Indholdsmoderation og klagemuligheder

Open Books drives og vedligeholdes af Det Kgl. Bibliotek. Det Kgl. Bibliotek har ikke ansvar for det indhold, der uploades og udgives på platformen.

Indhold på platformen modereres ikke. Den enkelte Udgiver af indholdet er ansvarlig for at sikre indholdets kvalitet

Der bliver ikke anvendt algoritmer til at sortere indholdet på platformen eller rækkefølgen af det.

Indhold bliver udelukkende fjernet efter henvendelse fra en bruger med en berettiget grund, for eksempel krænkelse af ophavsretten eller anden lovgivning.

Såfremt indhold bliver fjernet, vil Det Kgl. Bibliotek eller Udgiveren forsøge at kontakte forfatteren af indholdet via den e-mail-adresse, forfatteren har angivet ved indsendelse af indholdet.

Brugere, der uploader skadeligt indhold til en eller flere Udgivere på Open Books, vil blive fjernet. Brugere, der chikanerer en eller flere Udgivere på Open Books ved for eksempel at indsende flere ikke-publiceringsegnede materialer, kan også blive fjernet.

En gang årligt vil Det Kgl. Bibliotek offentliggøre en gennemsigtighedsrapport, der viser antal og type indgreb mod indhold, samt information om klager og klagebehandling. Rapporten offentliggøres på denne side.

Vil du klage?

Har du fundet noget indhold på Open Books, som du ønsker at klage over? Vi behandler kun klager over indhold, der krænker ophavsretten eller øvrig lovgivning.

Klag over indhold ved at sende en e-mail til openbooks@kb.dk. Husk at angive:

  • Hvilken udgivelse, der er tale om. Angiv link til udgivelsen.
  • Hvori lovovertrædelsen består.

Hvis du vil klage over, at dit indhold er blevet fjernet fra platformen, kan du sende en e-mail til openbooks@kb.dk. Husk at angive:

  • Hvilken udgivelse, der er tale om.
  • Hvorfor fjernelsen af udgivelsen var uberettiget.

Hvis du vil klage over, at din bruger er blevet fjernet, kan du sende en e-mail til openbooks@kb.dk.