Barndommens blokke. Børneliv i stigmatiserede boligområder

Børns hverdagsliv, Barndomsstudier, Territoriel stigmatisering, Stedstilknytning, Naboskab, Lokalsamfund, Urban marginalisering, Forældreskab, Omsorg, Racialisering, Boligsocialt arbejde, Pædagogisering af det offentlige rum, Boligpolitik, arkitektonisk antropologi

Afhandlingen undersøger, hvordan 4-11-årige børn og deres forældre bosat i i territorielt stigmatiserede almene boligområder skaber tilknytning til og distancering fra lokale steder, fællesskaber og aktører, og hvordan disse hverdagspraksisser former sociale forbindelser og differentieringer i lokalsamfundet. Afhandlingen består af en kappe og tre artikler.

Forskningsprojektet bygger på otte måneder feltarbejde i to almene boligområder, Taastrupgaard og Gadehavegaard beliggende på Københavns vestegn. De to kvarterer har været på den officielle liste over hårde ghettoområder, og er omfattet af politiske indgreb for at integrere kvartererne i omgivelserne og sikre at børnene, der vokser op her, får et bedre kendskab til ”danske normer og værdier”. Alligevel har det været begrænset, hvad vi ved om, hvordan det påvirker børn at vokse op i disse kvarterer, og hvordan børnelivet former naboskab, forældreskab og kvarterets symbolske status.

Gennem deltagerobservationer i af hverdagsliv, fritidsaktiviteter og boligsociale projekter i det offentlige rum, samt deltagerorienterede og stedsensitive interviews med børn, forældre og fagprofessionelle bidrager afhandlingen med en nuanceret beskrivelse af forholdet mellem børn og forældres handlerum og de strukturelle betingelser for at knytte sig til eller lægge distance til steder og sociale fællesskaber i stigmatiserede kvarterer. Afhandlingen viser, at tilknytning til steder kan forstås som en relationel praksis, der er forankret i kvarterenes topografi og samtidig omfatter en ambivalent og gensidig moralsk forpligtelse overfor et socialt fællesskab.

Afhandlingen trækker på barndomsstudiers forståelse af børns handlekraft [agency] og forbinder dem med antropologiske/fænomenologiske teorier om, hvordan betydning opstår i et dialektisk samspil mellem sociale praksisser og steders topografi (forstået som de materielle, historiske, symbolske og politiske aspekter, der konstituerer et sted). Desuden inddrages teorier og viden om territoriel stigmatisering, naboskab og sociale figurationer mellem etablerede grupper og outsidere.

I afhandlingens kappe beskriver jeg, hvordan skiftende bolig- og integrationspolitiske rationaler, arkitektoniske idealer og socioøkonomiske dynamikker siden 1960’erne har formet steder og betingelser for børneliv og nabofællesskaber i de almene boligområder. Analyserne viser, hvordan koncentrationen af socialt udsatte og den territorielle stigmatisering af boligområderne er et resultat af strukturelle processer, statslige styringslogikker og boligpolitiske prioriteringer, der omfatter en racialisering af de sociale problemer og en pædagogisering af det offentlige rum, der former normer for forældreskab og børneliv i det offentlige rum i boligområderne gennem lovgivning og boligsocialt arbejde.

Den første artikel, ”Growing up in the ‘Ghetto’”, beskriver børns forskellige stedstilknytning som et samspil mellem materialitet, arkitektur, sociale processer og symbolsk status. Artiklen viser, hvordan børn dels orienterer sig mod fællesskaber med andre børn, dels orienterer sig mod lokale fællesskaber og deres moralske status. Samtidig viser analysen, hvordan børnelivet i de stigmatiserede kvarterer er viklet ind i og kan katalysere sociale, racialiserede hierarkier og interne skel, men at det også kan bygge bro mellem sociale grupper, styrke naboskab og bidrage til en afstigmatisering af kvartererne.

I den anden artikel, ”Parenting in the Courtyard”, analyserer jeg, hvordan børnelivet i det offentlige rum gør forældreskab til en moralsk praksis, der afspejler forældres sociale status og kvarterets respektabilitet. Artiklen beskriver, hvordan forældreskab forhandles i daglige møder imellem forældre og imellem forældre og børn, og hvordan opdragelsespraksisser, der følger kulturelle forestillinger om intensivt forældreskab, kan styrke forældres social status og tilknytning eller, hvis de bryder med disse dominerende forestillinger, føre til at marginaliseres og distancerer sig fra steder og fællesskaber i kvarteret. Artiklen bidrager med en dybere forståelse af sammenhænge mellem forældreskab, lokalsamfund og territoriel stigmatisering, og viser styrkerne ved en kontekstualiserende forståelse af forældreskab som en moralsk og stedsforankret praksis,

Den tredje artikel, ”Lokale forbindelser i udsatte boligområder”, uddyber det boligsociale arbejdes betydning for børneliv og forældreskab i stigmatiserede boligområder. Artiklen viser, hvordan boligsociale projekter kan styrke forbindelser og tillid mellem børn, forældre, fagprofessionelle og civilsamfund. Gennem en analyse af to forskellige projekter udfolder artiklen, hvordan en stedskabende pædagogik kan skabe betingelser for børns mobilitet og deltagelse i sociale fællesskaber i kvarteret, men forstærker også kulturelt dominerende normer for forældres engagement i deres børns liv og for børns deltagelse i lokale fællesskaber. Desuden kan de boligsociale projekter bryde med fagprofessionelles negative forventninger og, gennem deres fortrolighed med lokalsamfundet, vise, hvordan forældre, civilsamfund og institutioner kan være en ressource for hinanden. Dog er det boligsociale arbejde formet af politiske styringslogikker og kulturelt dominerende forståelser af hvad godt forældreskab og børneliv er, og derfor kan det i praksis være med til at forstærke etablerede sociale hierarkier og symbolske grænser mellem naboer.

Samlet set viser analyserne de komplekse dynamikker, der påvirker børn og forældres tilknytning til stigmatiserede kvarterer. På den ene side er børn og forældre sociale aktører, der kan forme lokale relationer og steders symbolske status gennem hverdagspraksisser, der er viklet ind i kvarterernes arkitektur og materialitet, stigmaets racialiering af sociale relationer, samt det politiske og boligsociale engagement for at pædagogisere steder og forme normer for forældreskab og børneliv i kvartererne. På den anden side omfatter børn og forældres tilknytningspraksisser også en gensidig moralsk forpligtelse, der kan skærpe sociale hierarkier og skel mellem etablerede sociale grupper, der følger disse moralske normer, og marginaliserede outsidere. På baggrund af disse analyser viser afhandlingen, hvordan børns stedskabende praksisser og varierende tilknytning til lokale fællesskaber opstår som konsekvens af deres positioner i lokale hierarkier mellem etablerede og outsidere. Børnelivet kan altså være anledning til lokal forankring og møder, der styrker naboskab og lokal identitet, men det er også en del af de dynamikker, der skaber sociale differentiering og sociale skel i stigmatiserede kvartererne.

Afhandlingen bidrager således med viden om, hvordan variationer i børns tilknytning til steder opstår, og hvordan deres praksisser også er orienteret mod nabofællesskaber, kvarterers sociale respektabilitet og symbolske status. Desuden viser afhandlingen, hvordan en øget opmærksomhed på børns perspektiver kan hjælpe os med at få øje på sociale dynamikker inden for beslægtede forskningsfelter: naboskabsstudier, forældreskabsstudier og studier af urbane marginaliseringsprocesser og territoriel stigmatisering.

Afslutningsvis diskuteres, hvordan afhandlingens analyser er relevante for de fysiske transformationer, der er sat i gang i Taastrupgaard, Gadehavegaard og 13 andre almene boligområder. Tiltagene har til hensigt at bryde med områdernes isolation ved at åbne byrummene fysisk og socialt for de omkringliggende bysamfund. Anbefalingerne fremhæver børnelivets konstruktive potentiale for at skabe sociale forbindelser og sammenhængende lokalsamfund. Det kan styrkes ved at inddrage børn som medskabere, medborgere og sociale aktører, blandt andet gennem boligsociale indsatser der kan imødegå de dynamikker, der skaber sociale differentieringer og hierarkier mellem naboer.

Alexander, C., Bruun, M. H., & Koch, I. (2018). Political Economy Comes Home: On the Moral Economies of Housing. Critique of Anthropology, 38(2), 121-139. https://doi.org/10.1177/0308275x18758871

https://doi.org/10.1177/0308275X18758871

Andersen, H. S. (2019). Ethnic spatial segregation in European cities. Routledge. https://doi.org/10.4324/9780429280573

Andersen, H. S. (2020). Etnisk segregation - årsager og betydning for udsatte boligområder. Samfundsøkonomen(3), 55-64. https://doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v0i3.122595

https://doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v0i3.122595

Andersen, H. S. (2021). Boligen i samfundet. Viden fra boligforskningen. BUILD Rapport.

Andersen, H. S., Nielsen, R. S., Bech-Danielsen, C., Mechlenborg, M., & Stender, M. (2022). Udsatte boligområder: Hvad siger forskningen om årsager, problemer og erfaringer med indsatser i udsatte boligområder. BUILD Notat.

Attree, P. (2004). Growing up in disadvantage: a systematic review of the qualitative evidence. Child Care Health Dev, 30(6), 679-689. https://doi.org/10.1111/j.1365-2214.2004.00480.x

https://doi.org/10.1111/j.1365-2214.2004.00480.x

Bach, D. (2015). Overskudsfamilier: Om opdragelse, identitet og klasse blandt velstående familier i Nordsjælland. Aarhus Universitetsforlag. https://doi.org/10.2307/jj.608121

Bech-Danielsen, C., Mechlenborg, M., & Stender, M. (2020). Taastrupgård. Arbejdsrapport - Baselineundersøgelse 2019. SBI 2020:3

Bech-Danielsen, C., Nordberg, L. W., & Sundstrup, R. B. (2021). Gadehavegård. Baselineundersøgelse 2020. BUILD Rapport 2021:20

Bech-Danielsen, C., & Stender, M. (2017). Fra ghetto til blandet by. Danske og internationale erfaringer med omdannelse af udsatte boligområder. Gads Forlag.

Birk, R. H. (2017). Infrastructuring the social: Local community work, urban policy and marginalized residential areas in Denmark. Environment and Planning A: Economy and Space, 49(4), 767-783. https://doi.org/10.1177/0308518x16683187

Birk, R. H., & Fallov, M. A. (2020). Between a rock and a hard place: State-led territorial stigmatization, informal care practices and the interstitiality of local community workers in Denmark. Community Development Journal, 56(2), 266-282. https://doi.org/10.1093/cdj/bsaa039

Blokland, T. (2019). ' They got a project mentality ': Theorizing neighborhood dis-identi- fication and the paradox of belonging through the lens of ' the Ghetto '. Journal of the Geographical Society of Berlin, 150(2), 101-112. https://doi.org/10.12854/erde-2019-398

Bourdieu, P. (1996). Et steds betydning. Symbolsk makt.

Bourke, J. (2017). Children's experiences of their everyday walks through a complex urban landscape of belonging. Children's Geographies, 15(1), 93-106. https://doi.org/10.1080/14733285.2016.1192582

Bregnbæk, S. (2021). Questioning care: ambiguous relational ethics between a refugee child, her parents and the Danish welfare state. International Journal of Inclusive Education, 25(2), 196-209. https://doi.org/10.1080/13603116.2019.1707303

Bregnbæk, S., Arent, A., Martiny-Bruun, A., & Jørgensen, N. J. (2017). Statens eller familiens børn? Tvang og omsorg i mødet mellem nytilkomne familier og danske daginstitutioner. Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse, 1(2), 14. https://doi.org/10.7146/fppu.v1i2.97715

Bregnbæk, S., Matthiesen, N., & Marschall, A. (2023). The Politics of Parenting. Qualitative Studies, 8(2), 1-8. https://doi.org/10.7146/qs.v8i2.140957

Brinkmann, S. (2012). Kvalitativ udforskning af hverdagslivet. Hans Reitzels Forlag.

Bruun, M. H. (2022). Anthropological Perspectives on Housing as Welfare and Everyday Welfare Practice. In K. M. Raahuage, D. Simpson, M. Søberg, & K. Lotz (Eds.), Architectures of Dismantling and Reconstructuring (pp. 360-369). Lars Müller Publishers.

Bruun, M. H., Jakobsen, G. S., & Krøijer, S. (2011). Introduction: The Concern for Sociality-Practicing Equality and Hierarchy in Denmark. Social Analysis, 55(2), 1-19. https://doi.org/10.3167/sa.2011.550201

Burman, E. (2022). Child as method and/as childism: Conceptual-political intersections and tensions. Children & Society, 37, 1021-1036. https://doi.org/10.1111/chso.12615

Bøe, T. D., Bertelsen, B., Larsen, I. B., & Topor, A. (2021). A qualitative fallacy: Life trapped in interpretations and stories. Qualitative Research, 0(0), 1-18.

Can Severcan, Y. (2023). Children's place experiences in high-rise mass housing in Ankara. Childhood (Copenhagen, Denmark), 30(3), 270-285. https://doi.org/10.1177/09075682231174959

Casey, E. S. (1996). How to Get from Space to Place in a Fairly Short Stretch of Time. In S. Feld & K. H. Basso (Eds.), Senses of Place (pp. 13-52). School of American Research Press.

Casey, E. S. (2013). The fate of place: a philosophical history. University of California Press.

https://doi.org/10.1525/california/9780520276031.001.0001

Cele, S. (2019). A Tale of Two Trees. How Children Make Space in the City. In P. Rautio & E. Stenvall (Eds.), Social, Material and Political Constructs of Arctic Childhoods (pp. 1-15). Springer. https://doi.org/10.1007/978-981-13-3161-9_1

CfBU. (2023). Inspirations og videnskatalog: viden om boligsociale aktiviteter støttet af Landsbyggefonden. cfbu.dk

Christensen, A.-D., & Jensen, S. Q. (2012). Stemmer fra en bydel : etnicitet, køn og klasse i Aalborg Øst . Aalborg Universitetsforlag.

Christensen, G. (2015). A Danish Tale of Why Social Mix Is So Difficult to Increase. Housing Studies, 30(2), 252-271. https://doi.org/10.1080/02673037.2014.982519

Christensen, P., & Mikkelsen, M. R. (2013). 'There is Nothing Here for Us..!' How Girls Create Meaningful Places of Their Own Through Movement. Children & Society, 27(3), 197-207. https://doi.org/https://doi.org/10.1111/j.1099-0860.2011.00413.x

Christensen, P., & O'Brien, M. (2003). Children in the City. Home, Neighbourhood and Community. Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203167236

Connolly, P. (1998). Racism, Gender Identites and Young Children. Routledge.

Connolly, P. (2006). The masculine habitus as 'distributed cognition': A case study of 5- To 6-year-old boys in an English inner-city, multi-ethnic primary school. Children and Society, 20(2), 140-152. https://doi.org/10.1111/j.1099-0860.2006.00021.x

Connolly, P., & Neill, J. (2001). Constructions of locality and gender and their impact on the educational aspirations of working-class children. International Studies in Sociology of Education, 11(2), 107-130. https://doi.org/10.1080/09620210100200070

Damgaard, C. I. (2003). På feltarbejde som mor og forsker. In E. Gulløv & S. Højlund (Eds.), Feltarbejde blandt børn. Metodologi og etik i etnografisk børneforskning. Gyldendal.

Dannesboe, K. I. (2017). Sted - situerede erfaringer. In E. Gulløv, G. Nielsen, & I. W. Winther (Eds.), Pædagogisk antropologi - tilgange og begreber (pp. 213-227). Hans Reitzel Forlag.

Dannesboe, K. I., Bach, D., Kjær, B., & Palludan, C. (2018). Parents of the Welfare State: Pedagogues as Parenting Guides. Social Policy and Society, 17(3), 467-480. https://doi.org/10.1017/S1474746417000562

Dannesboe, K. I., Pless, M., & Brodersen, M. (2024). Pædagogikkens steder - stedernes pædagogik. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4(1). https://dpt.dk/temanumre/2024-1/paedagogikkens-steder-stedernes-paedagogik/

De Certeau, M. (1984). The Practices of Everyday Life. University of California Press.

De Certeau, M. (1986). Practices of Space. In M. Blonsky (Ed.), On Signs. Blackwell.

Delica, K. (2011). Sociologisk refleksivitet og feltanalytisk anvendelse af etnografi. Dansk Sociologi2, 1(22), 27-45. https://doi.org/10.22439/dansoc.v22i1.3474

Dewalt, K. M., & Dewalt, B. R. (2002). Participant Observation: A Guide for Fieldworkers. Alta Mira Press.

Ehn, B., & Löfgren, O. (2006). Kulturanalyser. Forlaget Klim.

Elias, N. (1974). Towards a Theory of Communities. In C. Bell & H. Newby (Eds.), The Sociology of Community. A selection of Readings (pp. ix-xli). Frank Cass and Co. Ltd.

Elias, N. (1994). The Established and the Outsiders. In. United Kingdom: SAGE Publications.

Elwood, S., & Mitchell, K. (2012). Mapping Children's Politics: Spatial Stories, Dialogic Relations and Political Formation. Geogr Ann Ser B, 94(1), 1-15. https://doi.org/10.1111/j.1468-0467.2012.00392.x

EU-Domstolen, D. E. U. D. (2025, 13. februar 2025). Generaladvokat Ćapeta: Den danske lovgivning om almene boliger i omdannelsesområder udgør direkte forskelsbehandling på grund af etnicitet https://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2025-02/cp250018da.pdf

Fallov, M. A. (2013). Boligsocialt arbejde. In J. Guldager & M. Skytte (Eds.), Socialt arbejde - teorier og perspektiver (pp. 484-509). Akademisk Forlag.

Fallov, M. A., & Birk, R. H. (2022). The 'Ghetto' strikes back: resisting welfare sanctions and stigmatizing categorizations in marginalized residential areas in Denmark. Nordic social work research, 12(2), 217-228. https://doi.org/10.1080/2156857X.2021.1937289

Feld, S., & Basso, K. H. (1996a). Introduction. In S. Feld & K. H. Basso (Eds.), Senses of Place (pp. 3-12). School of American Research Press.

Feld, S., & Basso, K. H. (Eds.). (1996b). Senses of Place. School of American Research Press.

Frandsen, M. S. (2018). Samskabelse som læreproces : en fortælling om et byudviklingslaboratorium og en boligsocial helhedsplan : ph.d-afhandling Ph.d.-skolen for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet]. Roskilde.

Frandsen, M. S., & Hansen, J. V. (2020). Parallelsamfundspakkens genealogi. Dansk Sociologi, 31(1), 9-30. https://doi.org/10.22439/dansoc.v31i1.6252

Frandsen, M. S., & Hansen, J. V. (2024). Steder som problemer - stedsforståelser i dansk bypolitik 1993-2022. In K. Buciek & K. Jull (Eds.), Sted, magt & identitet. Dansk Byplanlaboratorium.

Frederiksen, N. Ø., Breau, S. V., & Glad, A. (2015). Fokus på sårbare familier i udsatte boligområder. Center for Boligsocial Udvikling.

Freiesleben, A. M. v. (2016). Et Danmark af parallelsamfund. segregering, ghettoisering og social sammenhængskraft: parallelsamfundet i dansk diskurs 1968-2013-fra utopi til dystopi Københavns Universitet].

Füredi, F. (2001). Paranoid parenting : abandon your anxieties and be a good parent. Allen Lane.

Gammeltoft, T. M. (2018). Belonging. Comprehending Subjectivity in Vietnam and Beyond. Social Analysis, 61(1), 76-95. https://doi.org/10.3167/sa.2018.620106

Gilliam, L. (2022). 'This Society Has Taken Me.' Intensive Parenting and Fragile Belonging among Second-Generation Minority Danish Parents. Genealogy, 6(63), 1-16. https://doi.org/10.3390/genealogy6030063

Gilliam, L., & Gulløv, E. (2012). Civiliserende institutioner. Om idealer og distinktioner i opdragelsen. Aarhus Universitetsforlag. https://doi.org/10.2307/j.ctv35r49bk

Gilliam, L., & Gulløv, E. (2019). Children as potential-a window to cultural ideals, anxieties and conflicts. Children's Geographies, 0(0), 1-13. https://doi.org/10.1080/14733285.2019.1648760

Gullestad, M. (1992). Symbolic fences. In The Art of Social Relations (pp. 165-251). Scandinavian University Press.

Gulløv, E. (1999). Betydningsdannelse blandt børn. Gyldendal.

Gulløv, E., & Gulløv, J. (2020). Opvækst i provinsen: Om dem, der bliver, og dem, der rejser. Aarhus Universitetsforlag. https://doi.org/10.2307/j.ctv34wmw9t

Gulløv, E., & Højlund, S. (2003a). Feltarbejde blandt børn: metodologi og etik i etnografisk børneforskning (1. udgave. ed.). Gyldendal.

Gulløv, E., & Højlund, S. (2003b). Konteksten. Feltens sammenhæng. In K. Hastrup (Ed.), Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode. Hans Reitzels Forlag.

Gulløv, E., & Kampmann, J. (2021). Civilisering af forældre - en del af børnehavens projekt? Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4.

Gulløv, E., & Olwig, K. F. (2003). Children's places : cross-cultural perspectives. Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203605134

Gulløv, J., Larsen, V., & Tireli, Ü. (2020). Udsat for kritiske blikke - om minoritetsdanske unges tryghed og marginalisering i byen. Social Kritik(161), 6.

Gupta, A., & Ferguson, J. (1997). Dicipline and practice: 'The field' as site, method, and location in Anthropology. In A. Gupta & J. Ferguson (Eds.), Anthropological Locations: Boundaries and Grounds of a Field Science. University of California Press.

Hansen, B. R., & Zechner, M. (2019). Extending the Family: Reflections on the Politics of Kinship. In C. Barbagallo, N. Beuret, & D. Harvie (Eds.), Commoning with George Caffentzis and Silvia Federici. Pluto Press. https://doi.org/10.2307/j.ctvj4sxh4.14

Hansen, C. S. (2019a). Countering spatial alienation: Social work in a stigmatised neighbourhood in Copenhagen, Denmark. Social Work and Society, 17(1), 1-13.

Hansen, C. S. (2019b). "Ikke et sted man skal opfostre sine børn" - om territoriel stigmatisering og sociale forskelle. In K. E. Petersen & J. H. Hansen (Eds.), Inklusion og eksklusion - en grundbog (pp. 195-208). Hans Reitzels Forlag.

Hansen, C. S. (2021). The Making of Place and People in the Danish Metropolis. Routledge.

https://doi.org/10.4324/9781003082286

Hansen, C. S. (2022). Pædagogisering af marginalitet i storbyerne - En skitse. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4, 6-34.

Hansen, C. S. (2025). The social pedagogies of urban marginality. In K. E. Petersen & N. R. Jensen (Eds.), Inequality, Education, and Social Exclusion in the Welfare State. Routledge.

https://doi.org/10.4324/9781003491408-12

Harju, A. (2015). Inclusion and exclusion in a residential narrative of 'us' and 'them'. In E. Righard, M. Johansson, & T. Salonen (Eds.), Social Transformations in Scandinavian Cities (pp. 181-195). Nordic Academic Press. https://doi.org/10.2307/jj.919474.12

Harris, C., & Valentine, G. (2017). Childhood narratives: adult reflections on encounters with difference in everyday spaces. Children's Geographies, 15(5), 505-516. https://doi.org/10.1080/14733285.2016.1269153

Hart, R. (1979). Children's experience of place. Irvington.

Hastrup, K. (2003). Introduktion. Den antropologisk videnskab. In K. Hastrup (Ed.), Ind i Verden Hans Reitzels Forlag.

Hastrup, K. (2010). Topografiske infiltrationer: Udfordringer til en realistisk samfundsvidenskab. Nordiske Udkast, 38(1/2), 5-16, 124. https://doi.org/10.7146/nu.v38i1.133819

Holloway, S. L., & Valentine, G. (2006). Children's Geographies and the New Social Studies of Childhood. In S. L. Holloway & G. Valentine (Eds.), Children's Geographies. Playing, living, learning. Routledge.

Houmøller, K. (2018). Mavefornemmelser og dårlige lugte: Pædagogers sansninger af familien i et socialt udsat boligområde. Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse, 2(2), 16. https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/110783/159947 https://doi.org/10.7146/fppu.v2i2.110784

Howarth, C. (2002). 'So, you're from Brixton?' The struggle for recognition and esteem in a stigmatized community. Ethnicities, 2(2), 237-260. https://doi.org/10.1177/1468796802002002658

Hume, L., & Murlock, J. (2005). Introduction Awkward Spaces, Productive Places. In L. Hume & J. Murlock (Eds.), Antropologists in the Field: Cases in Participant Observation. Columbia University Press

Højlund, S. (2002). Barndomskonstruktioner: På feltarbejde i skole, SFO og på sygehuse. Gyldendal.

Haarder, J. H., Simonsen, P., & Schwartz, C. (2018). Hvem kan tale for prekariatet - og hvorfra?: In the Ghetto med Kristian Bang Foss, Morten Pape, Yahya Hassan, Karina Pedersen og prinsesserne fra blokken. Edda, 105(3), 185-202. https://doi.org/10.18261/issn.1500-1989-2018-03-02

Ingold, T. (1993). The Temporality of the Landscape. World Archaeology, 25(2), 152-174.

https://doi.org/10.1080/00438243.1993.9980235

Ingold, T. (2008). Against Space: Place, Movement, Knowledge. In P. W. Kirby (Ed.), Boundless Worlds: An Anthropological Approach to Movements (1 ed., pp. 29-43). Berghahn Books.

https://doi.org/10.1515/9781782382157-003

Jakobsen, V., Heide-Jørgensen, T., & Enemark, M. H. (2020). Udsatte boligområder i Danmark 1985-2015. , Samfundsøkonomen, 2020(3), s. 7-21. https://doi.org/10.7146/samfundsokonomen.v0i3.122590

Jamieson, L., Lewis, R., Simpson, R., Morgan, D., Aitken, S., & Morton, S. (2011). Researching Families and Relationships: Reflections on Process. Palgrave Macmillan. https://doi.org/10.1057/9780230347960

Jensen, H. (2000). Børns steder: Et etnografisk studie af børn og lokalitet i Ullerød og omegn, Danmark. Barn - forskning om barn og barndom i Norden, 18(3-4). https://doi.org/10.5324/barn.v18i3-4.4687

Jensen, S. Q., & Christensen, A. D. (2012). Territorial stigmatization and local belonging: A study of the Danish neighbourhood Aalborg East. City, 16(1-2), 74-92. https://doi.org/10.1080/13604813.2012.663556

Jensen, T. G. (2016a). The complexity of neighbourhood relations in a multiethnic social housing project in Copenhagen. Identities, 23(1), 84-98. https://doi.org/10.1080/1070289X.2015.1016519

Jensen, T. G. (2016b). Neither Trust Nor Distrust: Social relations in a multi-ethnic neighbourhood in Copenhagen. Nordic Journal of Migration Research, 6(1), 25-25. https://doi.org/10.1515/njmr-2016-0009

Jensen, T. G. (2016c). Sameksistens: Hverdagsliv og naboskab i et multietnisk boligområde. Roskilde Universitetsforlag.

Jensen, T. G., & Söderberg, R. (2022). Governing urban diversity through myths of national sameness - a comparative analysis of Denmark and Sweden. Journal of Organizational Ethnography, 11(1), 5-19. https://doi.org/10.1108/JOE-06-2021-0034

Johansen, M.-L. E. (2013). In the Borderlands: Palestinian Parents navigating Danish Welfare Aarhus Universitet]. DIGNITY - Danish Institute Against Torture.

Johansen, M.-L. E. (2022). Fraught parenting: Immigrant parents' chronic double-bind in Denmark. Ethnography, 23(3), 404-423. https://doi.org/10.1177/1466138119892018

Johansen, M.-L. E., & Grøn, L. (2022). Special Issue Introduction: Intimate Belongings-Kinship and State Relatedness in Migrant Families in Denmark. Genealogy, 6(3), 70. https://www.mdpi.com/2313-5778/6/3/70

Johansen, M.-L. E., & Jensen, S. B. (2017). "They want us out": Urban regeneration and the limits of integration in the Danish welfare state. Critique of Anthropology, 37(3), 297-316. https://doi.org/10.1177/0308275X17719990

Jones, O. (2000). MELTING GEOGRAPHY. Purity, disorder, childhood and space. In S. L. Holloway & G. Valentine (Eds.), Children's Geographies (pp. 40-55). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203017524-13

Juhl, P. (2015). På sporet af det gode børneliv: voksnes bekymring og børns perspektiver på problemer i hverdagslivet. Nordiske Udkast, 43(1). https://doi.org/10.7146/nu.v43i1.141428

Jørgensen, A. (2010). The sense of belonging in new urban zones of transition. Current Sociology, 58(1), 3-23. https://doi.org/10.1177/0011392109348542

Jørgensen, A. H. (2017). Overcoming mistrusted masculinity: contesting ethnic minority fathers' involvement in home-school cooperation in Denmark. Gender and Education, 31(3), 377-393. https://doi.org/10.1080/09540253.2017.1337872

Jørgensen, A. H. (2019). Becoming of fathers - An ethnographic exploration of migrant fathers' experiences and navigation of home-school cooperation practices. https://doi.org/10.7146/aul.370

Kalkan, H. (2022). The American Ghetto, Gangster, and Respect on the Streets of Copenhagen: Media(tion)s between Structure and Street Culture. Journal of contemporary ethnography, 51(3), 407-434. https://doi.org/10.1177/08912416211056973

Kampmann, J. (2003). Etiske overvejelser i etnografisk børneforskning. In E. Gulløv & S. Højlund (Eds.), Feltarbejde blandt børn: Metodologi og etik i etnografisk børneforskning. Dafolo.

Kjeldsen, L. (2023). From marginalized housing estate to attractive neighbourhood Aalborg University Press. Aalborg

Kristensen, S. B. (2022). »Jeg bliver nødt til at sige vi om dem« - oprør mod racialisering blandt unge i den danske folkeskole. Nordisk tidsskrift for ungdomsforskning, 3(1), 60-77. https://doi.org/10.18261/ntu.3.1.5

Kromidas, M. (2016). City Kids: Transforming Racial Baggage. Rutgers University Press. https://doi.org/10.36019/9780813584812-005

Kromidas, M. (2021). Mothering and the Racialised Production of School and Property Value in New York City. Antipode, 54(1), 284-304. https://doi.org/10.1111/anti.12780

Lareau, A. (2011). Unequal Childhoods. The Inequality Reader, 537-548. https://doi.org/10.4324/9780429494468-68

https://doi.org/10.1525/9780520949904

Larsen, B. R. (2011). Drawing back the curtains the role of domestic space in the social inclusion and exclusion of refugees in rural Denmark. Social Analysis, 55(2), 142-158. https://doi.org/10.3167/sa.2011.550208

Larsen, B. R. (2022). When Welfare State "Integration" Becomes an Intimate Family Affair: Ethnic Minority Parents' Everyday Orchestration of Their Children's Future Belonging in Denmark. Genealogy, 6(2), 42. https://www.mdpi.com/2313-5778/6/2/42 https://doi.org/10.3390/genealogy6020042

Larsen, T. S. (2014). Copenhagen's west end a 'Paradise Lost': The political production of territorial stigmatization in Denmark. Environment and Planning A, 46(6), 1386-1402. https://doi.org/10.1068/a45640

Larsen, T. S. (2018). Advanced Marginality as a comparative research strategy in praxis: the Danish "Grey Belt" in conversation with the French "Red Belt". Urban Geography, 39(8), 1131-1151. https://doi.org/10.1080/02723638.2018.1440124

Larsen, T. S., Delica, K., & Mathiesen, A. (2013). Med Wacquant i byen - En kort skitse af Wacquants sociologiske projekt og dets implikationer i en dansk kontekst. In Byens udstødte. Nyt fra samfundsvidenskaberne.

Larsen, T. S., & Delica, K. N. (2019). The production of territorial stigmatisation: A conceptual cartography. City, 23(4-5), 540-563. https://doi.org/10.1080/13604813.2019.1682865

Larsen, T. S., & Delica, K. N. (2021). Territorial Destigmatisation in an Era of Policy Schizophrenia. International Journal of Urban and Regional Research, 45(3), 423-441. https://doi.org/10.1111/1468-2427.12994

Larsen, V., Tireli, Ü., Tofteng, D., & Høy-Hansen, M. M. (2023). Parents as both problem and resource: the political management of parenting in marginalised residential areas. Qualitative Studies, 8(2), 168-193. https://doi.org/10.7146/qs.v8i2.140965

Laurier, E., Whyte, A., & Buckner, K. (2002). Neighbouring as an Occasioned Activity: Finding a Lost Cat. Space and culture, 5(4), 346-367. https://doi.org/10.1177/1206331202005004003

Law, J. (2004). After method: Mess in social science research. https://doi.org/10.4324/9780203481141

Lee, J., & Abbott, R. (2009). Physical activity and rural young people's sense of place. Children's Geographies, 7(2), 191-208. https://doi.org/10.1080/14733280902798894

Lidén, H. (2003). Common neighbourhoods - diversified lives. Growing up in urban Norway. In K. F. Olwig & E. Gulløv (Eds.), Children's Places. Cross-cultural perspectives. (pp. 119-137). Routledge.

Lidén, H. (2010). At skabe både distance og nærhed. In E. Gulløv & S. Højlund (Eds.), Feltarbejde blandt børn (pp. 152-159). Gyldendal.

Loebach, J., & Gilliland, J. (2010). Child-Led Tours to Uncover Children's Perceptions and Use of Neighborhood Environments. Children, youth and environments, 20(1), 52-90.

https://doi.org/10.1353/cye.2010.0034

Lov nr. 502: Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (data-beskyttelsesloven). (2018).

Manzo, L. C., & de Carvalho, L. P. (2020). The Role of Qualitative Approaches to Place Attachment Research. In L. C. Manzo & P. Devine-Wright (Eds.), Place Attachment: Advances in Theory, Methods and Applications (2nd ed.). Routledge. https://doi.org/https://doi.org/10.4324/9780429274442

Martiny-Bruun, A. (2023). Parenting in the Courtyard: Understanding the Moral Dimensions of Socially Embedded Practices in Stigmatised Neighbourhoods in Denmark. Qualitative Studies. https://tidsskrift.dk/qual/article/view/140964/184712 https://doi.org/10.7146/qs.v8i2.140964

Martiny-Bruun, A. (2024a). Growing up in the 'Ghetto': children's ambiguous attachment in racialised communities in Denmark. Children's Geographies, 1-15. https://doi.org/10.1080/14733285.2024.2386248

Martiny-Bruun, A. (2024b). Lokale forbindelser i udsatte boligområder: Stedsskabende boligsocialt arbejde med børn. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 1, 46-62. https://dpt.dk/temanumre/2024-1/lokale-forbindelser-i-udsatte-boligomraader-stedsskabende-boligsocialt-arbejde-med-boern/

Martiny-Bruun, A., & Jørgensen, N. J. (2020). Flygtningebørns leg som pædagogisk udfordring: Tilpasning og handlekraft. In S. Bregnbæk & N. J. Jørgensen (Eds.), Flygtningebørn i danske daginstitutioner : pædagogiske dilemmaer og balancegange. Dafolo.

Massey, D. (1994). Place, Space and Gender. Polity Press.

Matthiesen, N., & Ovesen, M. (2020). Skole-hjem-samarbejde med etniske minoritetsfamilier. Klim.

May, V., & Lewis, C. (2020). Researching embodied relationships with place: rehabilitating the sit-down interview. Qualitative Research, 20(2), 127-142. https://doi.org/10.1177/1468794119834186

Mechlenborg, M., & Jepsen, M. B. (2018). From children in the city to the city made by children - a review Paper presented at ENHR, Uppsala, Finland.

Munch-Hansen, N., & Laugesen, P. (2016). Ned i Skoven Op Ad Bakke. On Det Flimrende Lys Over Brabrand Sø. Stunt Records / Sundance Music.

Murray, L., & Järviluoma, H. (2020). Walking as transgenerational methodology. Qualitative Research, 20(2), 229-238. https://doi.org/10.1177/1468794119830533

Mygind, R. E., Foldgast, A. M., & Larsen, K. (2015). Samarbejde mellem skoler og helhedsplaner - En kortlægning af problemstillinger og indsatser.

Nissen, S. K. (2023). "Styr på tiden". En kulturanalytisk undersøgelse af de upåagtede tidsligheder i skolen [Monografi, Aarhus Universitet, DPU]. https://doi.org/10.7146/tfp.v20i38.152213

O'Reilly, K. (2012). Ethnographic methods, second edition. Ethnographic Methods, Second Edition, 1-261. https://doi.org/10.4324/9780203864722

Oittinen, R., Luoma, T., Huilla, H., & Kosunen, S. (2024). 'If I tell them that I live near the neighborhood, they're like, oh are you poor?' Differences in young people's reactions to territorial stigma in the Helsinki metropolitan area, Finland. Children's Geographies, 22(5), 762-777. https://doi.org/10.1080/14733285.2024.2369791

Oldrup, H., Deding, M., & Hald, N. A. (2010). Boligsociale indsatser rettet mod børn, unge og familier.

Olwig, F. K. (2000). Børn i lokalsamfund - børns lokalsamfund: Introduksjon til temanummer. BARN - Forskning om barn og barndom i Norden, 18(3). https://doi.org/10.5324/barn.v18i3-4.4682

Pape, M. (2015). Planen. Gyldendal.

Petersen, K. E., Sørensen, L. H., Sørensen, T. E. M., & Ladefoged, L. (2019). Fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unges hverdagsliv og fællesskaber i udsatte boligområder (8776845532).

https://doi.org/10.7146/aul.350

Piekut, A., & Valentine, G. (2017). Spaces of encounter and attitudes towards difference: A comparative study of two European cities. Social Science Research, 62(September), 175-188. https://doi.org/10.1016/j.ssresearch.2016.08.005

Pink, S. (2007). Doing Visual Ethnography (2nd ed.). Sage.

https://doi.org/10.4135/9780857025029

Porter, L., Spark, C., & de Kleyn, L. (2020). Navigating the neighbourhood: gender, place and agency in children's mobility. Children's Geographies, 0(0), 1-12. https://doi.org/10.1080/14733285.2020.1787950

Qvortrup, J. (2007). Childhood and Politics. Conference Citizenship Education in Society: A Challenge for the Nordic Countries, 19.

Rasmussen, K. (2004a). Børnene i kvarteret, kvarteret i børnene : om børns hverdagsliv, steder og ruter. Roskilde Universitetsforlag.

Rasmussen, K. (2004b). Børns fortællinger om kvarteret. Nordisk Arkitekturforskning(1), 37-52.

Rasmussen, K. (2004c). Places for children - Children's placecs. Childhood, 11(2), 155-173. https://doi.org/10.1177/0907568204043053

Rasmussen, K. (2006). Børns steder. Om børns egne steder og voksnes steder til børn. Billesøe & Baltzer.

Rasmussen, K. (2013). Visuelle tilgange og metoder - indledning og ramme om antologiens forskellige kapitler. In Visuelle tilgange og metoder i tværfaglige pædagogiske studier. Roskilde Universitetsforlag.

Rasmussen, K. (2017). Det foto-eliciterede interview. In J. Kampmann, K. Rasmussen, & H. Warming (Eds.), Interview med børn. Hans Reitzels Forlag.

Regeringen. (2010). Ghettoen tilbage til samfundet.

Regeringen. (2018). Ét Danmark uden parallelsamfund. Nationalt dokument, Regeringsudspil, Danmark, 1-40. https://www.regeringen.dk/nyheder/ghettoudspil/

Ross, N. J. (2007). 'My Journey to School …': Foregrounding the Meaning of School Journeys and Children's Engagements and Interactions in their Everyday Localities. Children's Geographies, 5(4), 373-391. https://doi.org/10.1080/14733280701631833

Rytter, M. (2019). Writing Against Integration: Danish Imaginaries of Culture, Race and Belonging. Ethnos, 84(4), 678-697. https://doi.org/10.1080/00141844.2018.1458745

Sand, A.-L., Skovbjerg, H. M., & Tanggaard, L. (2022). Re-thinking research interview methods through the multisensory constitution of place. Qualitative Research, 22(4), 594-612. https://doi.org/10.1177/1468794121999009

Schmidt, G. (2022). What Is in a Word? An Exploration of Concept of 'the Ghetto' in Danish Media and Politics 1850-2018. Nordic Journal of Migration Research, 12(3), 310-325. https://doi.org/ https://doi.org/10.33134/njmr.365

Sennett, R. (1996). Flesh and Stone: The Body and the City in Western Civilization. Faber.

Sernhede, O. (2011). School, Youth Culture and Territorial Stigmatization in Swedish Metropolitan Districts. Young (Stockholm, Sweden), 19(2), 159-180. https://doi.org/10.1177/110330881001900203

Soei, A. (2011). Vrede unge mænd: Optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark (1. oplag. ed.). Tiderne Skifter.

Spyrou, S. (2016). Researching children's silences: Exploring the fullness of voice in childhood research. Childhood, 23(1), 7-21. https://doi.org/10.1177/0907568215571618

Stender, M. (2018). Efter vi er blevet en ghetto. Tidsskriftet Antropologi(78), 15-31.

Stender, M., & Bech-Danielsen, C. (2019a). Bridging social gaps: Transforming disadvantaged areas by linking them to the city. Nordisk Arkitekturforskning(1), 26.

Stender, M., & Bech-Danielsen, C. (2019b). THEME ISSUE: ARCHITECTURAL TRANSFORMATION OF DISADVANTAGED HOUSING AREAS. Nordic Journal of Architechtural Research(1).

Stender, M., & Mechlenborg, M. (2022). The Perforated Welfare Space: Negotiating Ghetto-Stigma in Media, Architecture, and Everyday Life. Architecture and Culture, 0(0), 1-20. https://doi.org/10.1080/20507828.2021.2016253

Søberg, M. (2022). Children as Symbolic Figures in Welfare State Photography. In K. M. Raahuage, D. Simpson, M. Søberg, & K. Lotz (Eds.), Architectures of dismantling and restructuring: Spaces of Danish Welfare 1970-Present (pp. 50-71). Lars Müller Publishers.

Söderberg, R. (2023). 'We are like butterflies': Children's lived experience of evictability and (un)homing [Photo Essay]. Urban Matters Journal. https://urbanmattersjournal.com/we-are-like-butterflies-childrens-lived-experiences-of-evictability-and-unhoming/ https://doi.org/10.24834/urbanmatters.2023.03.4

Söderberg, R. (2024). Multiscalar Un-homing: Residents' Experiences of Interventions for Social Mix. Nordic Journal of Migration Research, 14(1), 20. https://doi.org/10.33134/njmr.646

TB. (2019). Liste over ghettoområder. Retrieved from https://www.regeringen.dk/media/7698/ghettolisten-2019-007.pdf

TBB. (2018). Aftale om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund. Retrieved from https://regeringen.dk/media/z0kedkwv/aftaletekst-9-maj-2018_end-2.pdf

Taastrupggard. (2023). Pop-up Byggelegeplads. https://www.taastrupgaard.com/nyheder/pop-up-byggelegeplads

Valentine, G. (1996). Angels and devils. Environment and planning. D, Society & space, 14(5), 581-599. https://doi.org/10.7765/9781526103192.00009 https://doi.org/10.1068/d140581

Valentine, G. (2004). Public Space and the Culture of Childhood. Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315245638

VIVE. (2018). Boligsociale indsatser til småbørnsfamilier i udsatte boligområder. https://www.vive.dk/da/udgivelser/boligsociale-indsatser-til-smaaboernsfamilier-i-udsatte-boligomraader-10828/

Wacquant, L. (2013). Byens Udstødte: En komparativ sociologi om avanceret marginalisering [Urban Outcasts] (K. Dinesen, Trans.

Vol. 1). Nyt fra samfundsvidenskaberne. (2008)

Wacquant, L., Slater, T., & Pereira, V. B. (2014). Territorial Stigmatization in Action. Environment and planning. A, 46(6), 1270-1280. https://doi.org/10.1068/a4606ge

https://doi.org/10.1068/a4606ge

Wales, M., Mårtensson, F., & Jansson, M. (2021). 'You can be outside a lot': independent mobility and agency among children in a suburban community in Sweden. Children's Geographies, 19(2), 184-196. https://doi.org/10.1080/14733285.2020.1773401

Wall, J. (2019). From childhood studies to childism: reconstructing the scholarly and social imaginations. Children's Geographies, 0(0), 1-14. https://doi.org/10.1080/14733285.2019.1668912

Warming, H. (2011). Børneperspektiver: Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag.

Warming, H. (2020). Childhood prism research: an approach for enabling unique childhood studies contributions within the wider scholarly field. Children's Geographies, 0(0), 1-13. https://doi.org/10.1080/14733285.2020.1787952

Wilms, S. K., & Rytter, M. (2023). Forankringspraksisser i Vestjylland: Børns medierende rolle for migrantfamiliers inklusion i lokalsamfund. Barn - forskning om barn og barndom i Norden, 41(1), 5-22. https://doi.org/10.23865/barn.v41.5330

Winther, I. W. (2021). The house: being, seeing, remembering place. In K. I. Dannesboe & J. D. Rasmussen (Eds.), In-Between : Exploring small cracks of everyday life (pp. 107-118). Aarhus Universitetsforlag.

Witten, K., Kearns, R., Carroll, P., & Asiasiga, L. (2019). Children's everyday encounters and affective relations with place: experiences of hyperdiversity in Auckland neighbourhoods. Social and Cultural Geography, 20(9), 1233-1250. https://doi.org/10.1080/14649365.2017.1347700

Zeiher, H. (2002). Shaping daily life in urban environments. In P. Christensen &M. O'Brien (Eds.), Children in the City (pp. 66-81). Taylor & Francis. https://doi.org/10.4324/9780203167236-9

Øksnes, M. (2010). Legens flertydighed. Børns leg i en institutionaliseret barndom. Hans Reitzels Forlag.

Øvlisen, T. B., Yding, H., & Møller, K. R. (2025). Risiko for 'direkte diskrimination' i dansk ghettolov, vurderer EU-domstol. Danmarks Radio. https://www.dr.dk/nyheder/indland/risiko-direkte-diskrimination-i-dansk-ghettolov-vurderer-eu-domstol

Åkerblom, A., & Harju, A. (2019). The becoming of a Swedish preschool child? Migrant children and everyday nationalism. Children's Geographies, 0(0), 1-12. https://doi.org/10.1080/14733285.2019.1566517

Aamann, I. C. (2017). Kampen for det sociale renommé. Forældreskab og forebyggelse i et klasseperspektiv. Roskilde Universitet