Æstetisk dannelse: Skønhed og modstand i elevers møde med kunst

filosofisk æstetik, hermeneutisk fænomenologi, empirisk dannelsesforskning, kunstpædagogik, æstetisk dannelse, filosofisk tænkning, fantasi, sensitivitet, kunsterfaring, grundskole, erindringsspor

I afhandlingen undersøger jeg udskolingselevers møde med visuel kunst i folkeskolen samt diskuterer og præsenterer, hvordan æstetisk dannelse kan begrebsliggøres teoretisk. Dermed giver jeg i afhandlingen mit bud på, hvordan empirisk grundskoleforskning og dannelsestænkning kan forenes og forbindes i en fremadskridende bevægelse mellem dele og helheder.

Æstetik forstås i pædagogisk sammenhæng ofte som udtryk for kreativt-skabende processer eller som en særlig form for kropslig-sanselig oplevelse. I andre sammenhænge beskrives æstetik som udtryk for form eller harmoni, der knytter sig til det, vi møder i vores omverden. Projektet her er orienteret mod en anden forståelse, idet jeg med afsæt i den filosofiske æstetik og hermeneutiske fænomenologi har rettet mit blik mod den sensitive og dermed æstetiske erfaring, som kan vise sig i mødet med kunst, samt undersøgt og vist, hvordan denne særlige erfaring er forbundet med tænkning og dannelse. Min intention med afhandlingen er således at bidrage med nye indsigter i og forståelser af, hvad der tildrager sig i elevers møde med kunst samt hvorledes dette møde har betydning for dannelse og er forbundet med grundskolens undervisningspraksis.

Afhandlingen er opbygget omkring fire dele. I den første del præsenterer og diskuterer jeg projektets videnskabsteoretiske position samt de forforståelser, jeg har i tilknytning til dannelse, kunsterfaring og kunstmøde. Første del afsluttes med en undersøgelse af eksisterende relevant forskning. I afhandlingens anden del beskriver og diskuterer jeg projektets metodiske overvejelser og forskningsetiske forhold samt præsenterer det felt, jeg har undersøgt empirisk, nemlig en 8. klasse og deres møder med visuel kunst igennem et skoleår. I tredje del analyserer og fortolker jeg det empiriske materiale, idet jeg samtidig forbinder dette med æstetisk dannelse. Fjerde del består af afhandlingens konklusion, hvormed jeg vender tilbage til mine forskningsspørgsmål og desuden peger på et perspektiv for fremtiden.

Projektets metodiske ramme

Projektet baserer sig på en hermeneutisk-fænomenologisk tradition, hvormed den empiriske undersøgelse forbindes med og reflekteres i lyset af mine forforståelser.

Projektet blev etableret som aktionsforskning og undersøgelsen fandt sted i en 8. klasse i perioden fra august 2023 til maj 2024. I denne periode blev der planlagt og gennemført seks aktioner forstået som seks møder med forskellige kunstværker og udstillinger, hvor der til hvert møde blev gennemført undervisning af forskellig varighed. Kunstmøderne fandt sted på forskellige lokationer, mens undervisningen blev varetaget af forskellige undervisere. Klassens lærer Anne og jeg var til stede i alle aktioner. Desuden deltog Anne og enkelte eksterne undervisere som medforskere, idet der blev afholdt dialogmøder mellem aktionerne med det formål både at reflektere over aktionerne og planlægge nye aktioner.

Det empiriske materiale blev til gennem mine observationer, fælles dialoger, interview og brug af en kunstnerisk forskningsmetode udarbejdet undervejs i projektet (erindringsspor som metode indebærer bl.a. tegning og poetisk skrivning). Gennem den kunstneriske forskningsmetode kunne eleverne erindre kunsten og deres erfaring af kunsten kunne komme til udtryk gennem en kunstnerisk og fortolkende form for dialog.

I afhandlingen har jeg desuden valgt at anvende kunst og kunstneriske former som åbnende udtryk, gennem hvilke jeg har kunnet fremstille, artikulere og formidle mine egne refleksioner og erfaringer.

Bidrag

Overordnet bidrager projektet med nye erkendelser relateret til empirisk dannelsesforskning inden for rammerne af grundskolens undervisningspraksis. Projektet skriver sig mere specifikt ind i den del af den empiriske forskning, der undersøger elevers møder med kunst i undervisningen, idet det samtidig bidrager med en ny forståelse af æstetisk dannelse og dennes forbindelse med kunstmødet.

Den empiriske undersøgelse viser, at eleverne i vid udstrækning erfarede kunsten æstetisk og at deres erfaringer ikke var foranlediget af bestemte undervisningsmetoder eller -former, men at undervisningen – i de tilfælde, hvor den æstetiske erfaring tildrog sig – var kendetegnet ved åbenhed og dialog. Undersøgelsen viser også, hvordan æstetisk erfaring mere konkret viser sig i praksis igennem kunstmødet, herunder hvordan denne gennem opmærksomhed får mere fylde, samt hvordan især fantasi, erindring, sensitivitet, skønhed og modstand træder frem i elevernes møde med kunst.

Teoretisk bidrager projektet med en forståelse af dannelse, der med afsæt i den filosofiske æstetik handler om erkendelsen af enhed i mangfoldighed, dvs. erkendelsen af det almene i det partikulære. I denne dannelsestænkning – bevæget af såvel projektets videnskabsteoretiske position og forforståelse som af den empiriske undersøgelse – optræder skønhed, modstand, sanselighed, sensitivitet, forvirring, erindring, erfaring, tænkning og erkendelse som centrale begreber, hvormed projektet som helhed bidrager med et ”nyt” dannelsesbegreb med tilhørende vokabularium.

Projektet bidrager også til den kunstbaserede forskningsmetodiske tradition ved at udforme, afprøve og diskutere erindringsspor som en forskningsmetode, hvorigennem elevers kunsterfaringer kan undersøges.

Ahm, J. N. (2024). Ph.d.-projekt: Fantasiens eksistenspædagogiske grammatik – Et eksistentielt hermeneutisk studie af mellemtrinselevers møde med kunstneres undervisning i skabende kunstneriske kommunikationsformer. https://www.ucviden.dk/da/projects/phd-projekt-fantasiens-eksistensp%C3%A6dagogiske-grammatik-et-eksisten/

Ahm, J. N. (2025). Fantasiens kunstpædagogiske politik – en undersøgelse af frihedens eksistensbevægelser i 5. Klasses elevers møde med kunstneres undervisning. Nordic Studies in Education, 45(2), 110–128. https://doi.org/10.23865/nse.v45.6953

Alderson, P., & Morrow, V. (2011). The ethics of research with children and young people. A practical handbook (2. udg.). SAGE. https://doi.org/10.4135/9781446268377

Alrø, H., & Hansen, F. T. (2017). It’s messy and magic – om dialogisk aktionsforskning. I H. Alrø & F. T. Hansen (Red.), Dialogisk aktionsforskning i et praksisnært perspektiv (s. 7–23). Aalborg Universitetsforlag.

Alterhaug, H. (2024). Innflytelse, utforsking og spenning: Ungdomsskoleelevers erfaringer med estetiske uttrykksformer i undervisning. Nordisk Tidsskrift for Ungdomsforskning, 4(1), 1–18. https://doi.org/10.18261/ntu.4.1.4

Andersson, D. T. (2014). Ihukommelsens øyeblikk – Bildenes plass i Walter Benjamins erindringsfilosofi. Agora (Oslo, Norway), 32(1–2), 252–268. https://doi.org/10.18261/ISSN1500-1571-2014-01-02-17

Angell, C., Alexander, J., & Hunt, J. A. (2015). ‘Draw, write and tell’: A literature review and methodological development on the ‘draw and write’ research method. Journal of Early Childhood Research, 13(1), 17–28. https://doi.org/10.1177/1476718x14538592

Angell, R., & Angell, C. (2013). More than Just “Snap, Crackle, and Pop”: “Draw, Write, and Tell”: An Innovative Research Method with Young Children. Journal of Advertising Research, 53, 377–390. https://doi.org/10.2501/JAR-53-4-377-390

Arendt, H. (1998). Om vold, tænkning og moral: To essays. Det lille Forlag.

Arendt, H. (2007). Menneskets vilkår. Gyldendal.

Arendt, H. (2019). Åndens liv. Klim.

Aristoteles. (1995). Den nikomacheiske etik. Det lille Forlag.

Aristoteles. (2000). Etikken. Det lille Forlag.

ARoS. (2023). Cindy Sherman – Tapestries – ARoS. https://www.aros.dk/en/art/previous-exhibitions/2023/cindy-sherman-tapestries/

Art Matter. (2023). Maja Lisa Engelhardt: Skovkilde. Art Matter. https://artmatter.dk/artguide/calendar/maja-lisa-engelhardt-skovkilde

Asselin, M. E. (2003). Insider Research: Issues to Consider When Doing Qualitative Research in Your Own Setting. Journal for Nurses in Staff Development, 19(2), 99–103. https://doi.org/10.1097/00124645-200303000-00008

Austring, B. D., & Boysen, M. S. W. (2020). Demokratisk dannelse – mellem kunst og pædagogik. Dansk pædagogisk Tidsskrift: Kunst, politik og pædagogik, 2020(2), 81–99.

Austring, B. D., & Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring: Grundbog om æstetiske læreprocesser. Hans Reitzel.

Bachelard, G. (1971). The poetics of Reverie: Childhood, language, and the cosmos. Beacon.

Bak, C. K. (2017). Kvalitative interviews som metode i pædagog- og læreruddannelsen. I T. T. Engsig (Red.), Empiriske undersøgelser og metodiske greb: Grundbog til de pædagogiske professionsuddannelser. (s. 47–73). Hans Reitzel.

Baldacchino, J. (2013). Willed Forgetfulness: The Arts, Education and the Case for Unlearning. Studies in Philosophy and Education, 32(4), 415–430. https://doi.org/10.1007/s11217-012-9339-y

Bamford, A. (2006). The wow factor: Global research compendium on the impact of the arts in education. Waxmann.

Bamford, A. (2012). Arts and Culture Education in Norway. https://kunstkultursenteret.no/wp-content/uploads/2019/01/Arts-and-Cultural-Education-in-Norway-2010-2011.pdf

Barone, T., & Eisner, E. (2012). Arts Based Research. Standford University. https://doi.org/10.4135/9781452230627

Barthes, R. (1995). The Death of the Author. I S. Burke, Authorship: From Plato to the postmodern: A reader (s. 125–130). Edinburgh University Press. https://doi.org/10.3366/j.ctvxcrs61.21

Barthes, R. (2018). Det lyse kammer. Bemærkninger om fotografiet. Politisk Revy.

Baumgarten, A. G. (1968). Filosofiske betragtninger over digtet. Poetik Bibliotek ARENA.

Baumgarten, A. G. (1992). Æstetikken (Aesthetica §§. 1-103). I J. Ewald & S. Sørensen (Eds.), Klassisk poetik i moderne tid: Mellem klassicisme og romantik (s. 7–60). AGORA, Institut for klassisk arkæologi og Institut for Oldtids- og Middelalderforskning, Aarhus Universitet.

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (2022). https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1396

Benjamin, W. (1989a). Erkendelseskritisk fortale. I T. Eriksen (Red.), Walter Benjamin – oversat (s. 87–120). Slagmark.

Benjamin, W. (1989b). Om den kommende filosofis program. I T. Eriksen (Red.), Walter Benjamin – oversat (s. 55–69). Slagmark.

Benjamin, W. (1996). Til billedet af Proust. I Fortælleren og andre essays (s. 69–85). Gyldendal.

Benjamin, W. (1998a). Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder. I Kulturkritiske essays (s. 129–158). Gyldendal.

Benjamin, W. (1998b). Om historiebegrebet. I Kulturkritiske essays (s. 159–171). Gyldendal.

Benjamin, W. (2017). Barndom i Berlin omkring år 1900. (3. rev. udg.). Politisk Revy.

Benjamin, W. (2021). Ensrettet gade. A Mock Book.

Benjamin, W. (2023a). At udgrave og erindre. I Tankebilleder (s. 141). Møllegades Boghandel.

Benjamin, W. (2023b). Tankebilleder. Møllegades Boghandel.

Biesta, G. (2014). Den smukke risiko i uddannelse og pædagogik. Klim.

Biesta, G. (2015). Hvad skal vi stille op med børnene? Om uddannelse, modstand og dialogen mellem barn og verden. I J. Klitmøller & D. Sommer (Red.), Læring, dannelse og udvikling: Kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole. (s. 105–122). Hans Reitzel.

Biesta, G. (2017). Letting art teach. ArtEZ Press.

Biesta, G. (2018). Undervisningens genopdagelse. Klim.

Biesta, G. (2021). God uddannelse i målingens tidsalder: Etik, politik, demokrati. Klim.

Biesta, G. (2022). Verdensvendt uddannelse: Et perspektiv for nutiden. Klim.

Biesta, G. (2024). Pligten til at gøre modstand. I A. M. Kvols, B. V. Petersen, & M. Wiskerchen (Red.), Pædagogik & almen didaktik: En grundbog. (s. 53–86). Klim.

Bjerre, H. J. (2015). Analysér! Mindspace.

Bjerre, S. (2024, september 1). Farvel til det gyldne snit. Alinea. https://www.alinea.dk/dansk/artikel/farvel-til-det-gyldne-snit

Bjørnsen, E., Hansen, L. E., & Vatne, I. (2015). Mellem deltagelse og publikumsudvikling – om kvalitative forandringer i kulturinstitutionen. Aktualitet - Litteratur, kultur og medier, 9, 12.

Bladt, M. (2012). Frirum og værksteder. I G. Duus, M. Husted, K. Kildedal, E. Laursen, & D. Tofteng (Red.), Aktionsforskning – en grundbog (s. 147–157). Samfundslitteratur.

Blomgren, H. (2019). Æstetiske processer i daginstitutionen: Aktionsforskningsinspireret projekt hvor pædagoger og kunstnere samarbejder. Ph.d.-afhandling. SDU.

Bock, A. (2024). Den poetiske fordring: Et empirisk eksistensfænomenologisk studie af relationen og dynamikken mellem skrivning og dannelse i folkeskolens ældste klasser med henblik på at konstruere og afklare begrebet skrivedannelse og dets muligheder. I AU Library Scholarly Publishing Services. AU Library Scholarly Publishing Services. https://doi.org/10.7146/aul.527

Boell, S. K., & Cecez-Kecmanovic, D. (2010). Literature Reviews and the Hermeneutic Circle. Australian Academic and Research Libraries, 41(2), 129–144. https://doi.org/10.1080/00048623.2010.10721450

Boell, S. K., & Cecez-Kecmanovic, D. (2014). A Hermeneutic Approach for Conducting Literature Reviews and Literature Searches. Communications of the Association for Information Systems, 34, 256–287. https://doi.org/10.17705/1CAIS.03412

Bollnow, O. F. (1969). Eksistensfilosofi og pedagogikk. Ejlers.

Borgen, J. (1960). Indbildningens verden. Hekla.

Bradbury, H. (2015). Introduction: How to Situate and Define Action Research. I H. Bradbury (Red.), The SAGE handbook of action research (3rd ed.) (s. 1–9). SAGE Publications. https://doi.org/10.4135/9781473921290

Brandi, U., & Sprogøe, J. (2019). Det magiske øjeblik: Kvalitativ analyse skridt for skridt. Hans Reitzel.

Buber, M. (1966). Møde med mennesker. Steen Hasselbalch.

Buber, M. (2017). Jeg og du (3. udgave). Hans Reitzel.

Burkitt, E., & Watling, D. (2025). How Children Draw, Write and Tell About Portraying Mixed Emotions in Themselves and Others Children. The International Journal of Art & Design Education, 44(1), 211–226. https://doi.org/10.1111/jade.12556

Böhme, G. (2016). The aesthetics of atmospheres (Thibaud Jean-Paul, Red.). Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315538181

Børne- og Undervisningsministeriet. (2019a). Billedkunst Fælles Mål. https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_FællesMål_Billedkunst_2020.pdf

Børne- og Undervisningsministeriet. (2019b). Billedkunst (valgfag) Fælles Mål. https://emu.dk/sites/default/files/2020-10/GSK_FællesMål_Billedkunst_valgfag.pdf

Børne- og Undervisningsministeriet. (2019c). Dansk Fælles Mål. https://emu.dk/sites/default/files/2020-09/GSK_FællesMål_Dansk.pdf

Børne- og Undervisningsministeriet. (2024, august 27). Bekendtgørelse af lov om folkeskolen. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/989

Børne- og Undervisningsministeriet. (2025a). Den åbne skole. https://www.uvm.dk/folkeskolen/skoleudvikling/den-aabne-skole

Børne- og Undervisningsministeriet. (2025b). Folkeskolens formål. https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-maal-love-og-regler/om-folkeskolen-og-folkeskolens-formaal/folkeskolens-formaal

Børne- og Undervisningsministeriet. (2025c). Obligatoriske fag. https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/fag-emner-og-tvaergaaende-temaer/faelles-maal/faelles-maal-for-folkeskolens-fag/obligatoriske-fag

Cappello, M. (2006). Under Construction: Voice and Identity Development in Writing Workshop. Language Arts, 83(6), 1–10. https://doi.org/10.58680/la20064909

Casey, E. S. (1987). Remembering: A phenomenological study. Indiana Univ. Press.

Chemi, T. (with Henrik Bjørnemose Andersen). (2020). Kreative læreprocesser og æstetiske perspektiver: (Ud)dannelse for det hele menneske. Universitetsforlag.

Christensen, H. D., Drotner, K., Pedersen, M. H., Horn, M., Jeppesen, L., & Olsen, N. F. (2020). Vores museum resultatrapport 2016-2020. Vores Museum.

Crossick, G., & Kaszynska, P. (2016). Understanding the value of arts & culture. The AHRC Cultural Value Project.

Dale, E. L. (1991). Kunnskapens tre og kunstens skjønnhet: Om den estetiske oppdragelse i det moderne samfunn. Gyldendal Norsk Forlag.

Dam, S. (2017). “Specimens from an Imaginary Voyage” – Steffen Dam’s commission at RAMM. https://www.youtube.com/watch?v=I67ZWoHeMG0

Danmarks Evalueringsinstitut. (2018). Åben skole. https://eva.dk/Media/638366702626107368/Åben%20skole%20-%20en%20kortlægning%20af%20skolernes%20samarbejde%20med%20omverdenen.pdf

Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. (2019). Danske Universiteter.

Datatilsynet. (2021). Vejledning. Samtykke. https://www.datatilsynet.dk/Media/0/C/Samtykke%20(3).pdf

Datatilsynet. (2024). Lovgivning. https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne/lovgivning

Den danske kodeks for integritet i forskning. (2015). Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Dewey, J. (2005). Art as experience. Perigee Books.

Dickie, G. (2021). Kunst og værdi: Gensyn med institutionsteorien (2. udgave.). Hans Reitzel.

Dohn, N. B. (2008). Fordrer adækvat aktionsforskning “viden i praksis”?: Nogle videnskabsteoretiske overvejelser. Res Cogitans, 5(1), 57–85.

Eaves, S. (2014). The Art of Knowing in Research, Practice and Pedagogy: Advancing Arts-Based and Arts-Informed Methods. 126.

Efron, S. E., & Ravid, R. (2019). Writing the literature review: A practical guide. Guilford Press.

Eikeland, O. (2012). Action Research – Applied Research, Intervention Research, Collaborative Research, Practitioner Research, or Praxis Research? International journal of action research, 8(1), 9. https://doi.org/10.1688/1861-9916_IJAR_2012_01_Eikeland

Eikeland, O. (2015). Praxis – Retrieving the Roots of Action Research. I H. Bradbury (Red.), The SAGE handbook of action research (3rd ed.) (s. 381–391). SAGE Publications. https://doi.org/10.4135/9781473921290.n37

Eikeland, O. (2018). Den praktiske vending – hva dreier den seg om? I A. Bilfeldt, M. S. Jørgensen, J. Andersen, & K. A. Perry (Red.), Den ufærdige fremtid: Aktionsforskningens potentialer og udfordringer (s. 289–307). Aalborg University Press.

Elliott, J. (2001). Action research for educational change. Open University Press.

Eriksson, B. (2019). KUNST OG COMMUNITY: Interesser, inklusion og ejerskab i æstetisk og social deltagelse. I B. Eriksson, M. H. Rung, & A. S. Sorensen (Red.), Kunst, kultur og deltagelse (s. 36–55). Aarhus University Press. https://doi.org/10.2307/j.ctv34wmq8w.6

Espedal, T. (2010). Mod kunsten. Batzer & Co.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF, 2016/679 af 27. April 2016 (2016). https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A32016R0679

EVA. (2014). Den åbne skole. https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf16/apr/160411-eva-selvevalueringsguide-aabne-skole.pdf

Everley, S. (2021). Using creative arts-based research methods in school settings: Understanding and empowering children and young people. Routledge. https://doi.org/10.4324/9781315109206

Faulkner, S. L. (2019). Poetic inquiry: Craft, method and practice (Second edition.). Routledge. https://doi.org/10.4324/9781351044233

Favrholdt, D. (2000). Æstetik og filosofi: Seks essays. Høst.

Feest, U. (2014). Phenomenal Experiences, First-Person Methods, and the Artificiality of Experimental Data. Philosophy of Science, 81(5), 927–939. https://doi.org/10.1086/677689

Feilberg, C. (2019). Metodologisk refleksion – ved kvalitative iagttagelser og undersøgelser. I C. Feilberg & J. Maul (Red.), Kvalitative iagttagelser: At forstå, undersøge og udrede mennesker på et eksistentiel-fænomenologisk grundlag. (s. 65–105). Universitetsforlag.

Feilberg, C., & Maul, J. (2019). Mennesket bag den kvalitative iagttagelse og undersøgelse. I C. Feilberg & J. Maul (Red.), Kvalitative iagttagelser: At forstå, undersøge og udrede mennesker på et eksistentiel-fænomenologisk grundlag. (s. 11–34). Universitetsforlag.

Figal, G. (1996). Forståelse som historisk fronesis: En diskussion af den filosofiske hermeneutik. Philosophia, Hermeneutikken i dialog.

Fink, H. (2021). Professionsetik for forskere – forsøg på et overblik. Tidsskrift for professionsstudier, 33, 6–15. https://doi.org/10.7146/tfp.v17i33.129158

Fish, B. J. (2018). Drawing and Painting Research. I P. Leavy (Red.), Handbook of arts-based research (s. 336–354). The Guilford Press.

Fleming, M. (2012). The arts in education: An introduction to aesthetics, theory and pedagogy. Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203126240

Forrest, M. (2021). A Reflection on Arts‐Based Research. Philosophical Inquiry in Education, 28(1). https://doi.org/10.7202/1079436ar

Freeman, M. (2014). The Hermeneutical Aesthetics of Thick Description. Qualitative Inquiry, 20(6), 827–833. https://doi.org/10.1177/1077800414530267

Frimann, S., & Bager, A. S. (2012). Dialogkonferencer. I G. Duus, M. Husted, K. Kildedal, E. Laursen, & D. Tofteng (Red.), Aktionsforskning – en grundbog (s. 193–203). Samfundslitteratur.

Fryer, R. G. (2014). Injecting charter school best practices into traditional public schools: Evidence from fiels experiments. The Quarterly Journal of Economics, 129(3), 1355–1408. https://doi.org/10.1093/qje/qju011

Gadamer, H.-G. (1986). The relevance of the beautiful and other essays. University Press.

Gadamer, H.-G. (2004). Sandhed og metode. Grundtræk af en filosofisk hermeneutik. Systime.

Galerie Moderne. (2023, august 30). Maja Lisa Engelhardt – SKOVKILDE. Issuu. https://issuu.com/galeriemoderne/docs/mle_katalog

Geertz, C. (with American Council of Learned Societies). (1973). The interpretation of cultures: Selected essays (Third edition.). Basic Books.

Goddiksen, M. (2021). Her leges kunsten ind. Kunsten. https://kunsten.dk/da/indhold/her-leges-kunsten-ind-13676

Gulløv, E., & Højlund, S. (2003). Feltarbejde blandt børn: Metodologi og etik i etnografisk børneforskning. Gyldendal.

Gustavsen, B., & Engelstad, P. H. (1986). The Design of Conferences and the Evolving Role of Democratic Dialogue in Changing Working Life. Human relations (New York), 39(2), 101–116. https://doi.org/10.1177/001872678603900201

Gustavsson, B. (2001). Vidensfilosofi. Klim.

Hammersley, M. (2013). The myth of research-based policy and practice. SAGE. https://doi.org/10.4135/9781473957626

Hansen, B. B. (2021). Eksempelvis. Eksempler der tænker. Aalborg Universitetsforlag.

Hansen, B. B., & Ingemann, J. H. (2016). Introduktion til at se verden i et sandkorn. I B. B. Hansen & J. H. Ingemann (Red.), At se verden i et sandkorn. Om eksemplarisk metode (s. 11–23). Samfundslitteratur.

Hansen, B. D., & Wiskerchen, M. (2024). Undervisningens formål og mål. I A. M. Kvols, B. V. Petersen, & M. Wiskerchen (Red.), Pædagogik & almen didaktik: En grundbog. (s. 139–157). Klim.

Hansen, F. T. (2000). Den sokratiske dialoggruppe: Et værktøj til værdiafklaring. Gyldendal Uddannelse.

Hansen, F. T. (2015). The Call and Practices of Wonder. How to evoke a Socratic Community of Wonder in Professional Settings. I M. N. Weiss (Red.), The Socratic handbook (s. 217–244). Lit-Verlag.

Hastrup, K. (2010). Den antropologiske videnskab. I K. Hastrup & C. Baarts (Red.), Ind i verden: En grundbog i antropologisk metode (2. udgave., s. 9–33). Hans Reitzel.

Heerup Museum. (2013, februar 8). Livshjulet – fra solsymbol til cykelhjul. Heerup Museum. https://heerup.dk/udstilling/livshjulet/

Heidegger, M. (1996). Kunstværkets oprindelse. Gyldendal.

Heidegger, M. (1999). Kant and the Problem of Metaphysics (5. ed., enlarged). Indiana Univ. Press.

Heidegger, M. (2007). Væren og tid. Klim.

Heidegger, M. (2012). Hvad vil tænkning sige? Klim.

Heidegger, M. (2013). The event. Indiana University Press.

Heidegger, M. (2019). Tænke bygge bo. I Sproget og ordet (2. udgave., s. 33–54). Hans Reitzel.

Heidegger, M., & Chillida, E. (2011). Kunsten og rummet. Wunderbuch.

Herholdt-Lomholdt, S. M. (2017). Sensitive Go-alongs – aktionsforskning udenfor det synliges grænse. I H. Alrø & F. T. Hansen (Red.), Dialogisk aktionsforskning i et praksisnært perspektiv (s. 145–175). Aalborg Universitetsforlag.

Herholdt-Lomholdt, S. M. (2019). Skønne øjeblikke i sygepleje—En kilde til innovation?: En fænomenologisk og dialogisk aktionsforskningsundersøgelse af skønne øjeblikkes natur og mulige forbindelser til en sygeplejefaglig udviklings- og innovationspraksis. Aalborg Universitetsforlag.

Hesse, H. (2021). Siddhartha: En indisk legende. (6. udg.). Gyldendal.

Hiim, H. (2010). Pedagogisk aksjonsforskning: Tilnærminger, eksempler og kunnskapsfilosofisk grunnlag. Gyldendal akademisk.

Hohr, H., & Pedersen, K. (1996). Perspektiver på æstetiske læreprocesser. Dansklærerforeningen.

Holm, A. N. (Red.). (2022a). Filosofi og empiri. Aalborg Universitetsforlag.

Holm, A. N. (2022b). To former for empiri i to former for hermeneutik. I A. N. Holm (Red.), Filosofi og empiri (s. 159–171). Aalborg Universitetsforlag.

Holst, F. (2017). Kortlægning af forskning i effekten af børns og unges møde med kunsten 2017. Statens Kunstfond.

Horstman, M., Aldiss, S., Richardson, A., & Gibson, F. (2008). Methodological Issues When Using the Draw and Write Technique With Children Aged 6 to 12 Years. Qualitative Health Research, 18(7), 1001–1011. https://doi.org/10.1177/1049732308318230

Husted, M., & Tofteng, D. (2012). Arbejdsliv og aktionsforskning. I G. Duus, M. Husted, K. Kildedal, E. Laursen, & D. Tofteng (Red.), Aktionsforskning – en grundbog (s. 61–79). Samfundslitteratur.

Hustvedt, S. (2015). Essays. En bøn for Eros. At leve / At tænke / At se. Lindhardt og Ringhof.

Høffding, S., Heimann, K., & Martiny, K. (2023). Editorial: Working with others’ experience. Phenomenology and the Cognitive Sciences, 22(1), 1–24. https://doi.org/10.1007/s11097-022-09873-z

Høffding, S., Rung, M., Roald, T., & Høffding, D. (2022). Deltagelse og æstetiske oplevelser på kunstmuseet? En Fænomenologisk Analyse. Curator (New York, N.Y.), 65(2), 281–294. https://doi.org/10.1111/cura.12478

Høiris, L. (2022). Portræt workshop. https://www.facebook.com/photo/?fbid=1345180354284837&set=a.503055555163992

Højholt, P. (2005). Samlede digte. Gyldendals Bogklubber.

Haastrup, L., Sørensen, M. C., Chemi, T., Nielsen, C. S., Sattrup, L., & Holst, F. (2017). Kunstneriske partnerskaber i den åbne skole. Forskningsdesign for børn og unges møde med kunst i skolen.

Illeris, H. (1999). Mødet med samtidskunsten – strategier blandt store skolebørn. I H. L. Nielsen, M. Jørgensen, & M. L. Illemann (Red.), Formidling af kunst: Til børn og unge (s. 28–32). Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder.

Illeris, H. (2001). Det billedpædagogiske felt og kunsten. I K. Arvedsen & H. Illeris (Red.), Samtidskunst og undervisning: En antologi (2. oplag., s. 15–47). Center for Billedpædagogisk Forskning, Danmarks Pædagogiske Universitet, Institut for Æstetiske Fag og Mediepædagogik.

Illeris, H. (2002). Billede, pædagogik og magt: Postmoderne optikker i det billedpædagogiske felt. Samfundslitteratur.

Illeris, H. (2023). At sanse med kunst og natur. Æstetiske læreprocesser i Antropocæn. Journal for Research in Arts and Sports Education, 7(1), 40–55. https://doi.org/10.23865/jased.v7.3781

Illeris, H., & Paulsen, M. (2024). At blive menneske i Stige Ø: kunstfagdidaktiske tilgange til dannelse i det antropocæne. I T. Østern, H. Illeris, K. N. Knudsen, S. Jusslin, & K. Holdhus (Red.), Kunstfagdidaktikk: Som kunstnerisk, forskende og oppmerksom undervisningspraksis (s. 176–192). Universitetsforlaget.

Jacobsen, A., Folker, A. P., & Kristensen, M. M. (2025). Når kunst og kultur fremmer unges trivsel. International viden og regionale erfaringer fra Region Syddanmark. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2025/naar_kunst_og_kultur_fremmer_unges_trivsel

Johansen, A. (2018). Skriv! Håndverk i sakprosa (Rev. utg.). Spartacus.

Johansen, M. B. (2016). Hvad er du?: Om forskerpositioneringer i pædagogisk forskning. Dansk pædagogisk tidsskrift, 68–75.

Johansen, M. B. (2017). Ny viden begynder med forhindringer. Kognition & pædagogik, Forhindringernes pædagogik.

Johansen, M. B. (2018a). Etisk afgørende øjeblikke – en pragmatisk-dualistisk forskningsetik. Studier i pædagogisk filosofi, 6(2), 58–72. https://doi.org/10.7146/spf.v6i2.25894

Johansen, M. B. (2018b). Kunst som modstand – ansatser til en uafgørlighedspædagogik. I M. B. Johansen (Red.), Æstetik og pædagogik. (s. 237–258). Akademisk Forlag.

Johansen, M. B. (2018c). Æstetik og pædagogik – og forholdet mellem dem. I M. B. Johansen (Red.), Æstetik og pædagogik. (s. 7–20). Akademisk Forlag.

Johansen, M. B. (2019). Litteratur og dannelse: At lade sig berige af noget andet end sig selv. Akademisk Forlag.

Johansen, M. B., & Morsing, O. (2012). Kampen mod det æstetiske udtryks dominans. Tidsskrift for børne- & ungdomskultur, Æstetik.

Jørgensen, A. (2004). Cassirer og Gadamer i dialog. Slagmark, 73–87.

Jørgensen, A. (2019). Hans-Georg Gadamer (2. udgave). Eksistensen.

Jørgensen, D. (1993). Konstruktion af tankebilledet. I W. Benjamin, Ensrettet gade (s. 53–74). Modtryk.

Jørgensen, D. (2001). Skønhedens metamorfose: De æstetiske idéers historie. Syddansk Universitetsforlag.

Jørgensen, D. (2004). Æstetikkens endeligt. I anledning af Gadamers kritik af den æstetiske bevidsthed. Slagmark, 27–40.

Jørgensen, D. (2007). Tænkning eller kompetenceudvikling: Sæt filosofi på skemaet i skolen. Dansk pædagogisk Tidsskrift, 2007(1).

Jørgensen, D. (2008a). Aglaias dans: På vej mod en æstetisk tænkning. Aarhus Universitetsforlag.

Jørgensen, D. (2008b). Filosofi og videnskab. I Aglaias dans: På vej mod en æstetisk tænkning (s. 153–157). Aarhus Universitetsforlag.

Jørgensen, D. (2008c). Med viden og visdom. Æstetikkens betydning for pædagogikken. I Aglaias dans: På vej mod en æstetisk tænkning (s. 363–384). Aarhus Universitetsforlag.

Jørgensen, D. (2008d). Skønhed: En engel gik forbi. Aarhus Universitetsforlag.

Jørgensen, D. (2012). Fornemmelsens filosofi. Æstetik, fænomenologi og erfaringsmetafysik. I U. Thøgersen & B. Troelsen (Red.), Filosofi og kunst (s. 33–58). Universitetsforlag.

Jørgensen, D. (2014). Den skønne tænkning: Veje til erfaringsmetafysik – religionsfilosofisk udmøntet. Aarhus Universitetsforlag. https://doi.org/10.2307/jj.608183

Jørgensen, D. (2015). Nærvær & eftertanke. Mit pædagogiske laboratorium. Wunderbuch.

Jørgensen, D. (2018). Hvad er æstetik? I M. B. Johansen (Red.), Æstetik og pædagogik. (s. 23–38). Akademisk Forlag.

Jørgensen, D. (2021). The Philosophy of Imagination. I Imaginative Moods: Aesthetics, Religion, Philosophy (s. 145–182). Aarhus University Press. https://doi.org/10.2307/j.ctv34wmwhx.12

Jørgensen, D. (2023). Dannelse til æstetisk liv, læring og tænkning. I J. N. Mortensen (Red.), Det skal kendes: Dannelse som kommunal vej og vision. (s. 22–31). Cura.

Kampmann, J. (2017). Det observationsbaserede interview. I J. Kampmann, K. Rasmussen, & H. Warming (Red.), Interview med børn. Hans Reitzel.

Kant, I. (2008). Kritik af den rene fornuft. Det lille Forlag.

Kant, I. (2022). Kritik af dømmekraften (4. oplag [i.e. Ny udgave]). Det lille Forlag.

Kanuha, V. K. (2000). “Being” Native versus “Going Native”: Conducting Social Work Research as an Insider. Social Work (New York), 45(5), 439–447. https://doi.org/10.1093/sw/45.5.439

Keller, K. D. (2016). Det metodologiske begreb om det eksemplariske. I B. B. Hansen & J. H. Ingemann (Red.), At se verden i et sandkorn. Om eksemplarisk metode (s. 95–117). Samfundslitteratur.

Kemmis, S. (2012). Researching educational praxis: Spectator and participant perspectives. British Educational Research Journal, 38(6), 885–905. https://doi.org/10.1080/01411926.2011.588316

Kim, J.-H. (2013). Teacher action research as Bildung: An application of Gadamer’s philosophical hermeneutics to teacher professional development. Journal of curriculum studies, 45(3), 379–393. https://doi.org/10.1080/00220272.2012.702224

Kirk, T. (2020). Hvad siger sproget? Vild Maskine.

Kirkeby, O. F. (1998). Begivenhed og krops-tanke: En fænomenologisk-hermeneutisk analyse. Handelshøjskolens Forlag.

Kjeldahl, A. S. (2025). Æstetiske øjeblikke i børnehavens hverdagsliv. Ph.d.-projekt. UC Viden - Professionshøjskolernes Videndatabase. https://www.ucviden.dk/da/projects/%C3%A6stetiske-%C3%B8jeblikke-i-b%C3%B8rnehavens-hverdagsliv-phd-projekt/

Kjær, U. (2024). Viborg Domkirke. Lex. https://lex.dk/Viborg_Domkirke

Kjørup, S. (1968). Baumgarten og æstetikkens grundlæggelse. I A. G. Baumgarten, Filosofiske betragtninger over digtet (s. 7–74). Poetik Bibliotek ARENA.

Kjørup, S. (1971). Æstetiske problemer: En indføring i kunstens filosofi. Munksgaard.

Kjørup, S. (2000). Kunstens filosofi: En indføring i æstetik. Roskilde Universitetsforlag.

Klafki, W. (1983). Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik: Udvalgte artikler. Nyt Nordisk Forlag.

Klafki, W. (2011). Dannelsesteori og didaktik: Nye studier (3. udgave). Klim.

Klausen, S. H. (2022). Lettere sagt end gjort. Udfordringer i samspillet mellem filosofisk teori og empiri. I A. N. Holm (Red.), Filosofi og empiri (s. 11–31). Aalborg Universitetsforlag.

Knowles, J. G., & Cole, A. L. (Red.). (2008). Arts-Informed Research. I J. G. Knowles & A. L. Cole, Handbook of the Arts in Qualitative Research: Perspectives, Methodologies, Examples, and Issues (s. 55–70). Sage Publications. https://doi.org/10.4135/9781452226545.n5

Knudsen, L. E. D., & Rold, M. (Red.). (2026). Arts-based research – kunstbaserede forskningsmetoder (Udk. 2026). Unge Pædagoger.

Knudsen, L. E. D., & Sattrup, L. (2024). Æstetisk dannelse. I E. Jensen & O. Løw (Red.), Om dannelse i skole og læreruddannelse: En tværfaglig studiebog. (s. 149–165). Akademisk Forlag.

Korsgaard, O., Kristensen, J. E., & Jensen, H. S. (with Lea Albrechtsen). (2017). Pædagogikkens idehistorie. Universitetsforlag. https://doi.org/10.2307/j.ctv3405v66

Kristiansen, S., & Krogstrup, H. K. (1999). Deltagende observation: Introduktion til en samfundsvidenskabelig metode. Hans Reitzel.

Kudahl, B. (2023). Phenomenology of beauty: On the experience of beauty in visual art: PhD thesis. University of Copenhagen, Department of Psychology.

Kudahl, B., & Roald, T. (2024). Touched by beauty: A qualitative inquiry into phenomenology of beauty. Continental Philosophy Review, 57(1), 45–61. https://doi.org/10.1007/s11007-024-09628-4

Kulturministeriet. (2006). Udredning om museernes formidling. https://bibliotek.dk/materiale/udredning-om-museernes-formidling/work-of:870970-basis:26484499

Kulturstyrelsen. (2013). Kortlægning af nordisk forskning om kultur og kreativitet i skolen.

Kundera, M. (2001). Uvidenheden. Gyldendal.

Kunsten. (u.å.-a). Vision. Hentet 12. december 2024, fra https://kunsten.dk/da/indhold/vision-917

Kunsten. (u.å.-b). Vores viden | VTS – en formidlingsmetode. Hentet 10. november 2025, fra https://kunsten.dk/vores-viden-327

Kunsten. (2023). Henry Heerup – Hvad skulle vi gøre uden fantasien? Kunsten. https://kunsten.dk/da/udstilling/henry-heerup-hvad-skulle-vi-goere-uden-fantasien-14117

Kvale, S. (2004). InterView: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzel.

Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udg.). Hans Reitzels Forlag.

Larsen, S. N. (2020). Al magt til fantasien version 2.0. Unge pædagoger, Årg. 81(4), 14–22.

Laursen, P. F. (2011). Didaktik: Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. I H. J. Kristensen & P. F. Laursen (Red.), Gyldendals pædagogikhåndbog: Otte tilgange til pædagogik. (s. 147–156). Gyldendal.

Leavy, P. (2015). Method meets art. Arts-based research practice (Second edition.). The Guilford Press.

Leavy, P. (Red.). (2025). Handbook of Arts-Based Research (2nd ed.). Guilford Publications.

Leggo, C. (2008). Astonishing Silence: Knowing in Poetry. I J. G. Knowles & A. L. Cole (Red.), Handbook of the Arts in Qualitative Research: Perspectives, Methodologies, Examples, and Issues (s. 166–175). SAGE Publications. https://doi.org/10.4135/9781452226545.n14

Leunbach, K., & Misfeldt, M. (2014). Marianne Jørgensen. Art Matter. https://artmatter.dk/journal/ugens-kunstner-marianne-joergensen/

Lewin, K. (1946). Action Research and Minority Problems. Journal of social issues, 2(4), 34–46. https://doi.org/10.1111/j.1540-4560.1946.tb02295.x

Limkilde, A. (2023, august 27). Billedkunstner Maja Lisa Engelhardts far var skør, og hendes mor drak, men hun fandt styrke i kunsten. Fyens Stiftstidende. https://fyens.dk/kultur/billedkunstner-maja-lisa-engelhardts-far-var-skoer-og-hendes-mor-drak-men-hun-fandt-styrke-i-kunsten

Literat, I. (2013). “A Pencil for your Thoughts”: Participatory Drawing as a Visual Research Method with Children and Youth. International Journal of Qualitative Methods, 12(1), 84–98. https://doi.org/10.1177/160940691301200143

Lumma, A.-L., & Weger, U. (2023). Looking from within: Comparing first-person approaches to studying experience. Current Psychology (New Brunswick, N.J.), 42(12), 10437–10453. https://doi.org/10.1007/s12144-021-02277-3

Lübcke, P. (1983). Politikens filosofi leksikon. Gyldendals Bogklubber.

Løgstrup, K. E. (1960). Om den æstetiske oplevelse af litteratur. Det Danske Akademi 1960/67.

Løkken, B. B. (2023). Å lære når man ikke sitter i tog: Estetiske læreprosesser i tverrfaglig undervisning i ungdomsskolen. DRAMA, 60(1), 10–16. https://doi.org/10.18261/drama.60.1.4

Løw, O., & Jensen, E. (Red.). (2024). Om dannelse i skole og læreruddannelse: En tværfaglig studiebog. Akademisk Forlag.

Malevich, K. (2021). The Non-objective World. Lars Müller Publishers GmbH.

Mandrona, A. R. (2010). Children’s Poetic Voices. LEARNing Landscapes, 4(1), 143–155. https://doi.org/10.36510/learnland.v4i1.368

Marshal, J., & D’Adamo, K. (2011). Art Practice as Research in the Classroom: A New Paradigm in Art Education. Art Education (Reston), 64(5), 12–18. https://doi.org/10.1080/00043125.2011.11519139

Martens, E. (2009). Filosofi med børn og teologi med børn: Familieligheder. Religionspædagogisk forum, Filosofi med børn.

Maxwell, T. (2015). What can year-5 children’s drawings tell us about their primary school experiences? Pastoral Care in Education, 33(2), 83–95. https://doi.org/10.1080/02643944.2015.1034758

Mayaba, N. N., & Wood, L. (2015). Using Drawings and Collages as Data Generation Methods With Children: Definitely Not Child’s Play. International Journal of Qualitative Methods, 14(5). https://doi.org/10.1177/1609406915621407

McNiff, J. (2013). Action research: Principles and practice (3rd ed). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203112755

McNiff, J., & Whitehead, J. (2009). All you need to know about action research. SAGE.

McNiff, S. (2008). Art-Based Research. I J. G. Knowles & A. L. Cole (Red.), Handbook of the Arts in Qualitative Research (s. 29–40). Sage Publications. https://doi.org/10.4135/9781452226545.n3

McNiff, S. (2018). Philosophical and Practical Foundations of Artistic Inquiry. Creating Paradigms, Methods, and Presentations Based in Art. I P. Leavy (Red.), Handbook of arts-based research (s. 22–53). The Guilford Press.

McNiff, S. (2025). Philosophical and Practical Foundations of Artistic Inquiry: Creating Paradigms, Methods, and Presentations Based in Art. I P. Leavy (Red.), Handbook of Arts-Based Research (2nd ed., s. 23–36). Guilford Publications.

Mediale. (2024). An Invisible Transaction of Love. Mediale. https://mediale.org.uk/news/an-invisible-transaction-of-love/

Merleau-Ponty, M. (2009). Kroppens fænomenologi (2. udgave.). Det lille Forlag.

MoMA. (2025). Man Ray – Indestructible Object (or Object to Be Destroyed). https://www.moma.org/collection/works/81209

Monkman, K. (u.å.). People We Love. KMA. Hentet 8. januar 2025, fra https://www.kma.co.uk/people-we-love

Motojirō, K. (2017). Landscapes of the Heart. I S. Dodd, The Youth of Things: Life and Death in the Age of Kajii Motojirō (s. 175–184). University of Hawaii Press. https://doi.org/10.21313/9780824838416-012

Murphy, M., Boardman, F., Robertson, W., & Johnson, R. (2021). Children’s perspectives and experiences of health, diet, physical activity and weight in an urban, multi‐ethnic UK population: A qualitative study. Child : Care, Health & Development, 47(5), 597–607. https://doi.org/10.1111/cch.12867

Murris, K. S., & Thompson, R. (2016). Drawings as imaginative expressions of philosophical ideas in a Grade 2 South African literacy classroom. Reading & Writing, 7(2), 1-e11. https://doi.org/10.4102/rw.v7i2.127

Nabe-Nielsen, B. (2017). Dannelse og skolens formål. Kvan, Skolens formål.

Nabe-Nielsen, L. (2019). Filosofi i skolen: Undervisningens rum for undren. Hans Reitzel.

Nabe-Nielsen, L. (2022). Modige børn. Uhygge, frygt og modige børn, 2022(1). https://dpt.dk/temanumre/2022-1/modige-boern/

Nabe-Nielsen, L. (2023). Dialog, kunst og tænkning – deltagelsesmuligheder i filosofi med børn. Liv i skolen, 2, 34–45.

Nabe-Nielsen, L. (2024). Kan den langsomme ånd følge med? Eftertanker fra et forskningsophold. Tidsskrift for æstetik og pædagogik, 2(1).

Nabe-Nielsen, L. (2026a). Selvportrætter som forskningsmetode: At skabe nye begyndelser gennem tegning. Danish Journal of Education Studies (DJES), 4(3). https://doi.org/10.7146/djes.v4i3.164095

Nabe-Nielsen, L. (2026b). Visuelle tankebilleder – elevers æstetiske erfaringer i mødet med kunst. I L. E. D. Knudsen & M. Rold (Red.), Arts-based research – Kunstbaserede forskningsmetoder. Unge Pædagoger.

Nielsen, A. M. (2012a). Børnetegninger som orienteringsspor og forskningsdata. Psyke & logos, 33(2), 385–408. https://doi.org/10.7146/pl.v33i2.8744

Nielsen, A. M. (2012b). Forskeres arbejde med oplevelser af børns tegninger som forskningsmetode. Psyke & logos, 33(2), 343–360. https://doi.org/10.7146/pl.v33i2.8742

Nielsen, A. M. (2017). Børnetegning som æstetisk objekt. Passepartout, Billeder af børn, Årg. 21, 205–233.

Nielsen, A. M. (2018). Artikulationsanalyse i fænomenologisk perspektiv – kontemplativ undervisning som eksempel. I L. Bøttcher, D. Kousholt, & D. Winther-Lindqvist (Red.), Kvalitative analyseprocesser: Med eksempler fra det pædagogisk psykologiske felt. (s. 63–87). Samfundslitteratur.

Nielsen, A. M. W., & Sørensen, N. U. (2019). Kunst som alternativ arena for en social indsats: Seks bærende elementer, der gør en forskel for unge på kanten af samfundet. Tidsskriftet Norges Barnevern, 96(1–2), 70–85. https://doi.org/10.18261/ISSN.1891-1838-2019-01-02-06

Nielsen, A. M. W., & Sørensen, N. U. (2024). Unge, trivsel og kunstmuseer. 12 bærende pointer om unges deltagelse i længerevarende forløb på kunstmuseer i Danmark. https://www.cefu.dk/media/739986/Unge-trivsel-og-kunstmuseer.pdf

Nielsen, K. A. (2012). Aktionsforskningens historie – på vej til et refleksivt akademisk selskab. I G. Duus, M. Husted, K. Kildedal, E. Laursen, & D. Tofteng (Red.), Aktionsforskning – en grundbog (s. 19–36). Samfundslitteratur.

Owton, H. (2017). Doing Poetic Inquiry. Springer International Publishing. https://doi.org/10.1007/978-3-319-64577-3

Pahuus, M. (1981). Åbenhed, fantasi og identitetsdannelse. Et bidrag til en åbenhedens pædagogik. Kvan - tidsskrift for læreruddannelsen og folkeskolen, Årg. 2(3), 102–120.

Pahuus, M. (2022). Filosofi – og en empiri bestående af dagliglivserfaring, dagligsprog og litteratur. I A. N. Holm (Red.), Filosofi og empiri (s. 145–157). Aalborg Universitetsforlag.

Petersen, K. E., & Ladefoged, L. (2020a). Forskning med børn og unge. Etik og etiske dilemmaer. Hans Reitzel.

Petersen, K. E., & Ladefoged, L. (2020b). Indledning. I K. E. Petersen & L. Ladefoged (Red.), Forskning med børn og unge. Etik og etiske dilemmaer (s. 13–24). Hans Reitzel.

Pihlgren, A. S. (2011). Sokratiske samtaler i undervisningen. Frydenlund.

Platon. (2009). Theaitetos. I Samlede værker i ny oversættelse I (s. 348–453). Gyldendal.

Politik for forskningsintegritet, forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis. (2022). Aarhus Universitet.

Porcellato, L., Dugdill, L., Springett, J., & Sanderson, F. H. (1999). Primary schoolchildrens’ perceptions of smoking: Implications for health education. Health Education Research, 14(1), 71–83. https://doi.org/10.1093/her/14.1.71

Prendergast, M., Leggo, C. D., & Sameshima, P. (2009). Poetic inquiry: Vibrant voices in the social sciences. Sense Publishers. https://doi.org/10.1163/9789087909512

Pridmore, P. J., & Lansdown, R. G. (1997). Exploring children’s perceptions of health: Does drawing really break down barriers? Health Education Journal, 56(3), 219–230. https://doi.org/10.1177/001789699705600302

Prøitz, T. S. (Red.). (2023). Forskningsoversikter i utdanningsvitenskap – systematikk og kreativitet. Fagbokforlaget.

Punch, S. (2002). Research with children. The same or different from research with adults? Childhood. https://doi.org/10.1177/0907568202009003005

Read, H. (1951). Store linjer i kunsten. Grieg.

Reason, P. (2006). Choice and Quality in Action Research Practice. Journal of management inquiry, 15(2), 187–203. https://doi.org/10.1177/1056492606288074

Reason, P., & Bradbury, H. (2008). The SAGE handbook of action research participative inquiry and practice (2nd udg.). SAGE. https://doi.org/10.4135/9781848607934

Rech Penn, L. (2019). Drawing, Bodies, and Difference: Heterocorporeal Dialogs and Other Intra-Actions in Children’s Classroom Drawing. Studies in Art Education, 60(2), 103–119. https://doi.org/10.1080/00393541.2019.1600224

Reinton, R. E. (2017). Å tenke dikterisk: Om lesning og skriving hos Walter Benjamin. Agora (Oslo, Norway), 35(2). https://doi.org/10.18261/ISSN1500-1571-2017-02-03-03

Ribeiro, A. S., & Silva, I. (2021). Fierce flames: Evoking wildfire disaster emotions through children’s drawings. Global Studies of Childhood, 11(1), 91–104. https://doi.org/10.1177/2043610621995823

Riis, A. H. (2017). Metode, empiri og humanistisk forskning – En aktualisering af Hans-Georg Gadamers metodekritik. I M. Ziethen (Red.), Anvendt filosofi er interaktionel filosofi: Positioner og perspektiver (s. 120–132). Aalborg Universitetsforlag.

Rösing, L. M. (with Lea Allouche). (2020). Anna Anchers rum (2. udgave.). Gyldendal.

Salling, E. (2017). Bildende kunst. Lex. https://lex.dk/bildende_kunst

Sattrup, L., & Knudsen, L. E. D. (2024). Stedsans: Elevdeltagelse i eksterne læringsmiljøer. Unge pædagoger, Ti år med åben skole.

Schiødt, H. J., & Hougaard, R. (1982). Fantasi og sprog. Forum.

Schmidt, L. S. K., Johansen, M. B., & Andersen, P. Ø. (2018). Aktionsforskning og kritikkens betingelser: Når forskningsanvendelse bliver en selvfølge. Dansk pædagogisk tidsskrift, Aktionsforskningen i den anvendelsesorienterede horisont – udvikling eller afvikling?

Shields, S. S. (2016). Postmarks of Unlearning: Using Postcards to Record and Remember Artful Encounters. Art Education (Reston), 69(2), 20–26. https://doi.org/10.1080/00043125.2016.1141648

Skoletjenesten. (u.å.). Organisation | Skoletjenesten. Hentet 11. november 2025, fra https://www.skoletjenesten.dk/om-skoletjenesten/organisation

Skovgaard Museet. (u.å.-a). Romantik og Guldalder. Hentet 9. december 2024, fra https://www.skovgaardmuseet.dk/undervisning/udskoling/romantik-og-guldalder/

Skovgaard Museet. (u.å.-b). Samlingen. Hentet 23. august 2025, fra https://www.skovgaardmuseet.dk/udstillinger/samlingen/

Skovgaard Museet. (u.å.-c). Skovgaard Museets historie. Hentet 23. august 2025, fra https://www.skovgaardmuseet.dk/om-museet/skovgaard-museets-historie/

Skovgaard, P. C. (1841). Et siellandsk Landskab, hvortil Motivet er taget ved Fredensborg. https://www.skovgaardmuseet.dk/media/1106/19985.jpg

Skovgaard, P. C. (1850). Udsigt over havet fra Møns klint. https://www.skovgaardmuseet.dk/skovgaard-familien/p-c-skovgaard/udsigt-over-havet-fra-moens-klint-1850/

Skregelid, L. (2019). Tribuner for dissens. Ungdoms møter med samtidskunst. Cappelen Damm Akademisk. https://bibliotek.dk/materiale/tribuner-for-dissens_lisbet-skregelid/work-of:874620-katalog:000024437

Skregelid, L. (2022). Når kunsten tar over: Betydningen av kunst som overordnet prinsipp i skolen. I K. N. Knudsen & L. Skregelid (Red.), Kunstens betydning?: Utvidede perspektiver på kunst og barn & unge (s. 43–68). Cappelen Damm Akademisk/NOASP Nordic Open Access Scholarly Publishing. https://doi.org/10.23865/noasp.163.ch2

Skregelid, L. (2024). Dissens and Sensibility: Why Art Matters. Intellect Books.

Slots- og Kulturstyrelsen. (2019a). Danske museer i tal 2013-2017. https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Tilskud/Museer/Danske_Museer_i_Tal_2013-2017_rapport.pdf

Slots- og Kulturstyrelsen. (2019b). Den nationale brugerundersøgelse. Årsrapport 2019. https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturinstitutioner/Museer/Statistik_om_museer/Den_nationale_brugerundersoegelse/National_Brugerundersoegelse_2019.pdf

Sontag, S. (1978). Den sidste intellektuelle. I W. Benjamin (2021), Ensrettet gade (s. 143–178). A Mock Book.

Stake, R. E. (2010). Qualitative research: Studying how things work. Guilford Press.

Stedelijk Museum Amsterdam. (u.å.). Nicaragua – Koen Wessing. Hentet 22. februar 2025, fra https://www.stedelijk.nl/en/collection/43665-koen-wessing-nicaragua

Sterne, L. (1793). The life and opinions of Tristram Shandy, Gentleman. H. Symonds, Paternoster-Row.

Szulevicz, T. (2020). Deltagerobservation. I L. Tanggaard & S. Brinkmann (Red.), Kvalitative metoder. En grundbog (3. udgave., s. 97–115). Hans Reitzels Forlag.

Særkjær, C. (2021). Eksperiment, dialog, kunst – en eksperimentel undersøgelse af ny museumsformidling. Århus Universitet.

Søndergaard, E., & Reventlow, S. (2018). Tegning som trædesten til at nærme os svære og tabubelagte emner i forskningsprojekter med børn. https://doi.org/10.7146/tfss.v15i29.111306

Sørensen, N. Ø. (2016). Kunst mod ensomhed – på museum. Tidsskrift for psykisk helsearbeid, 13(4), 364–373. https://doi.org/10.18261/issn.1504-3010-2016-04-08

Sørensen, P. M., & Steinsland, G. (2001). Vølvens spådom. Høst.

Tanggaard, L., & Brinkmann, S. (2020). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I S. Brinkmann & L. Tanggard (Red.), Kvalitative metoder: En grundbog (3. udgave., s. 33–63). Hans Reitzels Forlag.

Tanggaard, L., Feder, karen, Lyndgaard, M., & Truelsen, L. G. (2022). Når design skaber nye muligheder i skolen. Unge pædagoger, Designdidaktik - hvordan lærer eleverne, når de designer?, 4, 19–28.

Tate. (2025). Man Ray – Indestructible Object. https://www.tate.org.uk/art/artworks/man-ray-indestructible-object-t07614

Thejsen, T. (2017). Skolens dobbelte formål: Folkeskolens formål gennem tiderne. Kvan, Skolens formål.

Thing, M. (2010). Poesi & typografi: Figurdigte & andre former for visuel litteratur. Roskilde Universitetsbibliotek.

Thomsen, S. U. (2012, april 7). Dét, hvorom man hverken kan tale eller tie. Information. https://www.information.dk/moti/2012/04/hvorom-hverken-kan-tale-tie

Thomsen, S. U. (2016). En hårnål klemt inde bag panelet: Noter fra eftertiden. Gyldendal.

Torbert, W. R., & Taylor, S. S. (2008). Action Inquiry: Interweaving Multiple Qualities of Attention for Timely Action. I P. Reason & H. Bradbury (Red.), The SAGE Handbook of Action Research: Participative Inquiry and Practice (s. 239–251). SAGE Publications Ltd.

Trapholt. (2025). Michael Kvium Skyggeteater. Trapholt. https://www.trapholtdesignbutik.dk/bøger/trapholt-publikationer/6043-kvium-katalog

van Gogh, V. (1886). Shoes. Van Gogh Museum. https://www.vangoghmuseum.nl/en/collection/s0011v1962

van Manen, M. (1997). Researching lived experience. Human science for an action sensitive pedagogy (2. ed.). Althouse Press.

van Manen, M. (2014). Phenomenology of Practice. Meaning-Giving Methods in Phenomenological Research and Writing (Bd. 13). Routledge.

van Manen, M. (Red.). (2016). Writing in the Dark. Phenomenological Studies in Interpretive Inquiry. Taylor and Francis.

van Manen, M. (2022). Pædagogisk takt: At vide hvad man skal gøre, når man ikke ved, hvad man skal gøre. Akademisk Forlag.

van Rooyen, H., & D’Abdon, R. (2020). Transforming Data into Poems: Poetic Inquiry Practices for Social and Human Sciences. Education as Change, 24. https://doi.org/10.25159/1947-9417/8103

Viborg Domkirke. (u.å.). Viborg Domkirke. Hentet 9. januar 2025, fra https://www.viborgdomkirke.dk/information/om-viborg-domkirke

Viborg Kunsthal. (2023). People We Love // Viborg Edition. Viborg Kunsthal. https://viborgkunsthal.viborg.dk/udstillinger/tidligere-udstillinger/2023/people-we-love-viborg-edition/

Videnskab.dk. (2017, april 29). Ny teknologi kan afsløre dig i at dagdrømme i skoleklassen. Jyllands-Posten. https://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE9533637/ny-teknologi-kan-afsloere-dig-i-at-dagdroemme-i-skoleklassen/

von Oettingen, A. (Red.). (2018). Empirisk dannelsesforskning. Mellem teori, empiri og praksis. Hans Reitzel.

von Oettingen, A. (Red.). (2019). Pædagogiske tænkere: Bidrag til empirisk dannelsesforskning. Hans Reitzel.

VTS. (2024). Visual Thinking Strategies. https://vtshome.org/

Walther-Hansen, W. (2024). Hvorfor smed Esther digtet i skraldespanden?: Viden om forebyggelse af skolefravær gennem kvalitative og kunstbaserede analyser af elevperspektiver. Tidsskrift for æstetik og pædagogik, 2(1).

Walther-Hansen, W. (2025). Jeg føler mig som en firkant blandt cirkler: Skolefravær som situeret pædagogisk fænomen. Aalborg University Open Publishing.

Wells, G. (2009). Dialogic Inquiry as Collaborative Action Research. I S. Noffke & B. Somekh (Red.), The SAGE Handbook of Educational Action Research (s. 50–61). SAGE. https://doi.org/10.4135/9780857021021.n6

Wiberg, M. (2016a). Dannelsesbegrebets rolle som regulativ ide i teoretisk pædagogik – Dannelsesbegrebet og den pædagogiske forskning. Studier i pædagogisk filosofi, 5(1), 81–95. https://doi.org/10.7146/spf.v5i1.23242

Wiberg, M. (2016b). Pædagogik, normativitet og videnskab. Studier i pædagogisk filosofi, 5(1), 1–2. https://doi.org/10.7146/spf.v5i1.24872

Winner, E., Goldstein, T. R., & Vincent-Lancrin, S. (with Organisation for Economic Co-operation and Development). (2013). Art for Art’s Sake?: The Impact of Arts Education. OECD Publishing. https://doi.org/10.1787/9789264180789-en

Worley, P. (2018). Tænk højt med dine elever: 25 sessioner der får hele klassen med. Akademisk Forlag.

Wulf-Andersen, T. (2015). Poetisk repræsentation skaber dialog. Vera.

Yates, M. (2021). Ældre Kunst og Nye Brugere: Nye metoder til formidling af Skovgaard Museets samling [AU]. https://doi.org/10.7146/aul.412

Yuen, F. C. (2004). “It was fun…I liked drawing my thoughts”: Using Drawings as a Part of the Focus Group Process with Children. Journal of Leisure Research, 36(4), 461–482. https://doi.org/10.1080/00222216.2004.11950032

Yurtal, F., & Artut, K. (2010). An Investigation of School Violence Through Turkish Children’s Drawings. Journal of Interpersonal Violence, 25(1), 50–62. https://doi.org/10.1177/0886260508329130

Zachariassen, C. N., & Søndergaard, S. B. (Red.). (2024). Henry Heerup – hvad skulle vi gøre uden fantasien? Kunsten Museum of Modern Art Aalborg.

Ørstavik, M. (2015, november 17). Dette har vært de største utfordringene til DKS • ballade.no. ballade.no. https://www.ballade.no/politikk-debatt/dette-har-vaert-de-storste-utfordringene-til-dks/

Østergaard, C. (2017). Observation i pædagogiske kontekster. I T. T. Engsig (Red.), Empiriske undersøgelser og metodiske greb: Grundbog til de pædagogiske professionsuddannelser. (s. 27–45). Hans Reitzel.

Østern, T., Illeris, H., Knudsen, K. N., Jusslin, S., & Holdhus, K. (Red.). (2024). Kunstfagdidaktikk: Som kunstnerisk, forskende og oppmerksom undervisningspraksis. Universitetsforlaget.

Özsoy, S. (2012). Investigating Elementary School Students’ Perceptions about Environment through Their Drawings. Educational Sciences: Theory & Practice, 12(2), 1132–1139.