Sang i skolen – en national kortlægning

Sang i skolen, Musikundervisning, Morgensang, Fællessang, Sangundervisning

Sang i skolen har i de seneste årtier fået voksende samfundsmæssig og politisk bevågenhed, senest med Kulturministeriets landsdækkende Morgensangsmission. Men der har hidtil manglet systematisk viden om sangens faktiske udbredelse og vilkår i den danske grundskole. Denne rapport fremlægger resultaterne af den første nationale kortlægning af sang i danske grundskoler og baserer sig på to spørgeskemaundersøgelser: en survey blandt musiklærere og en survey blandt lærere om deres brug af sang i øvrige fag. Undersøgelsen belyser tre områder: morgensang og fællessang, sang i musikfaget samt sang i skolens øvrige fag. 

Kortlægningen finder, at sang står stærkt som kulturel og social praksis, men svagere som undervisningsgenstand, især hvad angår udviklingen af elevernes sangstemme. Morgensang findes på formentlig tre ud af fire danske skoler; sang tillægges høj værdi af lærerne og forbindes med fællesskab, kulturarv og trivsel, og knap halvdelen af lærerne uden for musikfaget synger med deres elever, om end for de flestes vedkommende sporadisk. Samtidig dominerer instrumentalt sammenspil musikfaget, mens sangteknik og stemmebrug hører til de mindst underviste aktiviteter; og over halvdelen af musiklærerne arbejder sjældent eller aldrig med stemmetræning og sangøvelser. En analyse af 1.005 anvendte sange viser desuden, at repertoiret ligger lavt og smalt i forhold til det toneområde, der i den sangpædagogiske litteratur anses for hensigtsmæssigt for børns stemmeudvikling. Der tegner sig en kløft mellem den høje værdisætning af sang og den tid, der i praksis afsættes til sangfagligt arbejde. 

Rapporten konkluderer dermed, at den målrettede sangundervisning på trods af sangs høje status kun udgør en begrænset del af musikfaget, og at sang i danske skoler i højere grad handler om at lære sange end om at lære at synge. Spørgsmålet rejses, om en levende fællessangskultur i længden kan opretholdes uden det stemmefaglige arbejde, der er dens forudsætning.

Abrahamsen, P. 1998. ”Fællessangen i det moderne samfund”. I Sangen i skolen: Om fællessangen i skole og samfund før og nu, redigeret af E. Aller og M. Schelde. Dafolo.

Aller, E. og M. Schelde, red. 1998. Sangen i skolen: Om fællessangen i skole og samfund før og nu. Dafolo.

Arendt, S.N. og J. Rønn-Landbo. 2026. ”Når skolen synger – det lille ’pip’ i det store fællesskab: En undersøgelse af dannelsespotentialer og skolens praktiske udfordringer ved morgensang i grundskolen”. Bachelorprojekt, VIA University College.

Bach-Nielsen, C. 2023. Kirkehistorie – folkesag og skolesag: Ti kapitler om erindring og historiebrug. Eksistensen.

Balsnes, A.H., L.W. Ellefsen og J. Knigge. 2025. ”Singing Practices in Norwegian Schools: A Synthesis of Three Survey Studies”. Nordic Research in Music Education 6: 189-214. https://doi.org/10.23865/nrme.v6.6901.

Bandura, A. 1997. Self-Efficacy: The Exercise of Control. W. H. Freeman.

Baunvig, K.F., A. Agersnap, L.W. Borčak, T.H. Kirkegaard og S.E.M. Stopa. 2025. Så syng da, Danmark: Dansk fællessangskultur i tal. Aarhus Universitetsforlag.

Borčak, L.W. og K.F. Baunvig. 2023. ”Sang og syngning i skolen: Dansk skolesang mellem håndgribelig og uhåndgribelig kulturarv”. Tidsskriftet SANG 4: 1-28. https://doi.org/10.7146/sang.v4i.145310.

Braun, V. og V. Clarke. 2006. ”Using Thematic Analysis in Psychology”. Qualitative Research in Psychology 3 (2): 77-101. https://doi.org/10.1191/1478088706qp063oa.

Børne- og Undervisningsministeriet. 2019. Musik Faghæfte 2019. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. EMU Danmarks læringsportal.

Dienerowitz, T., T. Peschel, M. Vogel, T. Poulain, C. Engel, W. Kiess, M. Fuchs og T. Berger. 2021. ”Establishing Normative Data on Singing Voice Parameters of Children and Adolescents with Average Singing Activity Using the Voice Range Profile”. Folia Phoniatrica et Logopaedica 73 (6): 565-576. https://doi.org/10.1159/000513521.

Ekspertgruppen om køn. 2024. Rapport fra ekspertgruppen om køn: Anbefalinger fra ekspertgruppen om betydningen af køn for faglig udvikling, læring og trivsel i dagtilbud, folkeskole og på ungdomsuddannelser. Børne- og Undervisningsministeriet. https://uvm.dk/media/400j1r3g/240411-rapport-fra-ekspertgruppen-om-koen.pdf.

Georgii-Hemming, E. og M. Westvall. 2010. ”Music Education – A Personal Matter? Examining the Current Discourses of Music Education in Sweden”. British Journal of Music Education 27 (1): 21-33. https://doi.org/10.1017/S0265051709990179.

Goetze, M., N. Cooper og C.J. Brown. 1990. ”Recent Research on Singing in the General Music Classroom”. Bulletin of the Council for Research in Music Education 104: 16-37.

Grubbe, L. u.å. ”Sangundervisning”. Musikipedia. Tilgået 5. august 2026. https://www.musikipedia.dk/leksikon/sangundervisning.

Hedden, D.G. 2012. ”An Overview of Existing Research about Children’s Singing and the Implications for Teaching Children to Sing”. Update: Applications of Research in Music Education 30 (2): 52‑62. https://doi.org/10.1177/8755123312438516.

Holgersen, S.E. og F. Holst, red. 2020. Musikfaget i undervisning og uddannelse: Status og perspektiv 2020. DPU, Aarhus Universitet.

Holst, F. 2009. Timetalsundersøgelse: Musik i folkeskolen. 2. udg. DPU, Aarhus Universitet.

Horwitz, E.B., D. Thorarinn Johnson, V. Lyberg-Åhlander, B. Sahlén, P. Laukka og P. Bygdéus. 2024. ”Making Space for Singing in the 21st Century Classroom – A Focus Group Interview Study with Primary School Music Teachers in Sweden”. British Journal of Music Education 41 (2): 209-223. https://doi.org/10.1017/S0265051723000360.

Hughes, D. 2010. ”Teacher Perspectives on Singing in School Education: Purposes, Approaches and Participatory Factors”. UNESCO Observatory Refereed E-Journal 2 (1): 1-19.

Johnson, D. 2020. ”The Decline of Singing in Compulsory Swedish Music Education: An Historical Survey of Curricula from 1955 to the Present”. I Singing with Children: International Perspectives, redigeret af J. Van der Sandt. LIM.

Johnson, D. 2021. Raising Voices: Singing Repertoire and Practices in Swedish Schools. Ph.d.-afhandling, Musikhögskolan i Malmö, Lunds universitet.

Kaimson, S.J. 2017. ”Byrådskandidat: Indfør obligatorisk morgensang i folkeskolen”. Kristeligt Dagblad, 31. maj.

Kim, J. 2000. ”Children’s Pitch Matching, Vocal Range, and Developmentally Appropriate Practice”. Journal of Research in Childhood Education 14 (2): 152-160. https://doi.org/10.1080/02568540009594760.

KL. 2025. Det kommunale arbejdsmarked i tal 2024. Kommunernes Landsforening. https://www.kl.dk/media/ff0phe4i/det-kommunale-arbejdsmarked-i-tal-2024.pdf.

Kusier, A.O., T.R. Ubbesen og A.P. Folker. 2023. Karakteristika af det mentalt sundhedsfremmende fritidsfællesskab for unge – et litteraturreview. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Københavns Kommune. 2022. ”Referat – Medlemsforslag om obligatorisk morgensang i folkeskolen”. Borgerrepræsentationen, pkt. 21, 7. april.

Leighton, G. og A. Lamont. 2006. ”Exploring Children’s Singing Development: Do Experiences in Early Schooling Help or Hinder?” Music Education Research 8 (3): 311-330. https://doi.org/10.1080/14613800600957461.

Lindgren, M. og C. Ericsson. 2010. ”The Rock Band Context as Discursive Governance in Music Education in Swedish Schools”. Action, Criticism, and Theory for Music Education 9 (3): ­35-54.

Marstal, H. 2006. Sange fra glemmebogen – eller huskekager fra fortiden? Forvaltninger af traditionelle sangrepertoirer i dansk rock omkring årtusindeskiftet. Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet.

McAllister, A., E. Sederholm og J. Sundberg. 2000. ”Perceptual and Acoustic Analysis of Vocal Registers in 10-year-old Children”. Logopedics Phoniatrics Vocology 25 (2): 63-71. https://doi.org/10.1080/14015430050175914.

Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. 1906. ”Plan af 21. september 1906 for Sangundervisningen i Mellemskolen”. Aftrykt i Meddelelser om Skoleaaret 1906-07, udgivet af C. Krüger. Tilgået via Danskernes Historie Online: https://skolehistorie.dk/717589.pdf.

Nielsen, F.V., red. 2010. Musikfaget i undervisning og uddannelse: Status og perspektiv 2010. DPU, Aarhus Universitet.

Nielsen, J.C. og C.K. Pallis. 2026. Musik- og kulturfællesskabers betydning for børn og unges trivsel: Litteraturreview. Kulturens Analyseinstitut.

Pallis, C.K. og J.C. Nielsen. 2025. Musiklivets talentrapport. Kulturens Analyseinstitut.

Papageorgi, I., J. Saunders, E. Himonides og G.F. Welch. 2022. ”Singing and Social Identity in Young Children”. Frontiers in Psychology 13: 823229. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2022.823229.

Patinka, P.M., J. De Hoyos og J. Rodriguez. 2022. ”Quantitative Analysis of the Texas Music Educators Association (TMEA) All-State Choral Audition Music”. Journal of Voice 36 (5): 732.e9-732.e19. https://doi.org/10.1016/j.jvoice.2020.08.038.

Richards, H. og C. Durrant. 2003. ”To Sing or Not to Sing: A Study on the Development of ’Non-Singers’ in Choral Activity”. Research Studies in Music Education 20 (1): 78-89. https://doi.org/10.1177/1321103X030200010501.

Rutkowski, J. 1996. ”The Effectiveness of Individual/Small-Group Singing Activities on Kindergartners’ Use of Singing Voice and Developmental Music Aptitude”. Journal of Research in Music Education 44 (4): 353-368. https://doi.org/10.2307/3345447.

Ryan, R.M. og E.L. Deci. 2000. ”Intrinsic and Extrinsic Motivations: Classic Definitions and New Directions”. Contemporary Educational Psychology 25 (1): 54-67. https://doi.org/10.1006/ceps.1999.1020.

Schneider, B., M. Zumtobel, W. Prettenhofer, B. Aichstill og W. Jocher. 2010. ”Normative Voice Range Profiles in Vocally Trained and Untrained Children Aged between 7 and 10 Years”. Journal of Voice 24 (2): 153-160. https://doi.org/10.1016/j.jvoice.2008.07.007.

Schreier, M. 2012. Qualitative Content Analysis in Practice. SAGE Publications. https://doi.org/10.4135/9781529682571

Styrelsen for It og Læring. 2025. Institutionsregisteret [dataudtræk over grundskoler]. Børne- og Undervisningsministeriet. https://institutionsregisteret.stil.dk/.

Svec, C.L. 2018. ”The Effects of Instruction on the Singing Ability of Children Ages 5 to 11: A Meta-­analysis”. Psychology of Music 46 (3): 326-339. https://doi.org/10.1177/0305735617709920.

Trüün, F. 2020. ”The Inspiration for Singing”. I Singing with Children: International Perspectives, redigeret af J. Van der Sandt. LIM.

Vilhelmsen, L. 2024. Når børn synger, hva’ gør vi – i virkeligheden? Dansk Sang.

Vinther Hansen, H. og S.H. Thaarup. 2023. Stemmen i kroppen og kroppen i stemmen: En inspirationsbog om stemmearbejde gennem leg, improvisation og musikalsk skaben. Dansk Sang.

Welch, G.F. 2019. ”Singing and Vocal Development”. I The Oxford Handbook of Singing, redigeret af G.F. Welch, D.M. Howard og J. Nix. Oxford University Press. https://doi.org/10.1093/oxfordhb/9780199660773.013.52.

Welch, G.F., E. Himonides, J. Saunders, I. Papageorgi og M. Sarazin. 2014. ”Singing and Social Inclusion”. Frontiers in Psychology 5: 803. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2014.00803.

Williams, J. 2025. Teaching Singing to Children and Young Adults. 3. udg. Full Voice Music.