Praksispapir - SIMBA: En tilgang og metode til støttet og overvåget samvær
Bidragsydere
Nøgleord
Samvær, Relationer, Deltagelse, Samarbejde, Anerkendelse
Resumé
SIMBA er en tilgang og metode til støttet og overvåget samvær mellem børn og unge i anbringelse og deres forældre.
SIMBA er udviklet, afprøvet og evalueret i forsknings- og udviklingsprojektet SAMVÆR (2022-2027) i et partnerskab mellem forskere, myndigheder og udførere af støttet og overvåget samvær. Projektet er støttet af VELUX Fonden HUMpraxis. 1
Dette praksispapir formidler meningen med SIMBA. Først beskrives SIMBA som en tilgang, der bygger på bærende faglige værdier. Dernæst beskrives SIMBAs 6 metodiske fokuspunkter. Der gives praktiske eksempler på, hvad de hver især går ud på, og det forklares, hvorfor de antages at virke med afsæt i praksiserfaringer og forskning. Til sidst beskrives forskningen bag, og hvor man kan lære mere om SIMBA.
Selve evalueringen af afprøvningen af SIMBA kan læses på https://doi.org/10.54337/aau.simba.evaluering