Livet i og omkring ældreboliger: En antropologisk undersøgelse fra København

Den antropologiske undersøgelse viser, hvordan ældreboligerne i Guldbergs Have opleves som en understøttende, passende og vigtig boform blandt de deltagende beboere.

Ældreboligen beskrives som en yderst vigtig ramme om hverdagslivet, og arbejdet anskueliggør, hvordan såvel individuelle boliger og organiseringen af ældreboligområdet er med til at fremme denne oplevelse. Lejlighedernes generelt gode stand gør dem eftertragtede, da de i udgangspunktet stemmer overens med de interviewede ældre menneskers forventninger til en passende bolig. Det er et sted, disse mennesker ønsker at bo i deres alderdom. Men undersøgelsen viser også, hvordan stemning og forskellige former for indtryk fra både det nære boligområde og det omkringværende lokalområde i bydelen Nørrebro i København er med til at fremme trivsel og værdsættelse af boformen. Tæthed til naboer og sundhedsprofessionelle modvirker oplevelser af isolation, ensomhed og utryghed. Når mange af deltagerne udtrykker, at ældreboligen ”betyder alt”, dækker det derfor over en taknemmelighed, der er resultat af en bolig i god stand, der er godt placeret i by og lokalområde, og som derfor opfylder deres behov, men også en taknemmelighed over i det hele taget at have et godt sted at være, bo og leve som ældre. Lejlighederne udgør hjem, der sikrer plads til såvel det fysiske, men også det følelsesmæssige og åndelige liv.

Abramson, C. M. (2015). The end game: How inequality shapes our final years. Harvard University Press. https://doi.org/10.4159/9780674286801

Ahmed, S. (2006). Queer phenomenology: Orientations, objects, others. Duke University Press. https://doi.org/10.1515/9780822388074

Albertsen, N. (2013). Atmosfærernes by – fænomenologi i bystudiet. I: B. Schiermer, Fænomenologi: Teorier og metoder (s. 215-241). Hans Reitzels Forlag.

Bachelard, G. (2022 [1957]). Rummets poetik. Forlaget Mindspace.

Bech-Danielsen, C., Stender, M., & Sundstrup, R. B. (2025). Renovering af almene boligområder: Evaluering af fysiske og sociale renoveringer. Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet.

Berger, P. L. & Luckmann, T. (2007 [1966]). Den sociale konstruktion af virkeligheden: En videnssociologisk afhandling. Akademisk Forlag.

Blumer, H. (1969). Symbolic interactionism: Perspective and method. University of California Press.

Bruun, M. H., & Vacher, M. (2009). Om hjemblindhed og husets antropologi. Tidsskriftet Antropologi, 59/60, 3-16.

Coccia, E. (2024). Philosophy of the home. Penguin Books.

Desjarlais, R. (2019). The blind man: A phantasmography. Fordham University Press. https://doi.org/10.1515/9780823281145

Det Kriminalpræventive råd (2025). Temperaturmåling af naboskabet i Danmark. Epinion Copenhagen for Det Kriminalpræventive råd. DKR - Temperaturmåling af naboskabet i Danmark.pdf

Dunn, N. (2016). Dark matters: A manifesto for the nocturnal city. ZERO Books.

Goffman, E. (1963). Stigma: Notes on the management of spoiled identity. Penguin Books.

Goffman, E. (1959). The presentation of self in everyday life. Penguin Books.

Haraway, D. (2016). Staying with the trouble: Making Kin in the Chthulucene. Duke University Press. https://doi.org/10.2307/j.ctv11cw25q

Hastrup, K. (2020). Feltarbejde. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.), Kvalitative metoder (3. udg., s. 65-95). København: Hans Reitzels Forlag.

Hauderowicz, D & Serena, K. L. (2019). Gadens porøsitet. I: T. Frogner, V. Hendricks, F. Stjernfelt & J. S. Wiewiura, Offentlighedens rum, p. 85-88. Forlaget Møllegades Boghandel.

Jackson, M. (1995) At home in the world. Duke University Press. https://doi.org/10.1515/9780822396123

Jensen, S. G. (2023). Vi har haft vores tid: Når de ældste afrunder livet. Aarhus Universitetsforlag. https://doi.org/10.2307/jj.10518957

Jensen, T. G. (2016). Sameksistens: Hverdagsliv og naboskab i et multietnisk boligområde. Roskilde Universitetsforlag.

Larsen, J. E. (2009). Forståelser af begrebet social udsathed. I P. Brandt, B. L. Henriksen, K. B. Jensen & C. N. Rasmussen (red.), Udsat for forståelse, s. 17-41. Rådet for Socialt Udsatte.

Lindstrøm, B. (2008). Boligen i ældrelivet. I: C. E. Swane, A. L. Blaakilde & K. Amstrup, Gerontologi: Livet som gammel, s. 103-118. Munksgaard Danmark.

Merleau-Ponty, M. (1994). Kroppens fænomenologi. DET lille FORLAG.

Mogensen, H. O. & Dalsgård, A. L. (2018). At være til stede: Deltagelse og observation. I: H. Bundgaard, H. O. Mogensen, & C. Rubow (red.). Antropologiske projekter (s. 163-179). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Morton, T. (2017) Humankind: Solidarity with nonhuman people. Verso Books.

Nielsen, M. (2022). Aldring, ensomhed og social navigation: At kaste anker i nye relationer. Tidsskriftet Antropologi, 86, 115-132. https://doi.org/10.7146/ta.vi86.141309

Nielsen, R. S., Andersen, H. T., & Nordberg, L. W. (2023). Taking the social out of social housing? Recent developments, current tendencies and future challenges to the Danish social housing model. Nordic Journal of Housing Research, 6(2), 136-151. https://doi.org/10.18261/tfb.6.2.6

Nørtoft, K. (2018). At vælge en bolig at blive ældre i. I: Glasdam, S. og Jacobsen, Gerontologi: Perspektiver på ældre mennesker. Gads Forlag.

Petersen, S. L. (2022). The viscous porosity of walls and people. I: M. Stender, C. Bech-Danielsen & A. L. Hagen. Architectural anthropology: Exploring lived space, p. 35-47. Routledge. https://doi.org/10.4324/9781003094142-1-4

Philipsen, C. S. (2013). Hjemfølelse. Ph.d.-afhandling, Roskilde Universitet.

Rasmussen, J. D. (2018). Vejfarende etnografi: Om at træde ind i landskabet gennem længerevarende feltarbejde. I: M. H. Jacobsen, & H. L. Jensen (red.), Etnografier (1 udg., s. 75-104). Hans Reitzels Forlag. Sociologi Nr. 16.

Rasmussen, J. D. (2024). Menneskelige og andet-end-menneskelige ledsagere: Et essay om tværartslige relationer, interaktioner og forbundethed. Psyke & logos, 44(2), 85-108. https://doi.org/10.7146/pl.v44i2.151593

Rasmussen, J. D. (2021). The companion city: An initial ramble. I: K. I. Dannesboe & J. D. Rasmussen. In-between: Exploring small cracks of everyday life, p. 71-88. Aarhus University Press.

Rasmussen, J. D. (2019). Ældre på samfundets underflade. Frydenlund Academic.

Rasmussen, J. D., & Torkildsby, A. B. (2022). The Emancipatory Design Manifesto: Let's Suppose that Disability Does Not Exist. I: I. Garofolo, G. Bencini, & A. Arenghi (red.), Transforming our World through Universal Design for Human Development: Proceedings of the Sixth International Conference on Universal Design (UD2022) (Bind 297, s. 3-11). IOS Press. https://doi.org/10.3233/SHTI220814

Rasmussen, J. D., Winther, I. W., & Swane, C. (2020). Sansesvækkelse i alderdommen - et etnografisk studie. Fonden Ensomme Gamles Værn. https://egv.dk/images/publikationer/Sansesvaekkelse_i_alderdommen.pdf

Ryhl, C. (2024). Universal design in architecture: On enabling and empowering a diverse population. Danish Architectural Press.

Schiermer, B. (2013). “Til tingene selv” – om hermeneutisk fænomenologi. I: Schiermer, B. Fænomenologi: Teorier og metoder (s. 15-43). Hans Reitzels Forlag.

Sigbrandt, L. & Jensen, P. H. (2015). Tilgængelighed til eksisterende boliger i provinsbyen. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Simmel, G. (1998 [1904]). Storbyerne og det åndelige liv. I: G. Simmel: Hvordan er samfundet muligt?: Udvalgte sociologiske skrifter (s. 191-206). Gyldendal.

Siren, A. & Larsen, M. R. (2019). Ældres boligsituation og fremtidige boligønsker. VIVE.

Solnit, R. (2010). Infinite city: A San Francisco atlas. University of California Press. https://doi.org/10.1525/9780520352667

Spradley, J. (1979). The ethnographic interview. Holt, Rinehart and Winston.

Stender, M. (2010). Livet I glashusene: I: Bolig og velfærd: 27 forskningsprojekter om danskerne og deres boliger. Center for Bolig og Velfærd, s. 114-117.

Swane, C. E. (2008). Gamle menneskers hverdagsliv. I: C. E. Swane, A. L. Blaakilde & K. Amstrup (red.). Gerontologi: Livet som gammel, s. 19-30. Munksgaard Danmark.

Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2020). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard. Kvalitative metoder: En grundbog, s. 33-63. Hans Reitzels Forlag.

Trigg, D. (2017). Topophobia: A phenomenology of anxiety. Bloomsbury.

Vacher. M. (2010). Hvad vil det sige at bo godt? I Tænke Bygge Bo, s. 14-15. Ballerup Kunstråds Forlag.

van Iperen, I. D., Maas, J., Spronk, P. E. (2023). Greenery and outdoor facilities to improve the wellbeing of critically ill patients, their families and care-givers: things to consider. Intensive Care Med.;49(10): 1229-1231. https://doi.org/10.1007/s00134-023-07185-7.

Winther, I. W. (2006). Hjemlighed: Kulturfænomenologiske studier. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. https://doi.org/10.2307/j.ctv35r48kq