Robotter i Folkeskolen: Begrundelser, visioner, faktisk brug og udfordringer i normalklasser

Bidragsydere

Gertrud Lynge Esbensen
Cathrine Hasse
Liv Gudmundsen
Mia Mathiasen
Mathias Breum
Kira Pumali
Emilie Brinks Andersen
Stine Harrekilde
Nanna Arason
Signe Rieland
Luna Lund Mathisen
Allan Sayedmirza

Synopsis

I denne rapport præsenter vi resultaterne af et mini-projekt koblet til Technucation-projektet  (2011-2015) med yderligere støtte fra DPU, Aarhus Universitet. I forbindelse med Technucations forskning, og vores øvrige forskning i robotter som fremtidsteknologi, bliver vi opmærksomme på, at mange skoler enten har lånt eller købt robotter i uddannelsesøjemed. Der er mange ambitioner bag robotters indtog i skolerne, ligesom der investeres store summer i det, og mange interessenter er involverede (såsom skoler, kommuner, udviklere, sælgere, fonde mv.).

Projektet Robotter i Folkeskolen (RIF) blev igangsat i sommeren 2015 af forskere fra forskningsprogrammet Fremtidsteknologi, Kultur og Læreprocesser, samt en række studenterassistenter fra DPU, Aarhus Universitet. Hovedrapporten har to dele, der er blevet bearbejdet hver for sig: en del der omhandler robotter almenundervisningen og en del der omhandler robotter i specialundervisningen. I denne rapport præsenteres fortrinsvis robotter i almenundervisningen.

Citation/Eksport

Esbensen, G. L., Hasse, C., Gudmundsen, L., Mathiasen, M., Breum, M., Pumali, K., Andersen, E. B., Harrekilde, S., Arason, N., Rieland, S., Mathisen, L. L., & Sayedmirza, A. (2016). Robotter i Folkeskolen: Begrundelser, visioner, faktisk brug og udfordringer i normalklasser. Aarhus Universitet. https://doi.org/10.7146/aul.166.132