Mad, minder og migration: MultiAalborg 2.0
-
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse – Ikke-kommerciel – Ingen Bearbejdede Værker (by-nc-nd).
-
Bidragsydere
Nøgleord
Identitet, Fællesskab, Erindring, Migration, Madkultur
Synopsis
Mad, minder og migration - MultiAalborg 2.0 handler om den betydning, som mad og måltider har for at føle sig hjemme og være en del af et fællesskab. Mad handler ikke kun om ernæring, men også om sanser og følelser, hvor smage og dufte af mad og krydderier kan aktivere erindringer, som rækker langt ud over selve måltidet. Derfor er maden et vigtigt led i at bevare minderne om ’hjem’, og hvor man kommer fra. Maden har også en væsentlig betydning, når man skal falde til nye steder. Endelig spiller maden en central rolle som kulturformidler, hvilket fremgår af den store interesse for Verdensfestivalen, som har været afholdt i Aalborg de sidste fire år.
Dette er den anden bog om MultiAalborg. Den første MultiAalborg – migrantfortælling på tværs, som udkom i 2021, understregede samspillet mellem de ruter, som man har bevæget sig ad og de rødder, man har med sig og planter nye steder. Samtidig viste bogen den særlige betydning, som hjemmet har for at bevare minder, men også for at skabe tryghe nye steder.
I denne bog følger vi sporet helt ind i hjemmene hos otte familier med etnisk minoritetsbaggrund. Vi træder med ind i deres køkkener, som er sanselige rum, der vækker følelser og erindringer og skaber fortællinger. Herfra udfolder der sig beretninger fra følgende otte køkkener: det afghanske, canadiske, colombianske, grønlandske, kinesiske, palæstinensiske, somaliske og ukrainske.
Referencer
Andersen, J. (2014): Rundt om bordet. Trængte måltider og moderne livsformer. Tilst: Hovedland.
Andersson, S. (1980): Matens roller. Sociologisk gastronomi. Stockholm: Almqvist & Wiksell Förlag, AB.
Bak, S. L. (red.) (2016): Oral History i Danmark.Viborg: Syddansk Universitetsforlag.
Connell, R. (1995): Masculinities. University of California Press.
Counihan, C.M. (2004): Around the Tuscan Table: Food, Family, and Gender in Twentieth Century Florence (1st ed.). Routledge. https://doi-org.zorac.aub.aau.dk/10.4324/9780203491003
Danmarks Statistik. (2025): FOLK1C: Befolkningen den 1. i kvartalet efter område, køn, alder (5‑års intervaller), herkomst og oprindelsesland. Statistikbanken. https://www.statbank.dk/
FOLK1C
D’Sylva, A., & Beagan, B. L. (2011): “‘Food Is Culture, but It’s Also Power’: The Role of Food in Ethnic and Gender Identity Construction among Goan Canadian Women”, Journal of Gender Studies,
vol. 20, no. 3, s. 279–89 https://doi.org/10.1080/09589236.2011.593326
Holten, E. (2024): Underskud – om værdien af omsorg. Politikens Forlag.
Folke, J. (2026): Verdenskøkkener i Lex på lex.dk. Hentet 11. februar 2026 fra https://lex.dk/verdensk%C3%B8kkene
Edirisingha,P. et al. (2026): “Reconfiguring Migrant Meals and Doing Family: A Practice Theory Approach”, Sociology 60(1), s. 190-209.
Gullestad, M. (1984/2002): Kitchen-table society: a case study of the family life and friendships of young working-class mothers in urban Norway, Oslo: Universitetsforlaget.
Hage, G. (2010): “Migration, Food, Memory, and Homebuilding”, i Radstone, S. & Schwarz, B. (red.) Memory Histories, Theories, Debates. Fordham University Press, s. 416-427.
Halkier, B., & Jensen, I. (2011): “Doing ‘healthier’ food in everyday life? A qualitative study of how Pakistani Danes handle nutritional communication”, Critical Public Health, 21(4), s. 471–483. https://doi.org/10.1080/09581596.2011.594873
Heiko, L., Grønhøj, A., & Bech-Larsen, T. (2025): “Surviving and Sustaining: The perceived importance of sustainable diet practices among immigrant mothers”, Appetite, 208, Article 107929. https://doi.org/10.1016/j.appet.2025.107929
Hercules, O. (2022): Mamusia. Opskrifter fra Ukraine og omegn, Turbine.
Højlund, S. (2016): Smag, Tænkepauser – viden til hverdagen (40), Aarhus Universitetsforlag.
Jensen, B., Özkaya, B., & Christensen, A.-D. (2021): MultiAalborg - migrantfortællinger på tværs. Aalborg Stadsarkiv.
Kublitz, A. (2011): The Mutable Conflict: A Study of How the Palestinian-Israeli Conflict Is Actualized among Palestinians in Denmark, Museum Tuscalanum, Københavns Universitet, PhD serie no. 64.
Madkulturen (2025): Madkultur25: Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse af mad- og måltidsvaner i Danmark. Madkulturen.
Niyomwungere, A.(2024): Smagen og duften af mit Afrika. En kogebog om Afrikas mangfoldighed og fællesskab. København: Mussmann Forlag.
Ottolenghi Y. & Belfrage, I. (2020): Smag, Lindhardt og Ringhof.
Pink, S. (2015): Doing sensory ethnography, 2nd edition, Sage Publications.
Polanyi, M. (1966/2012): Den tavse dimension. Forlaget Mindspace.
Prieur, A. (2004): Balancekunstnere. Betydningen av innvandrerbakgrunn i Norge. Oslo: Pax Forlag A/S.
Riessman, C.K. (2008): Narrative Methods for the Human Sciences. Los Angeles: Sage.
Rytter, M., Ismail, A. M., & Sparre, S. L. (2021): “Food as care and friction in late life: marginalization of Muslim immigrant families in the Danish welfare state”, Food, Culture & Society, 26(2), s. 370–386. https://doi.org/10.1080/15528014.2021.1963925Simmel, G. (1997 [1910]): “The sociology of the meal”, I Frisby, D. & Featherstone, M. (red.) Simmel on Culture: Selected Writings. London: Sage, s. 130–136.
Tamimi, S. & Wigley, T. (2020): Falastin – en kogebog, Lindhardt og Ringhof.
Thomsen, T. L., Bo, I. G., & Christensen, A.-D. (2016): ”Narrativ Forskning: Tilgange og Metoder”, i Bo, I. G. m.fl. (red.), Narrativ Forskning: Tilgange og Metoder, Hans Reitzels Forlag, s. 13-35.
Vasváris, L. (2015): “En-gendering Memory through Holocaust Alimentary Life Writing”, CLCWeb: Comparative Literature and Culture (17)3.
Von Sperling R. et al. (red.) (2015): Syriens gryder. En kulinarisk dannelsesrejse, Dansk Flygtningehjælp, Politikens Forlag.
Yuval-Davis, N. (1997): Gender and Nation, Sage Publications.
Forfatterbiografier
Ann-Dorte Christensen er professor emerita i sociologi ved Institut for Samfund og Politik, Aalborg Universitet. Hun har især beskæftiget sig med køn, etnicitet og hverdagsliv og har gennem en årrække arbejdet med livsfortællinger som indgang til at forstå samfundsudviklingen.
Katrine Buus underviser i sociologi ved Institut for Samfund & Politik, Aalborg Universitet. Hendes forskning og undervisning tager afsæt i hverdagslivets sociale dynamikker og i de måder, mennesker skaber mening, identitet og forandring gennem hverdagens rutiner og fortællinger. Hun har arbejdet dybdegående med kvalitative undersøgelsesmetoder med særlig vægt på fortællinger, følelser og sanseoplevelser som veje ind i at forstå menneskers liv og sociale forandringer.