Jeg kan høre duer over mig: Kanonlitteratur og affektiv læsning i skolens ældste klasser

affektiv, affektiv læsning, affektiv-æstetisk, affektiv æstetisk dannelse, kanonlitteratur, postkritik, resonans

Afhandlingen undersøger elevers affektive tekstengagement i skolens arbejde med kanon og ældre litteratur og udvikler i dialog med eleverne didaktiske orienteringspunkter og undervisningsformater, der sigter mod at understøtte og styrke det affektive forhold mellem tekst, læser og undervisningskontekst.

Undersøgelsen forankres teoretisk i et fænomenologisk, et postkritisk og et affektteoretisk felt, som tilsammen muliggør en forståelse af litteraturlæsning som en sanselig, kropsligt situeret og social praksis. Herigennem indkredses en række teoretiske grundbegreber, blandt andet associationsfelt, resonans, affektiv identitetsoplevelse og affektiv-æstetisk erfaring, som samles i afhandlingens første model, den affektive feltmodel.

Med inspiration fra de tre teorifelter etableres en etnografisk og antropologisk metodologi inden for en hermeneutisk-fænomenologisk videnskabsteoretisk ramme. Undersøgelsen kombinerer eksplorative observationer på to skoler med en intervenerende undersøgelse i form af et fremtidsværksted på fire skoler. Metodisk inddrages desuden nymaterialistiske multisensoriske tilgange samt socialsemiotisk og diskursanalytisk inspiration.

Observationerne afdækker, hvordan elevers affektive tekstengagement både stimuleres og begrænses af didaktiske, kulturelle og sociale faktorer, hvilket begrebsliggøres gennem en række rammebegreber for det affektive. Disse fund danner afsæt for fremtidsværkstedets to første faser, kritik- og fantasifaserne, hvor der i dialog med eleverne formuleres didaktiske orienteringspunkter for en affektiv kanonlitteraturlæsning.

På grundlag af fremtidsværkstedets tredje fase analyseres 21 elevworkshops, som danner grundlag for udviklingen af afhandlingens egne affektbegreber. Gennem en systematisk mapping af affektformer og deres indbyrdes resonans udvikles den affektive resonansmodel, og i forlængelse heraf præsenteres begreberne resonanskompetence og affektiv æstetisk dannelse i den affektive resonans- og dannelsesmodel.

Samlet set udgør afhandlingens begreber, modeller og didaktiske principper et teoretisk og praktisk fundament for en ny affektiv læsning og didaktik, som kan give kanonlitteraturlæsningen fornyet legitimitet i skolen og samfundet og gøre kanonlitteraturen personligt og fagligt værdifuld for eleverne, med perspektiver for skolens litteraturundervisning generelt

Abdullah, T., Yee, B. C., & Abdul Samat, N. (2021). Online literature circles in learning Hamlet among pre-service teachers. Arab World English Journal, 12(4), 37-52. https://doi.org/10.24093/awej/vol12no4.3

Ahern, S. (Ed.). (2019). Affect theory and literary critical practice: A feel for the text (Palgrave Studies in Affect Theory and Literary Criticism). Palgrave Macmillan. https://doi.org/10.1007/978-3-319-97268-8

Andersen, H. C. (1975). Mit livs eventyr (Originalt arbejde udgivet 1855). Gyldendal.

Andersen, P. T. (2016). Fortelling og følelse: En studie i affektiv narratologi. Universitetsforlaget.

Bakhtin, M. (1984). Problems of Dostoevsky's poetics. University of Minnesota Press. https://doi.org/10.5749/j.ctt22727z1

Bang, L. R. (2022). Lærerstyrede tekstsamtaler: analyser af samtaler om litterære tekster på Forfatterskolen i København og i gymnasiet. Tidsskrift for æstetik og pædagogik, 1 (1).

Bang, L. R. (2024). Litteratursamtaler efter gehør i grundskolens danskundervisning. Akademisk Forlag.

Behar, R. (2022). The vulnerable observer: Anthropology that breaks your heart. Beacon Press.

Bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål, BEK nr. 737 af 03/07/2005. Retsinformation. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2005/737

Benjamin, W. (1994). Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder. K&K-Kultur og Klasse, 22(77), 15-43. https://doi.org/10.7146/kok.v22i77.24781

Bernard, H. R. (2006). Research methods in anthropology. Altamira Press.

Blackman, L. (2015). Researching affect and embodied hauntologies: Exploring an analytics of experimentation. I B. T. Knudsen & C. Stage (Red.), Affective methodologies: Developing cultural research strategies for the study of affect (s. 25-44). Palgrave Macmillan. https://doi.org/10.1057/9781137483195_2

Blicher, S. S. (2006). Hosekræmmeren. I Hosekræmmeren og andre noveller. Gyldendal. (Originalt arbejde udgivet 1829).

Bloom, H. (1994). The Western Canon. Riverhead Books.

Bodén, L. (2021). On, to, with, for, by: Ethics and children in research. Children's Geographies, 1-16.https://doi.org/10.1080/14733285.2021.1891405

Broby-Johansen, R. (1922). Blod. Dansk Forlag.

Brorson, H. A. (1732/2003). Op, al den ting, som Gud har gjort. Den Danske Salmebog (nr. 15). Det Kgl. Vajsenhus' Forlag.

Brostrøm, T., & Rasmussen, A.J. (red.). (2008). Nordisk litteratur til tjeneste. Nordiske kanoniske tekster. Nordisk Ministerråd.

Bundgaard, H., & Mogensen, H. O. (2018). Analyse: Arbejdet med det etnografiske materiale. I H. Bundgaard, H. O. Mogensen, & C. Rubow (Red.), Antropologiske Projekter. En Grundbog (s. 73-92). Samfundslitteratur.

Bundsgaard, J., Buch, B., & Fougt, S. S. (2020). Danish L1 according to the learning materials used-a quantitative study: Contribution to a special issue Special issue Danish as L1 in a learning materials perspective. L1-Educational Studies in Language and Literature, 20, 1-31. https://doi.org/10.17239/L1ESLL-2020.20.02.05

Böhme, G. (1993). Atmosphere as the fundamental concept of a new aesthetics. Thesis Eleven, 36(1), 113-126. https://doi.org/10.1177/072551369303600107

Clifford, J. (1986). Introduction: Partial truths. I G. E. Marcus & J. Clifford (Red.), Writing culture: The poetics and politics of ethnography. University of California Press https://doi.org/10.1525/9780520946286-003

Conradi, K. (2011). Assessing affective constructs in reading: A mixed methods study. ProQuest LLC.

Coole, D., & Frost, S. (Red.). New materialisms: Ontology, agency, and politics. Duke University Press.

Dansk Fælles Mål. (2019). GSK Fælles Mål Dansk. Børne- og Undervisningsministeriet. https://www.emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_FællesMål_Dansk.pdf

Dansk Sproghistorie. (u.å.). Folkeskolens litteraturkanon. https://www.dansksproghistorie.dk/153

Davidsen, H. M. (2011). Kognitiv litteraturanalyse. Dansklærerforeningens forlag.

Davies, C. A. (2012). Reflexive ethnography: A guide to researching selves and others. Routledge.

Den store danske. (2024). Den store danske. Gyldendal.

Derrida, J. (1992). Deconstruction and the possibility of justice. Routledge.

Derrida, J. (2012). Specters of Marx: The state of the debt, the work of mourning and the new international. Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203821619

de Saussure, F. (1989). Cours de linguistique générale (Vol. 1). Otto Harrassowitz Verlag.

D'haen, T. (2011). How many canons do we need? World literature, national literature, European literature. In The Canonical Debate Today (s. 17-37). Brill. https://doi.org/10.1163/9789042032828_003

Ditlevsen, T. (2021). Gift (Originalt arbejde udgivet 1971). Gyldendal.

Elf, N., & Hansen, T. I. (2017). Hvad vi ved om undersøgelsesorienteret undervisning i dansk: Og hvordan vi kan bruge denne viden til at skabe bedre kvalitet i danskfagets litteraturundervisning i grundskolen. Læremiddel. dk-Nationalt Videncenter for Læremidler.

EMU (2025). Faghæfte - Fælles mål, læseplan og vejledning. https://emu.dk/grundskole/dansk/faghaefte-faelles-maal-laeseplan-og-vejledning.

Engdahl, H. (2012). Beröringens ABC: en essä om rösten i litteraturen. Albert Bonniers Förlag.

Enriquez, G. (2022). "I don't want to finish this book!", or A posthumanist view of affect, reader response, and children's literature. Children's Literature in Education, 53(3), 313-326.). https://doi.org/10.1007/s10583-022-09501-z

Epinion (2020). Undersøgelse af lærernes brug af kanonlisterne i dansk og historie. Undervisningsministeriet.

Erickson, F. (1977). Some approaches to inquiry in school-community ethnography. Anthropology and Education, 8(2), 58-69. https://doi.org/10.1525/aeq.1977.8.2.05x1396r

Erickson, F. (1986). Qualitative methods in research on teaching. I M. Wittrock (Red.), Handbook of research on teaching (s. 119-161). MacMillan.

Falkenberg, H. & S. Sauzet (2023). Multisensoriske metoder og analyser: til undersøgelser af pædagogiske praksisser. Samfundslitteratur.

Felski, R (2008). Uses of literature. Blackwell Publishing. https://doi.org/10.1002/9781444302790

Felski, R. (2015). The limits of critique. The University of Chicago Press. https://doi.org/10.7208/chicago/9780226294179.001.0001

Felski, R. (2020). Hooked. Art and attachment. The University of Chicago Press. https://doi.org/10.7208/chicago/9780226729770.001.0001

Frølund, S. (2016). Gernot Böhmes atmosfæreæstetik og vejrfænomenologi, I Studier i Pædagogisk Filosofi, 5(2), 19-37. https://doi.org/10.7146/spf.v5i2.24625

Gascon, D. J. (2019). The impact of drama pedagogy on student achievement, attitude, and empathy: An action research study. University of South Carolina.

Gee, J. (1996). Social linguistics and literacies: Ideology in discourses (2nd ed.). Falmer.

Geertz, C. (1973). The interpretation of cultures. Basic Books.

Gissel, S. T., & Steffensen, T. (Red.). (2021). Undersøg litteraturen! Engagerende undervisning i æstetiske tekster. Akademisk Forlag.

Green, J., & Bloome, D. (2004). Ethnography and ethnographers of and in education: A situated perspective. I Handbook of research on teaching literacy through the communicative and visual arts (s. 181-202). Routledge.

Grundtvig, N. F. S. (1825/2003). Velkommen igen, Guds engle små. Den Danske Salmebog (nr. 90). Det Kgl. Vajsenhus' Forlag.

Grundtvig, N. F. S. (1843/2003). I al sin glans nu stråler solen. Den Danske Salmebog (nr. 754). Det Kgl. Vajsenhus' Forlag.

Gumbrecht, H. U. (2012). Atmosphere, mood, Stimmung: on a hidden potential of literature. Stanford University Press.

Hall, L. (2023). Kapitel 4. Mikro-optisk kortlægning af stemninger i læringsrummet gennem videooptagelser. I Multisensoriske metoder og analyser: til undersøgelser af pædagogiske praksisser. Samfundslitteratur.

Hammersley, M., & Atkinson, P. (1987). Feltmetodik: Grunnlaget for feltarbeid og feltforskning. Gyldendal Norsk Forlag.

Hansen, M. A. (1999). En hændelse. I A. T. Andersen & J. Jørgensen (Red.), Dagbøger. Bind 2: 1947-55. Gyldendal.

Hansen, T. I. (2001) Tidens øje - Rummet blik. Odense Universitetsforlag.

Hansen, T. I. (2011a). Kognitiv litteraturdidaktik. Dansklærerforeningens forlag.

Hansen, T. I. (2011b). Poetik og lingvistik: Om forholdet mellem kognitiv lingvistik og fænomenologisk litteraturteori.

Hansen, T. I., Elf, N. F., & Gissel, S. T. (2017). Forskningsbaseret viden om undersøgende litteraturundervisning. I Forskningsbaseret viden om undersøgende litteraturundervisning. Læremiddel.dk.

Hansen, T. I., Frydensbjerg Elf, N., Misfeldt, M., Gissel, S. T., & Lindhardt, B. K. (2020). Kvalitet i dansk og matematik: Et lodtrækningsforsøg med fokus på undersøgelsesorienteret dansk- og matematikundervisning. (1. udg.). Læremiddel.dk. https://laeremiddel.dk/viden-og-vaerktoejer/rapporter/kvalitet-i-dansk-og-matematik/

Hansen, T. I. (2023). Phenomenological exploration in literature education: On the theoretical development of a phenomenological approach to inquiry-based literature teaching as a focal point for a large-scale intervention study in Denmark. L1-Educational Studies in Language and Literature, 23.https://doi.org/10.21248/l1esll.2023.23.1.382

Hansen, T. I. (2024). Læsningens drivkræfter. Aarhus Universitetsforlag. https://doi.org/10.2307/jj.14962377

Haraway, D. J. (2016). Staying with the trouble: Making kin in the Chthulucene. Durham: Duke University Press. https://doi.org/10.2307/j.ctv11cw25q

Hauer, K. (2020). Læsning og fordybelse: En teoretisk og empirisk undersøgelse af fordybet skønlitterær læsning med særligt fokus på unge læseres romanlæsning i faget dansk. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

Heiden, T. R. (2024). Stor drama med de små: Begivenheder med litteraturundervisning, indskolingselever og procesdrama i folkeskolens danskfag (Ph.d.-afhandling). Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Hennig, Å. (2019). Leselyst i klasserommet - om trusler og redningsaksjoner. Gyldendal akademisk.

Hill, K. J. R. (2012). Supplemental reading for ninth graders: Classic or young adult literature. ProQuest LLC.

Hogan, P. C. (2011). Affective narratology: The emotional structure of stories. University of Nebraska Press. https://doi.org/10.2307/j.ctt1df4gnk

Hunt, W. C. (1987). Teaching and Learning in the Affective Domain: A Review of the Literature.

Husserl, E. (1925/2019). Fænomenologi. Forlaget Mindspace.

Husserl, E. (1950/1997). Fænomenologiens idé. Fem forelæsninger. Hans Reitzels Forlag.

Højberg, H. (2005). Hermeneutik. I Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. På tværs af fagkulturer og paradigmer. Samfundslitteratur.

Ingarden, R. (1931/1973). The literary work of art: An investigation of the borderlines of ontology, logic, and theory of language. Northwestern University Press.

Ingarden, R. (1968/1973). Cognition of the literary work of art. Northwestern University Press.

Ingemann, B. S. (1837/2003). Lysets engel går med glans. Den Danske Salmebog (nr. 747). Det Kgl. Vajsenhus' Forlag.

Ingemann, B. S. (1837/2003). I østen stiger solen op. Den Danske Salmebog (nr. 749). Det Kgl. Vajsenhus' Forlag.

Iser, W. (1974). The implied reader: Patterns of communication in prose fiction from Bunyan to Beckett. Johns Hopkins University Press.

Iser, W. (1981). Tekstens appelstruktur. I M. Olesen & G. Kelstrup (red.). Værk og læser - en antologi om receptionsforskning (s. 102-133). Borgen.

Ivanič, R. (1998). Writing and identity (Vol. 10). John Benjamins Publishing Company. https://doi.org/10.1075/swll.5

Jacobsen, J. P. (1871). Verdens undergang. I Ny Jord. Tidsskrift for Naturvidenskab, Kunst og Litteratur, 1(2), 39-42.

Janssen, T., Braaksma, M., & Rijlaarsdam, G. (2006). Literary reading activities of good and weak students: A think aloud study. European Journal of Psychology of Education, 21(1), 35-52.https://doi.org/10.1007/BF03173568

Jensen, J. F. (1962). Den ny kritik (Vol. 18). Berlingske forlag.

Jensen, J. V. (1907). Fra Fritstaterne. I Fra Amerika. Gyldendal.

Jensen, J. V. (1944). Kongens fald (Originalt arbejde udgivet 1900-1901). Gyldendal.

Johansen, M. B. (2018). Kunst som modstand - ansatser till en uafgørlighedspædagogik. I M. B. Johansen & D. Jørgensen (red.). Æstetik og pædagogik (s. 237-258). Akademisk Forlag.

Johansen, M. B. (2019). Litteratur og dannelse: At lade sig berige af noget andet end sig selv. Akademisk Forlag.

Jungk, R. & N. Müllert (1984). Håndbog i fremtidsværksteder. Oversat af Birger Steen Nielsen. Politisk revy.

Juvan, M. (2004). Literary self-referentiality and the formation of the national literary canon. Neohelicon, 31(1), 113-123. https://doi.org/10.1023/B:NEOH.0000029064.36510.c7

Kabel, K. (2016a). Danskfagets litteraturundervisning. Et casestudie af elevers skriftsproglige måder at skabe stillingtagen på i udskolingen. DPU, Aarhus Universitet.

Kabel, K. (2016b). En diskret involverethed: hvordan analyserer og fortolker udskolingselever litteratur? Viden om Laesning, 2016(20), 19-27.

Kanon som rettesnor: Modersmål-selskabets årbog 2005. (2005). Hans Reitzels Forlag.

Kanonudvalget (2004). Dansk litteraturs kanon: Rapport fra Kanonudvalget. Undervisningsministeriet.

Kaspersen, P. (2009). Litteraturdidaktik på et kognitivt grundlag. Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.

Kaspersen, P. (2012). Litteratur og kognition. I M. Jørgensen (red.), Videre i teksten: Litteraturpædagogiske positioner og muligheder (s. 87-100). Hans Reitzels Forlag.

Knudsen, B. T., & Stage, C. (2016). Affektteori. I Schiermer, B. (red.), Kultursociologi og kulturteori (s. 53-75. København: Hans Reitzels Forlag.

Knudsen, J. (1891/2003). Se, nu stiger solen af havets skød. Den Danske Salmebog (nr. 754). Det Kgl. Vajsenhus' Forlag.

Krathwohl, D. R., Bloom, B. S., & Masia, B. B. (1964). Taxonomy of educational objectives: The classification of educational goals. Handbook II: Affective domain. David McKay.

Kumschick, I. R., Beck, L., Eid, M., Witte, G., Klann-Delius, G., Heuser, I., ... & Menninghaus, W. (2014). Reading and feeling: The effects of a literature-based intervention designed to increase emotional competence in second and third graders. Frontiers in Psychology, 5, 1448. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2014.01448

Kurth, J., Larsen, E., & Olsen, L. (2005). Dansk kanon i folkeskolen. Alinea.

Latour, B. (2008). En ny sociologi for et nyt samfund. Oversat af Claus Bratt Østergaard. Akademisk Forlag.

Lenz Taguchi, H. (2016). The concept as method: tracing-and-mapping the problem of the neuro(n) in the field of education. Cultural studies ↔ Critical Methodologies 16 (2). 213-223.https://doi.org/10.1177/1532708616634726

Levine, S. (2014). Making interpretation visible with an affect‐based strategy. Reading Research Quarterly, 49(3), 283-303. https://doi.org/10.1002/rrq.71

Levine, S., & Horton, W. (2015). Helping high school students read like experts: Affective evaluation, salience, and literary interpretation. Cognition and Instruction, 33(2), 125-153.

https://doi.org/10.1080/07370008.2015.1029609

Levine, S., Trepper, K., Chung, R. H., & Coelho, R. (2021). How feeling supports students' interpretive discussions about literature. Journal of Literacy Research, 53(4), 491-515. https://doi.org/10.1177/1086296X211052249

Lund, H. (2024). Læselyst og læseulyst ved stillelæsning: Portrætter af seks stillelæsende elever. DPU, Aarhus Universitet.

Macé, M. (2016). Styles: Critique de nos formes de vie. Gallimard.

Madsen, U. A. (2003). Pædagogisk etnografi: Forskning i det pædagogiske praksisfelt. Klim.

Malinowski, B. (1922). Argonauts of the Western Pacific: an account of native enterprise and adventure in the archipelagoes of Melanesian New Guinea.

Malmö universitet. (n.d.). Den litterära kanon i Sverige - konsensus och konflikt i utbildningspolitik, offentlig debatt och pedagogisk praktik. https://mau.se/forskning/projekt/den-litterara-kanon-i-sverige/

McCoy, L. P. (2018). Studies in Teaching: 2018 research digest. Action research projects presented at annual research forum (Winston-Salem, North Carolina, June 28, 2018). Online Submission.

Mellemgaard, S., & Olwig, K. F. (2018). At lede i arkiver: Feltarbejde i dokumenter. In H. Bundgaard, H. O. Mogensen, & C. Rubow (red.), Antropologiske Projekter. En Grundbog (s. 73-92). Samfundslitteratur.

Merleau-Ponty, M. (1945/2009). Kroppens fænomenologi [1. del af "Perceptionens fænomenologi"]. Det lille Forlag.

Miall, D.S. & Kuiken, D. (2002). A Feeling for Fiction: Becoming What We Behold. Poetics, 30(4), 221-241.https://doi.org/10.1016/S0304-422X(02)00011-6

Michaëlis, K. (1930/2023). Hjertets Vagabond (1. udg. [genudg.]). Forlaget Alhambra.

Moi, T. (2017). Revolution of the ordinary. Literary studies after Wittgenstein, Austin, and Carvell. The University of Chicago Press. https://doi.org/10.7208/chicago/9780226464589.001.0001

Moi, T. (2025). På jakt etter Norge. Reiseskildringer fra 1950-tallet. Gyldendal.

Mortensen, K.P. (1998). Dannelse på dansk. I I. Dalsgaard, M. Hansen & G. Ingerslev (red.), Midt i ræset, 37-70. Dansklærerforeningen.

Myren-Svelstad, P. E. (2020). Det affektive møtet mellom tekst og lesar: Tre postkritiske inngangar til å velja skjønnlitteratur i morsmålsfaget. Acta Didactica Norden, 14(3). https://doi.org/10.5617/adno.7811

Møhl, P., & Kristensen, N. H. (2018). At bruge billeder og lyd: Sensorisk antropologi. I H. Bundgaard, H. O. Mogensen, & C. Rubow (red.), Antropologiske projekter: En Grundbog. (s. 227-244). Samfundslitteratur.

Møller, H. H., & Siersted, M. (Red.). (2008). Litteraturhistorie i en kanontid: Klassiske tekster - praksis i undervisningen. Alinea.

Møller, L., & Thurah, T. (2005-2008). Kanon i dansk. Gyldendal.

Ngai, S. (2004). Ugly feelings. Harvard University Press. https://doi.org/10.4159/9780674041523

Nielsen, B. S. & K. Aa. Nielsen (2020). Aktionsforskning. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.). Kvalitative metoder: en grundbog (s. 137-165). Hans Reitzels Forlag.

Nielsen, H.K. (2020). Kritisk teori. I S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.). Kvalitative metoder: en grundbog (s. 471-489). Hans Reitzels Forlag.

Norendal, A. (2025). Historisk bevissthet gjennom litteraturmøter: Elevers forståelse av eldre skjønnlitteratur. Paper præsenteret ved NNFF10 - 10. konference for Nordisk netværk for forskning i førstesprogsdidaktik, Aarhus Universitet.

Norup, M. S. (2021). Læremidler i brug i danskfagets litteraturundervisning: - en empirisk undersøgelse af litteraturanalyse og litteraturfortolkning i udskolingen. Learning Tech, 6(9), 40-70. https://doi.org/10.7146/lt.v6i9.124193 (Originalt publiceret 27. oktober 2021).

Norup, M. S., & Rørbech, H. (2025). Litteraturundervisning i udskolingen: En kortlægning af aktiviteter og litteraturdidaktiske tilgange fra læremiddel til klasserum i tre 8. klasser. Learning Tech-Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, 1.https://doi.org/10.7146/lt.v10i16.152586

Nussbaum, M. C. (1997). Cultivating humanity: A classical defense of reform in liberal education. Harvard University Press. https://doi.org/10.2307/j.ctvjghth8

Nussbaum, M. C. (2008). Democratic citizenship and the narrative imagination. Teachers College Record, 110(13), 143-157. https://doi.org/10.1177/016146810811001312

Nussbaum, M. (2017). Cultivating humanity: The narrative imagination. Literary theory: An anthology (s. 382-401).

Odendahl, J. (2021). Embodied Cognition, affects and language comprehension: Theoretical basis and (literary-) didactic perspectives of a physically-emotionally grounded model of understanding. Phenomenology and the Cognitive Sciences, 20(3), 483-499. https://doi.org/10.1007/s11097-020-09684-0

Oksbjerg, M. (2021). Undervisning med litteraturlæremidler på mellemtrinnet. Aarhus Universitet.

Ott Jr, J. F. (2023). Shakespeare in Virtual Reality: Social Presence of Students in a Virtual Reality Book Club (Doctoral dissertation). University of South Carolina.

Pahuus, M. (1995). Hermeneutik. I Humanistisk Videnskabsteori (s. 243-288). DR

Paladines, L., & Aliagas, C. (2023). Literacy and literary learning on BookTube through the lenses of Latina BookTubers. Literacy, 57(1), 17-27. https://doi.org/10.1111/lit.12310

Pink, S. (2015). Doing sensory ethnography. Sage Publications Ltd. https://doi.org/10.4135/9781473917057

Pjedsted, P. D. M. (2020). Det er som om man er med i bogen: Når elever sanser litterære steder. (Ph.d.-afhandling).

Rasmussen, M. D. (2019). At se med andres øjne: Et studie af kollektive fortolkningsprocesser i grundskolens litteraturundervisning (Ph.d.-afhandling). Aarhus Universitet.

Raudaskoski, P. (2020). Observationsmetoder (herunder videoobservation). I S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.). Kvalitative metoder: en grundbog (s. 117-135). Hans Reitzels Forlag.

Reuter, K., & Matter, W. D. B. S. (2008). Teaching effective book-selection strategies and inspiring engaged readers in the library media center. Library Media Connection, 26(7), 18-20.

Ringgaard, D. (2023). Fra overdrevet. Ureglementerede læsninger. Aarhus Universitetsforlag.https://doi.org/10.2307/jj.10518944

Rosa, H. (2016/2021). Resonans. En sociologi om forholdet til verden (oversat af Peter Tudvad). Eksistensen.

Rosenblatt, L. M. (1994). The reader, the text, the poem: The transactional theory of the literary work (Originalt publiceret 1978). Southern Illinois University Press.

Rødnes, K. A. (2014). Skjønnlitteratur i klasserommet: Skandinavisk forskning og didaktiske implikasjoner. [Literature in the classroom: Scandinavian research and pedagogical implications]. Acta Didactica Norge, 8(1), 1-15. https://doi.org/10.5617/adno.1097

Rørbech, H. (2017). Litteraturmøder i nyere læremidler. I J. Bremholm, J. Bundsgaard, S. Skov Fougt, & A. Karlskov Skyggebjerg (Red.), Læremidlernes danskfag (s. 199-224). Aarhus Universitetsforlag. Didaktiske studier Nr. 1. https://doi.org/10.2307/j.ctv3405q47.11

Rösing, L.M. (2010). Litteratur hinsides lystprincippet. I J. Fogt & T. Thurah (Red.), Ny litteraturdidaktik (s. 32-50). Gyldendal.

Schiller, F. (1794/1970). Menneskets æstetiske opdragelse (oversat og indledt af Per Øhrgaard). Gyldendal.

Schlegel, F. (2016). Athenäums-Fragmente: und andere Schriften. BoD-Books on Demand.

Schmitz, H., Müllan, R. O., & Slaby, J. (2011). Emotions outside the box-the new phenomenology of feeling and corporeality. I Phenomenology and the cognitive sciences, 10, 241-259.https://doi.org/10.1007/s11097-011-9195-1

Schmitz, H. (2014). Atmosphäre. Verlag Karl Alber.

Scollon, R. & S. W. Scollon (2004). Nexus analysis. Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203694343

Sedgwick, E. (1997). Paranoid reading and reparative reading, or, You're so paranoid, you probably think this introduction is about you. I E. K. Sedgwick (Red.), Novel Gazing: Queer Readings in Fiction. Duke University Press. https://doi.org/10.1215/9780822382478-001

Sedgwick, E. (2003). Paranoid reading and reparative reading, or, You're so paranoid, you probably think this essay is about you. I Touching Feeling: Affect, Pedagogy, Performativity. Duke University Press.

Shapiro, J. E. (1979). Using Literature & Poetry Affectively.

Simonsen, K. (2013). Litterær kanonisering, arkiv og erindring: Litterær kanon på Færøerne. I R. B. Brodersen (Red.), Kanonisk selskabsleg i nordisk litteratur (s. 175-207). Nordic Council of Ministers.

Sivertsen, K. B. (2021). Følsomme lesninger. Affektteori og litteraturundervisning i Fagfornyelsen. Nordlit, 48, 1-11. https://doi.org/10.7557/13.6369

Skarðhamar, A. K. (2001). Litteraturundervisning: teori og praksis. Universitetsforlaget.

Skiveren, T. (2019). On good listening, postcritique, and Ta-Nehisi Coates' affective testimony. I S. Ahern (Red.), Affect theory and literary critical practice. Palgrave Studies in Affect Theory and Literary Criticism. Palgrave Macmillan, Cham. https://doi.org/10.1007/978-3-319-97268-8_12

Skyggebjerg, A.K. (2017). Litteraturundervisning fra poetisk leg til prosaisk alvor. I J. Bremholm, J. Bundsgaard, S. Skov Fougt, & A. Karlskov Skyggebjerg (Red.), Læremidlernes danskfag (s. 103-129). Aarhus Universitetsforlag. https://doi.org/10.2307/j.ctv3405q47.7

Skyum-Nielsen, E. (1997). Den oversatte klassiker: tre essays om litterær traditionsformidling. Museum Tusculanum Press.

Sloterdijk, P. (2012). Zorn und Zeit: politisch-psychologischer Versuch. Suhrkamp Verlag.

Sonderegger, R. (2019). Ästhetische Theorie. In Adorno-Handbuch: Leben-Werk-Wirkung (pp. 521-533). JB Metzler. https://doi.org/10.1007/978-3-476-05458-6_57

Soter, A. O., Wilkinson, I. A., Murphy, P. K., Rudge, L., Reninger, K., & Edwards, M. (2008). What the discourse tells us: Talk and indicators of high-level comprehension. International Journal of Educational Research, 47(6), 372-391. doi:10.1016/j.ijer.2009.01.001

Stanford, G., & Stanford, B. (1973). Affective approaches to literature. The English Journal, 62(1), 64-68.https://doi.org/10.2307/814082

Steffensen, T., & Hansen, T. I. (2024). Hvad fanger elevers interesse i undersøgende litteraturundervisning? Et casestudie af otte overbygningselevers interesseudvikling i løbet af en halvårlig intervention. Acta Didactica Norden, 18(3), 1-22.https://doi.org/10.5617/adno.10890

Szulevicz, T. (2020). Deltagerobservation, I S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder: en grundbog (s. 97-115). Hans Reitzels Forlag.

Thomsen, M. R. (2003). Kanoniske konstellationer: Om litteraturhistorie, kanonstudier og 1920'ernes litteratur. Syddansk Universitetsforlag.

Thurah, T. (2020). Fiktion: Litteratur og didaktik på læreruddannelsen. Dafolo.

Thurah, T. (2024, 27. december). Man skal møde mennesker, hvor de er - ikke, hvor man synes, de skal være. i Information.

Thurah, T. (2025, 1. marts). At læse er at sætte sig selv på spil. Så venter måske eventyret. i Information.

Tomkins, S. S. (1962). Affect, imagery, consciousness, vol. 1: the positive affects. Springer.

Tomkins, S. S. (1963). Affect, imagery, consciousness, vol. 2: The negative affects. Springer.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2024). Læreruddannelsen. Hentet 20. august 2025 fra https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/overblik-over-det-videregaende-uddannelsessystem/professionsbacheloruddannelser/laereruddannelsen

Undervisningsministeriet (2005). Bekendtgørelse nr. 737 af 14. juli 2005, §2, stk. 3.

Undervisningsministeriet (2014). Danish code of conduct for research integrity. Hentet 26. juni 2025 fra https://ufm.dk/publikationer/2014/filer-2014/the-danish-code-of-conduct-for-research-integrity.pdf

Undervisningsministeriet (2019). Dansk - Fælles Mål: Faghæfte, læseplan og vejledning. Undervisningsministeriet. https://emu.dk/grundskole/dansk/faghaefte-faelles-maal-laeseplan-og-vejledning

Weinreich, T., & Handesten, L. (2001). Litteraturens byrde: Litteraturhistorie og ældre tekster i folkeskolen i teori og praksis. Roskilde Universitetsforlag. Weinreich, T. (2004). Kanon - litteratur i folkeskolen. Høst & Søns Forlag.

Wellek, R., & Warren, A. (1956/1964). Litteraturteori. Munksgaard.

Wetherell, M. (2012). Affect and emotion: A new social science understanding. SAGE Publications Ltd.https://doi.org/10.4135/9781446250945

Wetherell, M. (2015). Trends in the turn to affect: A social psychological critique. Body & Society, 21(2), 139-166. https://doi.org/10.1177/1357034X14539020

Zahavi, D. (1995). Fænomenologi. I F. Collin, S. Køppe & R. Helles (Red.), Humanistisk videnskabsteori (s. 201-241). DR.

Ziehe, T. (2004). Kulturelle fristelser - ungdom, skole, identitet. Politisk Revy.

Žižek, S. (2008). Violence: Six sideways reflections. Profile Books.