empiriske afprøvninger af en litteraturpædagogisk og udeskoledidaktisk undervisningsmetode, kaldet stedbaseret læsning. 

Ph.d.-afhandlingen Noget andet i stedet. Stedbaseret læsning som litteraturpædagogisk metode er udarbejdet på DPU, Aarhus Universitet, i perioden januar 2019-juni 2022. Den består af en kappe og fire tidsskriftartikler. Afhandlingen beskriver en teoretisk udvikling og empirisk afprøvning af en litteraturpædagogisk og udeskoledidaktisk undervisningsmetode kaldet stedbaseret læsning.  På baggrund af andres undersøgelser af det litteraturpædagogiske henholdsvis udeskoledidaktiske praksisfelt identificeres dels en mangel på eksplorative og verdensrettede litteraturpædagogiske metoder, og dels en mangel på teoretisk funderede fagdidaktiske metoder, som implementerer stedsessentiel udeskole. Afhandlingen sætter af fra en antagelse om, at ph.d.-projektets bud på stedbaseret læsning som udeskolebaseret metode kan udvide den litteraturpædagogiske metodepalet og føje noget andet til den ved at tilbyde en vej til en mere verdensrettet litteraturundervisning end den formalistiske og begrebsfokuserede undervisning, som ifølge andres undersøgelser af grundskolens litteraturundervisning synes at være udbredt. I projektet stilles overordnet tre forskningsspørgsmål:

- 1. Hvordan kan man på et kropsfænomenologisk, litteraturtopografisk og udeskolepædagogisk grundlag udvikle en litteraturpædagogisk metode, der omfatter stedbaseret læsning?

- 2. Hvad kendetegner udskolingselevers tolkende læsninger, når de undervises med stedbaseret læsning som litteraturpædagogisk metode?

- 3. Hvordan viser en dobbeltrettet tekst-steds-opmærksomhed sig i elevers udsagn om stedbaseret læsning? Forskningsinteressen er fænomenologisk-deskriptiv. Metodisk søges der svar på forskningsspørgsmålene gennem et kvalitativt-fænomenologisk interventionsstudie.

Abelsen, K. (2002). Uteskole og lærerprofesjonalitet - visioner og virkelighet. Hovedfagsopgave fra Norges Idrettshøgskole.

Andersen, G. (2014). Klimakrisen i litteraturen. I: Sørensen, M. og Eskjær M.F. (2014). Klima og mennesker. Humanistiske perspektiver på klimaforandringer. Museum Tusculanums Forlag.

Andersen, G. (2016). Grænseløshedens kultur. Informations Forlag.

Andersen, HC (1855). Klods Hans. En gammel historie fortalt igjen. I: Eggersen, D. (2011a). Fuld Forvandling. Fiktionslæsning i overbygningen. Systime.

Andersen, HC. (1845). Klokken. I: Andersen, HC. & Spang Olsen, I. (2011). Eventyr – et udvalg. (2. udgave). Gyldendal.

Austin, J. L. (1962). How to Do Things with Words. Clarendon, Oxford.

B&U (2019). Dansk. Faghæfte 2019. Børne- og Undervisningsministeriet.

Bakhtin, M. (1986). The Problems of Speech genres. I: Bakhtin, M., Emerson, C., & Holquist, M. (1986). Speech genres and other late essays. University of Texas Press.

Bamberger, Y., & Tal, T. (2007). Learning in a personal context: Levels of choice in a free choice learning environment in science and natural history museums. Science Education, 91(1), 75-95.

Bang, L. R. (2020). Det’ lig’som teksten sådan bølger: Forfatterskolens æstetiske og undersøgende tekstlæsninger som inspiration til gymnasiets klassesamtaler om litteratur. Passage - Tidsskrift for Litteratur og Kritik, 35(3), 15-33. https://doi.org/10.7146/pas.v35i3.123627

Barfod, K. & Eggersen, D. (2020). ”Kurs mod fjerne kyster. Læsning af Karen Blixens novelle ’De blaa Øjne’” og ”Alene på havet. Skibene Meralda, Mary Celeste og St George”. Undervisningsmateriale til Holstebro Kulturhistoriske Museer. Lokaliseret 7/4 2022 her: https://skoletjenesten.dk/strandingsmuseum-st-george

Barfod, K. (2018). At undervise i udeskole: perspektiver på didaktik og lærerens arbejde. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, Institut for Idræt og Ernæring.

Barfod, K., Bølling, M., Mygind, L., Elsborg, P., Ejbye-Ernst, N., Bentsen, P. (2021). Reaping fruits of labour: Revisiting Education Outside the Classroom provision in Denmark upon policy and research interventions. Urban Forestry & Urban Greening, Volume 60, 2021, 127044, ISSN 1618-8667, https://doi.org/10.1016/j.ufug.2021.127044

Barfod, K., Ejbye-Ernst, N., Mygind, L., & Bentsen, P. (2016). Increased provision of udeskole in Danish schools: An updated national population survey. Urban Forestry & Urban Greening, 20, 277-281. https://doi.org/10.1016/j.ufug.2016.09.012

Beames, S. (2015). Place Based Education Review. Pathways. The Ontario Journal of Educa-tional Research 28(1).

Bentsen, P. & Jensen, F.S. (2012). The nature of udeskole: outdoor learning theory and practice in Danish schools. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning, 12(3), 199-219. Retrieved from https://doi.org/10.1080/14729679.2012.699806

Bentsen, P., Jensen, F.S., Mygind, E., Randrup, T.B. (2010). The extent and dissemination of udeskole in Danish schools. Urban Forestry & Urban Greening, 9(3), 235-243. Retrieved from http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1618866710000130. https://doi.org/10.1016/j.ufug.2010.02.001

Bentsen, P., Mygind, E., Randrup, T.B. (2009) Towards an understanding of udeskole: education outside the classroom in a Danish context. Education 3-13: International Journal of Primary, Elementary and Early Years Education, 37(1), 29-44. http://dx.doi.org/10.1080/03004270802291780

Bollone, S.M., Eggersen, D. V. & Sartoni, R. (2016). La componente linguistica nell’insegnamento delle scienze: esperienze europee a confronto (Italia, Danimarca, Galles). I F. Di Renzo (red.). Educazione linguistica e apprendimento/insegnamento delle discipline matematico-scientifiche (2) Aracne Editrice, 139-154.

Bollone, S.M., Eggersen, D.V. & Sartoni, R. (2014). L'insegnamento delle Scienze in Europa: Aspetti Linguistica a Confronto (Italia, Danimarca, Galles). Italiano LinguaDue (6), 269-297. 20/6 2022 retrieved from https://riviste.unimi.it/index.php/promoitals/article/view/4701

Bos, W. & Tarnai, C. (1999). Content analysis in empirical social research. International Journal of Educational Research, 31, 659-671. DOI: https://doi.org/10.1016/s0883-0355(99)00032-4

Bremholm, J., Bundsgaard, J., Fougt, S.S. Skyggebjerg, A.K. (2017). Læremidlernes danskfag. Aarhus Universitetsforlag.

Brighton, C. (1991/2019). Den tavse dreng. Holstebro Museer.

Brudholm, M. (2011). Læseforståelse: hvorfor og hvordan? Akademisk Forlag.

Bryman, A. (2016). Social research methods (5. ed.). Oxford University Press.

Bülow-Olsen, L., Harms, S. K., Skaarup, V., Hydén, G., Schubert, M., & Svidén, C. (2008). Tid til læseforståelse A. Alinea.

Byskov, J., Christiansen, H., & Keinicke, M. (2001). Hver dag er fuld af historier. Lærervejledning. Alinea.

Byskov, J., Keinicke, M., & Christiansen, H. (2002). Den der fanger fuglen. Alinea.

Bølling, M. (2018). Udeskole og børns trivsel: et kvasi-eksperimentelt interventionsstudie ad sammenhængen mellem ét års regelmæssig eksponering for udeskole og børns psykologiske trivsel, skolemotivation og sociale relationer. Ph.d.-afhandling, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Idræt og Ernæring. Københavns Universitet.

Cahalan, J. M. (2008). Teaching Hometown Literature: A Pedagogy of Place. College English, 70(3), 249-274. DOI: 10.2307/25472266

Carlsen, B.B. (2010). Genredidaktik - som en flerfaglig ressource i dansk. (1. udgave.). Klim.

Casey, E.S. (1993). Getting back into place. Toward a renewed understanding of the place-world. Indiana University Press

Casey, E.S. (1996). The Fate of Place: A Philosophical History. California.

Casey, E. S. (2002). Representing Place. Landscape Painting and Maps. University of Minnesota Press.

Casey, E.S. (2005). Earth-mapping artists reshaping landscape. University of Minnesota Press.

Charmaz, K. (2014). Constructing grounded theory (2. ed.). Sage.

Coccia, E. (2016). La vie des plantes: Une métaphysique du mélange. Èd. Payot & Rivages.

Cohen, L., Manion, L., Morrison, K. (2018). Research methods in education (8. ed.). Routledge.

Coplan, A. (2011). Understanding empathy: Its features and effects. I A. Coplan, & P. Goldie (Red.), Empathy: philosophical and psychological perspectives (s. 3-18). Oxford: Oxford University Press.

Dahler-Larsen, P. (2010). At fremstille kvalitative data (2. udgave.). Syddansk Universitetsforlag.

Danmarkshistorien.dk. Flygtningelejren i Oksbøl, 1945-49. Aarhus Universitet. 25/7 lokaliseret her: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/flygtningelejren-i-oksboel-1945-49

Denzin, N. (2006). Sociological Methods: A Sourcebook. Aldine Transaction. ISBN 978-0-202-30840-1. (5th edition).

Dewey, J. (1938). Experience and Education. Collier Books.

Dijk-Wesselius, J.E,v., Berg, A.E.v.d., Maas, J., & Hovinga, D. (2020). Green schoolyards as outdoor learning environments: Barriers and solutions as experienced by primary school teachers. Frontiers in Psychology, 10, 2919, https://doi.org/10.3389/fpsyg.2019.02919

DSL (2009). Den Danske Ordbog.dk. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Eggersen, D. & Kjær, S.R. (2021). Stedbaseret læsning i Kolind. Liv i Skolen 3(23), 76-83. 28/6 2022 lokaliseret her: https://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/paedagogik-laering/liv-i-skolen

Eggersen, D. & Linderoth, V. (2013): Aakjærs tekster og steder i litteraturundervisningen. I: Aakjærselskabets Nyhedsbrev, 2013(7). 24/5 2022 lokaliseret her: https://issuu.com/forlagetjenle/docs/27-ni/19

Eggersen, D. (2011a). Fuld Forvandling. Fiktionslæsning i overbygningen. Systime.

Eggersen, D. V., & Christensen, B. (2013). Stedbaseret læsning af St St Blichers digt "Bjørnkjærs ruiner (1847)". Undervisningsforløb til de ældste klasser. 2/6 2022 hentet her: https://udeskole.nu/wp-content/uploads/stedbaseret_laesning_bjoernkjaers_ruiner_uv_forloeb.pdf

Eggersen, D. (2014). Af sted er du kommet – novellelæsning på Nordre Kirkegård i Aarhus. Fællesskriftet – litteraturhistorie i undervisningen (14). Dansklærerforeningen. 2/6 2022 lokaliseret her: https://udeskole.nu/wp-content/uploads/faellesskrift_2014_dorte_eeggersen_af_sted_er_du_kommet.pdf

Eggersen, D. (2016). Af sted med jer! Stedbaseret læsning som litteraturpædagogisk metode. I: Bock, K., Bonderup, H., Christensen, M.V., Eggersen, D.V., Gøttsche, N.B., Rydén, M.-M., Svendsen, H.B., & Tetler, S. Genrepædagogik og andre nye veje i læse- og skriveundervisningen. Hans Reitzels Forlag.

Eggersen, D. (2017). Danskfag i udeskole. I: Ejbye-Ernst, N., Barfod, K., Bentsen, P. (red.). Udeskoledidaktik for lærere og pædagoger. Hans Reitzels Forlag.

Eggersen, D.V. (2020). Then came antropocæn. Litteraturens og litteraturundervisningens rolle i disse præ-apokalyptiske tider. I: Garsdal, J. (red.) (2020). Bæredygtighed og bæredygtig udvikling: uddannelse, dannelse og fagdidaktik i skole, erhvervs- og professionsuddannelser. VIA University College. 28/6 2022 lokaliseret her: https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/107138967/PEAS_udgivelse1_BU_Dannelse_Uddannelse_ONLINE_final.pdf

Eggersen, D. (2022). Stedsopmærksom litteraturlæsning i skolen. Viden om literacy, særnummer om stedbaseret læsning og skrivning, 32.

Ejbye-Ernst, N. & Bentsen, P. (2018). Udvikling af Udeskole – et treårigt udviklings- og demonstrationsprojekt. Resultater, konklusioner og anbefalinger. Lokaliseret 6/4 2022 her: https://emu.dk/sites/default/files/2020-04/Udvikling%20af%20Udeskole.pdf

Ejbye-Ernst, N., Barfod, K., Bentsen, P. (red. 2017). Udeskoledidaktik for lærere og pædagoger. Hans Reitzels Forlag.

Ejbye-Ernst, N., Mygind, L., & Bentsen, P. (2016). Inspirationsguide til god udeskolepraksis målrettet skoleledere, lærere og pædagoger. https://udeskole.nu/wp-content/uploads/12_3_Inspirationsguide-til-god-udeskolepraksis.pdf

Elf, N. F. & Illum-Hansen, T. (red. 2017). Hvad vi ved om undersøgelsesorienteret undervisning i dansk. Og hvordan vi kan bruge denne viden til at skabe bedre kvalitet i danskfagets litteraturundervisning i grundskolen? Læremiddel.dk – Nationalt Videncenter for Læremidler.

Elf, N.F, Steffensen, T., Illum-Hansen, T., & Gissel, S. T. (2019). Designing and testing a new concept for inquiry-based literature teaching: Design principles, development and adaptation of a large-scale intervention study in Denmark. L1-Educational Studies in Language and Literature (19), 1-32. https://doi.org/DOI: 10.17239/L1ESLL-2019.19.04.03

Felski, R. (2015). The limits of Critique. The University of Chicago Press.

Fiennes, C.; Oliver, E., Dickson, K., Escobar, D., Romans, A. & Oliver, S. (2015). The existing Evidence Base about the Effectiveness of Outdoor Learning. Final Report oct. 2015, giving evidence, UCL Institute of Education, University College London, The Institute for Outdoor Learning. 5/7 2022 lokaliseret her: https://www.outdoor-learning.org/Portals/0/IOL%20Documents/Research/outdoor-learning-giving-evidence-revised-final-report-nov-2015-etc-v21.pdf?ver=2017-03-16-110244-937

Fish, S. (1982). Is There a Text in This Class? The Authority of Interpretive Communities. Harvard University Press.

Fiskum, T.A. & Husby (2014). Uteskoledidaktikk. Ta fagene med ut. Cappelen Damm Akademisk.

Fox-Turnbull, W. (2009). Stimulated recall using autophotography - A method for investigating technology education. In: Proceedings PATT-22 Conference. Strengthening the Position of Technology Education in the Curriculum (pp. 204-217). Conference held in Delft, Netherlands. Retrieved from https://www.iteea.org/File.aspx?id=86963&v=46b05ce9

Fraser, M.W.; Richman, J.M., Galinsky, M.J., Day, S.H. (2009). Intervention Research: Developing Social Programs (Pocket Guide to Social Work Research Methods). Oxford University Press.

Fredheim, G., & Trettenes, M. (2010). Læsning i fagene. Gyldendal.

Freire, P. (1995). Pedagogy of the oppressed. New York: Continuum.

Fägerstam, E. (2012). Space and Place. Perspectives on Outdoor Teaching and Learning. Linköping Studies in Behavioural Science (167). Linköping: University Department of Behavioural Sciences and Learning.

Fusch, P., Fusch, G. E., & Ness, L. R. (2018). Denzin’s Paradigm Shift: Revisiting Triangulation in Qualitative Research. Journal of Social Change, 10(1). https://doi.org/10.5590/JOSC.2018.10.1.02

Gabrielsen, I. L. (2019). «Virkemidler er det vi bruker for å oppnå sjangertrekkene» – Skjønnlitteraturens rolle i 178 norsktimer på ungdomstrinnet. Norsklæreren, 43(4), 28–36.

Gabrielsen, I. & Oksbjerg, M. (2022). Læremiddelbruk i litteraturundervisningen – en sammenligning av dansk og norsk grunnskolepraksis. Norsk Pedagogisk Tidsskrift. (2) Mars 2022. pp. 56-68. https://doi.org/10.18261/npt.106.1.6

Gissel, S.T. & Steffensen, T. (red.2021). Undersøg litteraturen! Engagerende undervisning i æstetiske tekster. Akademisk Forlag.

Gourvennec, A. F., Höglund, H., Johansson, M., Kabel, K., & Sønneland, M. (2020). Literature education in Nordic L1s: Cultural models of national lower-secondary curricula in Denmark, Finland, Norway and Sweden. L1-Educational Studies in Language and Literature, 20(1), pp. 1-32. https://doi.org/10.17239/L1ESLL-2020.20.01.07

Greve, A. (1996). kort om stedsfilosofi. Vinduet: Gyldendals tidsskrift for litteratur 4, pp. 20-23.

Greve, A. (1998). Her. Et bidrag til stedets filosofi. Avhandling for dr.art.-graden. Det Samfunnsvitenskapelige Fakultet. Universitetet i Tromsø. Greve, A. (2000). Poesi og Sted. Nordlit, 7 (februar), pp. 137-154. https://doi.org/10.7557/13.2121

Greve, A. (2005). Synet for stedet i Nikolai Astrups bilder. I: Wexelsen, E., Danbolt, G., Oystein, L. (2005). Nikolai Astrup – tilhørighet og identitet. Labyrinth Press, p(p. 78-95).

Greve, A. (2008). Stedets tider. I: Syversen, E.-M., Vestad, G. (red.). Stedet i litteraturen. Oplandske Bokforlag.

Greve, A. (2014). Sårbarhet og glede – Et lite bidrag til stedets filosofi. I: Stien, H.H. (red.). Vit at jeg elsker deg. Om kunst og sted. Orkana Akademisk.

Greve, A. (2020a). En halvåpen dør. Noen betraktninger om stedsforståelse og selvforståelse. I: Wiig, M. & Alsvik, O. Sted, fiksjon, historie. Hvordan former steder litteratur - og hvordan former steder litteratur? Nasjonalbiblioteket, Oslo.

Greve, A. (2020b). I begynnelsen. Nordlit (44), pp. 1-12. https://doi.org/10.7557/13.4945

Gruenewald, D.A. (2003a). Foundations of Place: A Multidisciplinary Framework for Place-Conscious Education. American Educational Research Journal, 40, 619-654. https://doi.org/10.3102/00028312040003619

Gruenewald, D.A. (2003b). The Best of Both Worlds: A Critical Pedagogy of Place. Educational Researcher, Vol. 32, No. 4, pp. 3-12.

Grønningsæter, I., Hallås, O., Kristiansen, T. & Nævdal, F. (2007). Fysisk aktivitet hos 11-12-åringar i skulen. Tidsskrift for den Norske Legeforening, 22, 2927-2929.

Gustafsson, P.E.; Szczepanski, A.; Nelson, N. (2012). Effects of an outdoor education intervention on the mental health of schoolchildren. J. Adv. Educ. Outdoor Learn. 2012, 12, 63-79.

Halberg, H. & Brumo, J. (2021). Ulv engasjerer! Erfaringer med skjønnlitteratur i tverrfaglig arbeid på mellomtrinnet. Acta Didactica Norden, 15(1) Art. 2. DOI: 10.5617/adno.8474

Halberg, H. & Fiskum, T. A. (2022). Skjønnlitteraturen i det tverrfaglige - Når mellomtrinnselever leser skjønnlitteratur og lærer om rovdyr i en uteskoledidaktisk sammenheng. Acta Didactica Norden, 16(3). DOI: 10.5617/adno.8808

Halliday, M.A.K. (1973). Explorations in the functions of language. Edward Arnold.

Hartmeyer, R., & Mygind, E. (2016). A retrospective study of social relations in a Danish primary school class taught in “udeskole.” Journal of Adventure Education and Outdoor Learning, 16(1), 78–89. DOI: 10.1080/14729679.2015.1086659

Herholdt, L. (2003). Sprogbrug og sprogfunktioner i 2 kontekster. En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Hermansen, M., & Andersen, B. (2007). Læringsledelse. Løft til læring i skolen. Samfundslitteratur.

Hetmar, V. (1996). Litteraturpædagogik og elevfaglighed: litteraturundervisning og elevernes litterære beredskab set fra en almenpædagogisk position. Ph.d.- afhandling Danmarks Lærerhøjskole, Emdrup.

Husserl, E. (2019). Fænomenologi. Forlaget Mindspace.

Hutcheon, L. & Valdés, M. J. (1992). Rethinking literary history: A dialogue on theory. Oxford University Press.

Humberstone, B. & Riddick, C. C. (2020). Ethical issues and practicalities in outdoor studies research. In: Research Methods in Outdoor Studies (1st ed., Vol. 1), pp. 21–32. Routledge. https://doi.org/10.4324/9780429199004-3

Illum-Hansen, T. (2004). Procesorienteret litteraturpædagogik (1. ed.). Dansklærerforeningen.

Illum-Hansen, T. (2016). Når tekster finder sted. Det kognitive scenariebegreb som basis for en undersøgelsesorienteret tekstdidaktik. Viden om Literacy (20), pp. 37-43.

Iser, W. (1978). The act of reading. A theory of aesthetic response. Routledge and Kegan Paul.

Jensen, T.B. (red., 1999). På vej mod en ny litteraturpædagogik. Kroghs Forlag.

Jonsrud, E.B.: (2020). Møte med sted i en fiktiv og virkelig verden. Mördarens apa og bruk av digitale verktøy. I: Kallestad, Å.B.H. & Røskeland, M. (red.). Sans for danning: estetisk vending i litteraturdidaktikken. Universitetsforlaget.

Jordet, A.N. (2010). Klasserommet utenfor. Tilpasset opplæring i et utvidet læringsrom. Cappelen Akademisk Forlag.

Jørgensen, B.H. (2003). Intentionalitet. Om litterær analyse på et fænomenologisk grundlag. Syddansk Universitetsforlag.

Keinicke, M. & Nielsen, J.B. (1995). Digt en tiger. Dansklærerforeningen.

Keinicke, M. & Byskov Nielsen, J. (1994). Læs bøger med hoved, hænder, hjerte (1. ed.). Dansklærerforeningen.

Keinicke, M. & Byskov, J. (2007). Verdens bedste Astrid. Alinea.

Keinicke, M. & Byskov, J. (2008). Fantasien flyver. Alinea.

Kjærsgaard, P. K. (1998). Linedanser. I: Faurholt. (2020). Højskolesangbogen (19. udgave) nr. 147. Højskolerne.

Knudsen, L.E.D., Gjessing, E. (2021). Exemplary in teaching outside school: a case study of Open School in Denmark. Learning Environments Research. https://doi-org.ez.statsbiblioteket.dk:12048/10.1007/s10984-021-09399-2

KUBU (2022-23). Kompetence- og erfaringsorienteret Undervisning for Bæredygtig Udvikling. Aktionsforskningsprojekt i VIA UC støttet af Villumfonden. https://veluxfoundations.dk/da/om-os/det-har-vi-stoettet

Kvale, S. & Brinkmann, S. (2015). Interview: det kvalitative forskningsinterview som håndværk. (3. ed.). Hans Reitzels Forlag.

Latour, B. (2014). Agency at the Time of the Anthropocene. New Literary History 45(1), 1-18.

Lefebvre, H. (1974). La production de l'éspace. I: L'Homme et la société, N. 31-32, 1974. Sociologie de la connaissance marxisme et anthropologie. pp. 15-32.

Lefebvre, H. (1992). Éléments de rythmanalyse- et autres essais sur les temporalités. Eterotopia.

Lincoln, Y.S. & Guba, E.G. (1985). Establishing Trustworthyness. I: Naturalistic Inquiry. Newbury Park, CA: Sage Publications.

Lyle, J. (2002). Stimulated recall: a report on its use in naturalistic research. British Educational Research Journal, 29(6), 861-878.

Mai, A.M. & Ringgaard, D. (2010). Introduktion. I: Mai & Ringgaard (red. 2010). Sted. Aarhus Universitetsforlag.

Mai, A.M. (2009). Historier frem for kanoner – Refleksioner over litteraturhistorieskrivning og historisk læsning. TijdSchrift voor Skandinavistiek 30(1) [ISSN: 0168-2148].

Mai, A.-M. (2010). Refleksioner over litteraturhistorisk teori og metode. I: Mai, A.-M. Hvor litteraturen finder sted. Længslens tidsaldre 1800-1900. Gyldendal.

Mai, A.-M. (2010-12). Hvor litteraturen finder sted. bd. I-III. Gyldendal

Mcneill, J. R. (2014). The Great Acceleration: An Environmental History of the Anthropocene since 1945. Cambridge: Harvard University Press. ISBN 978-0674545038.

Merleau-Ponty, M. (1945/1985). Phénomenologie de la perception. Editions Gallimard.

Mogensen, H.O. & Dalsgaard, A.L. (2018). At være til stede. Deltagelse og observation. I: Bundgaard, H., Mogensen, H.O., Rubow, C., & Ahl, S. I. (2018). Antropologiske projekter: en grundbog. Samfundslitteratur.

Moretti, F. (1998). Atlas of the European Novel. 1800-1900. London: Verso.

Morton, T. (2015). Kritisk tænkning. Introduktion til den økologiske tanke. Spring (38), 13-34.

Moslund, S. (2010a). The Presence of Place in Literature – with a Few Examples from Virginia Woolf. Aktuel forskning ved ILKM. 9/6 2022 lokaliseret her:

Moslund, S. P. (2010b). En topopoetisk skitsering. I: Interstitiel: Litteratur, kultur og medier 4(2). 9/6 2022 lokaliseret her: http://static.sdu.dk/mediafiles//F/3/9/%7BF39578E6-7C8B-49BA-B7BE-3244D3CC3884%7DPlaceInLiterature.pdf

Mygind, E. (2007). A Comparison between Children’s Physical Activity Levels at School and Learning in an Outdoor Environment. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning (7), 161-176. DOI: https://doi.org/10.1080/14729670701717580

Mygind, E. (2009). A comparison of children’s statements about social relations and teaching in the classroom and in the outdoor environment. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning 2009 (9), 151-169.

Mønster, L. (2009). At finde sted. En introduktion til stedbegrebet og dets litterære potentiale. EDDA 4, 357-37.

Nielsen, G., Mygind, E., Bølling, M., Otte, C.R., Schneller, M. B., Schipperijn, J., Ejbye-Ernst, N., Bentsen, P. (2016). A quasi-experimental cross-disciplinary evaluation of the impacts of education outside the classroom on pupils’ physical activity, well-being and learning: the TEACHOUT study protocol, BMC Public Health BMC series – open, inclusive and trusted (16:1), s. 117. DOI: https://doi.org/10.1186/s12889-016-3780-8

Oksbjerg, M. (2021). Undervisning med litteraturlæremidler på mellemtrinnet. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

Oscar K., & Karrebæk, D. (2011). Lejren. Høst.

Otte, C.R. (2018). Perspektiver på udeskole i relation til læsning, matematikfærdigheder og motivation for læring. Ph.d.-afhandling, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Skovskolen, Københavns Universitet.

Pedersen, B.M. (2004). Dengang og nu i Kolind – Fra landsby til handelscentrum. Kolind Boghandel.

Petersen, M. (1999). Med ilden i ryggen (1. udgave). Høst.

Pjedsted, P.D.M. (2020). Det er, som om man er med i bogen: – Når elever sanser litterære steder. Ph.d.-afhandling DPU, Aarhus Universitet. DOI: 10.7146/aul.409.

Ponterotto, J. G. (2006). Brief Note on the Origins, Evolution, and Meaning of the Qualitative Research Concept Thick Description. The Qualitative Report, 11(3), 538-549.

Pressley, M., Graham, S., & Harris, K. (2006). The state of educational intervention research as viewed through the lens of literacy intervention. British Journal of Educational Psychology, 76(1), 1–19. https://doi.org/10.1348/000709905X66035

Propp, V. (1928/1958). Morphology of the Folktale. University of Texas Press (published 1970).

Pugh, K. J. (2002). Teaching for transformative experience in science: An investigation of the effectiveness of two instructional elements. Teachers College Record, 104(6), 1101-1137.

Pugh, K. J. (2011). Transformative experience: An integrative construct in the spirit of deweyan pragmatism. Educational Psychologist, 46(2), 107-121.

Rasmussen, H. (1944). Bare en regnvejrsaften. I: Der brænder en ild. Folk og Frihed.

Ricoeur, P. (1983). Temps et récit. 1. L’intrigue et le récit historique. Éditions du Seuil (227).

Ricoeur, P. (1984). Temps et récit. 2. La configuration dans le récit de fiction. Éditions du Seuil (228).

Ringgaard, D. (2010). Stedssans. Aarhus Universitetsforlag.

Roald, T. & Køppe, S. (2008). Generalisering i kvalitative metoder. Psyke & Logos, 2008 (29), p. 86-99.

Robertson, R. (1995). Glocalization. Time-Space and Homogeneity-Heterogeneity. I: Featherstone, M., Lash, S., & Robertson, R. (red.) Global Modernities. Sage Publications.

Roe, A. (2014). Lesedidaktikk etter den første leseopplæringen. Universitetsforlaget.

Rosenblatt, L.M. (1938). Literature as exploration. Appleton-Century.

Rørbech, H., & Skyggebjerg, A.K. (2020). Concepts of literature in Danish L1-textbooks and their framing of students’ reading. L1-Educational Studies in Language and Literature, 20(2), 1-23. https://doi.org/10.17239/L1ESLL-2020.20.02.06

Samoilow, T.K. (2022). Et sted å starte: Geografiske utforskninger av litteratur. Nordlit, 48. DOI: 10.7557/13.6375.

Schneller, M. B. (2017). Effects of education outside the classroom on objectively measured physical activity: results from the TEACHOUT study. PhD thesis. Health promotion Research, Steno Diabetes Center Copenhagen.

Schneller, M. B., Duncan, S., Schipperijn, J., Nielsen, G., Mygind, E., & Bentsen, P. (2017). Are children participating in a quasi-experimental education outside the classroom intervention more physically active? B M C Public Health, 17, [523]. https://doi.org/10.1186/s12889-017-4430-5

Szulevicz, T. (2015). Deltagerobservation. I: Brinkmann, S. & Tanggaard, L. Kvalitative metoder. En grundbog. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag. P. 81-96.

Skaftun, A. (2009). Litteraturens nytteverdi. Fagbokforlaget.

Skyggebjerg, A. K. (2017). Litteraturundervisning fra poetisk leg til prosaisk alvor. I: J. Bremholm, J. Bundsgaard, S. S. Fougt & A. K. Skyggebjerg (Red.), Læremidlernes danskfag (s. 103-129). Aarhus N: Aarhus Universitetsforlag.

Slottemo, H.G. (2020). Å kaste seg ut på dypt vann: noen tanker om svømming i akademia. I: Wiig, M. & Alsvik, O. (ed.): Sted, fiksjon og historie. Hvordan former litteratur steder – og hvordan former steder litteratur? Nasjonalbiblioteket Oslo.

Smith, G. (2002). Place-Based Education: Learning to Be Where We Are. Phi Delta Kappan, 83(8), 584–594. https://doi.org/10.1177/003172170208300806

Sobel, D. (2008). Childhood and nature. Design principles for educators. Stenhouse Publishers.

Steffensen, B. (2005). Når børn læser fiktion: grundlaget for en ny litteraturpædagogik. 3. udg. Akademisk Forlag.

Syversen, E-M. (2008). Sted og tekst. I: Syversen, E-M. & Vestad, G. (red.). Stedet i litteraturen. Oplandske Bokforlag.

Thagaard, T. (2004). Systematik og indlevelse. En indføring i kvalitativ metode. Akademisk Forlag.

Todorov, T. (1970). Introduction à la littérature fantastique. Point Essais (73).

Toft, H. (1998). Læs for livet 1. Et tekstudvalg. Dansklærerforeningen.

Tønnessen, E.S. & Maagerø, E. (2015). Å lese i alle fag. Universitetsforlaget.

UNESCO (2017). Education for Sustainable Development Goals. Learning Objectives. United Nations. Educational, Scientific and Cultural Organization. 13/6 2022 lokaliseret her: https://www.unesco.de/sites/default/files/2018-08/unesco_education_for_sustainable_development_goals.pdf

UVM (2006). Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.). 4/5 2022 lokaliseret her: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200513L00101

UVM (2009). Fælles mål 2009 – Dansk. Undervisningsministeriet.

UVM (2013). Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. 20/6 2022 lokaliseret her: file:///C:/Users/au488728/Downloads/141010-Endelig-aftaletekst-7-6-2013.pdf

Valdés, M.J. (2002): Rethinking the History of Literary History. In: Hutcheon, L. & Valdés, M. J. (red.) Rethinking literary history: a dialogue on theory. Oxford University Press, pp. 79.

Vare, P. & Scott, W. (2007). Learning for a Change: Exploring the relationship between Education and sustainable development. Journal of education for sustainable development (1), 191-198.

Wason-Ellam, L. (2010). Children’s literature as a springboard to place-based embodied learning. Environmental Education Research, 16(3-4), 279-294. DOI: 0.1080/13504620903549771

Wegelius, J. (2014). Mördarens apa. Bonnier Carlsen.

Witte, T. & Sâmihaian, F. (2013). Is Europe open to a student-oriented framework for literature? A comparative analysis of the formal literature curriculum in six European countries. L1-Educational Studies in Language and Literature, 13, 1-22. https://doi.org/10.17239/L1ESLL-2013.01.02

Wittendorff, A. (1973). Alvej og kongevej. Studier i samfærdselsforhold og vejens topografi i det 16. og 17. århundrede. I: Skrifter udgivet af Det historiske Institut ved Københavns Universitet, IV. Akademisk Forlag.

Zahavi, D. (2012). Empathy and mirroring: Husserl and Gallese. I: Breeur, R. & Melle, U. (Red.), Life, Subjectivity & Art (pp. 217-254). Springer.

Østergaard, C., Sjøgren-Nielsen, L. Ejbye-Ernst, N. (2017). Artikel til udeskole i dansk. I: Følgeforskning fra Udvikling af Udeskole. National udeskolekonference 4. oktober 2017. 20-39. 9/6 2022 lokaliseret her: https://udeskole.nu/wp-content/uploads/15_2_F%C3%B8lgeforskning-fra-udvikling-af-udeskole.pdf

Aakeson, K. F. (2015). Pragtfuldt, pragtfuldt! (1. udgave.). Gyldendal.