Hvornår er man for gammel til arbejde og for ung til pension? Aldersnormer og det danske pensionssystem
-
Dette værk er udgivet under licensen Creative Commons Kreditering (CC BY).
-
Bidragsydere
Nøgleord
Aldersnormer, Pensionssystem, Pension, Aldersgrænser, Økonomi, Beskæftigelse
Resumé
Denne bog er udarbejdet i regi af Videncenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet. Videncentret er finansieret af en finanslovsbevilling og administreres af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Bogen ligger i forlængelse af vores forskning i projektet SeniorArbejdsliv (2018-2026), der er finansieret af Trygfonden. Udkast til bogen har været læst og kommenteret af kolleger ved Center for Komparative Velfærdsstudier på Aalborg Universitet samt to eksterne fagfæller. De takkes alle for indsigtsfulde og konstruktive kommentarer.
Det er udelukkende forfatterne, der står til ansvar for analyser, fortolkninger og mulige fejl og mangler. Endeligt en stor tak til vores forskningsassistent Alberte Frendrup, der har hjulpet os undervejs.
Referencer
Baruch, Y., & Holtom, B. C. (2008). Survey response rate levels and trends in organizational research. Human relations, 61(8), 1139-1160.
Bicchieri, C. (2016). Norms in the wild: How to diagnose, measure, and change social norms, Oxford University Press.
Chatfield, M. D., Brayne, C. E., & Matthews, F. E. (2005). A systematic literature review of attrition between waves in longitudinal studies in the elderly shows a consistent pattern of dropout between differing studies. Journal of clinical epidemiology, 58(1), 13-19.
Ebbinghaus, B. (2006). Reforming Early Retirement in Europe, Japan and the USA. Oxford Academic.
Eurostat (2025). Employment rates by citizenship. LFS series, link: [lfsa_ergan] Employment rates by citizenship
Danmarks Statistik (2024). Produktionsenhedsnummer (Data dokumentation) Link: https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/forskningsservice.
Hess, M. (2017). Rising preferred retirement age in Europe: Are Europe’s future pensioners adapting to pensionsystem reforms? Journal of Aging & Social Policy, 29(3), 245-261.
Holbrook, A. L., Anand, S., Johnson, T. P., Cho, Y. I., Shavitt, S., Chávez, N. & Weiner, S. (2014). Response heaping in interviewer-administered surveys: is it really a form of satisficing?, Public opinion quarterly, vol. 78, no. 3, pp. 591–633.
Kjær, A. A., Siren, A., Seestedt, M. H., Fridberg, T. & Casier, F. (2019). Cohort profile: the danish longitudinal study of ageing (DLSA). International Journal of Epidemiology 48, no. 4 (2019): 1050-1050g.
Kohli, M. (2007). The institutionalization of the life course: Looking back to look ahead, Research in human development, vol. 4, no. 3-4, pp. 253–271.
Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning (2022). Fremtidssikring af et stærkt pensionssystem. Beskæftigelsesministeriet.
Larsen, M. & Mikkelsen, C. H. (2023). Ældre beskæftigelse og tilbagetrækning – notat baseret på Ældredatabasen. VIVE.
Lauritzen, H. H. (2014). Ældres ressourcer og behov i perioden 1997-2012: Nyeste viden på baggrund af Ældredatabasen. SFI-Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Neugarten, B. L., Moore, J. W., & Lowe, J. C. (1965). Age norms, age constraints, and adult socialization. American journal of Sociology, 70(6), 710-717.
Nguyen, H. A., Hofman, J. M. & Goldstein, D. G. (2022). Round numbers can sharpen cognition, Proceedings of the 2022 CHI Conference on Human Factors in Computing Systems, pp. 1.
OECD (2025). Employment rate by age group (indicator). OECD Data. Tilgået 10. november 2025 https://dataexplorer.oecd.org.
Petersen, J. H. (2011). Alderdomsforsøgelse i Petersen, J. H., Petersen, K. & Christiansen N. F., Dansk Velfærdshistorie Bind II. Syddansk Universitetsforlag.
Petersen, J. H. & Petersen, K. (2012). Alderdomsforsøgelse i Petersen, J. H., Petersen, K. & Christiansen N. F. Dansk Velfærdshistorie Bind III. Syddansk Universitetsforlag.
Poulsen, O. M., Fridriksson, J. F., Tomasson, K., Midtsundstad, T., Mehlum, I. S., Hilsen, A. I., Nilsson, K., & Albin, M. (2017). Working enviroment and work retention. TemaNord 2017:559. Nordic Council of Ministers.
Qvist, J. Y., Nielsen, P., & Larsen, C. A. (2023). Arbejdsgivernes praksisser og holdninger til seniorerne i perioden 2018-2022. Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet.
Qvist, J. Y., Nielsen, P., & Larsen, C. A. (2024). Arbejdspladsernes fleksibilitet i seniorarbejdslivet. Aalborg Universitet.
Qvist, J. Y., & Larsen, C. A. (2025). Labour market discrimination: Relative, additive, and multiplicative effects. Social Science Research, vol. 126.
Qvist, J. Y., Frendrup, A. & Larsen, M. (2025). Seniorernes arbejdsmarkeder. Brancheforskelle i arbejdspladsers brug af, holdninger til og indsatser over for seniorer. VIVE.
Riekhoff, A. (2024). Employers’ Retirement Age Norms in European Comparison. Work, Aging and Retirement, Vol 10, Issue 4.
Radl, J. (2012). Too old to work, or too young to retire? The pervasiveness of age norms in Western Europe. Work, employment and society, 26(5), 755-771.
Snartland, V. & Øverbye, E. (2003). Skal jeg bli eller skal jeg gå? Pensjonsforventninger hos lærere og ingeniører. NOVA-rapport 21/2003.
Velfærdskommissionen (2006). Fremtidens velfærd – Vores valg, Analyserapport. Velfærdskommissionen.
Vickerstaff, S., & Van der Horst, M. (2021). The impact of age stereotypes and age norms on employees’ retirement choices: A neglected aspect of research on extended working lives. Frontiers in sociology, 6, 686645.
Åslund, O. & Cronert, A. (2024). Origin country institutions and immigrant retirement timing. IFAU Working paper IFAU.
Forfatterbiografi
Christian Albrekt Larsen (CAL) har specialiseret sig i spørgsmålet om, hvordan man skaber socialt sammenhængende samfund i åbne økonomier og multikulturelle samfund. CALs forskning viser, at den institutionelle struktur bag den nordiske model fortsat udgør et lovende svar på dette grundlæggende samfundsvidenskabelige spørgsmål. Internationalt er CAL særligt kendt for sin forskning i, hvordan institutioner, især universelle velfærdsordninger, styrker den offentlige opbakning til fattigdomsbekæmpende politikker og social tillid.
I 2006 udgav CAL bogen The Institutional Logic of Welfare Attitudes: How Welfare Regimes Influence Public Support (Ashgate, 2006), efterfulgt af The Rise and Fall of Social Cohesion: Constructing and De-constructing Social Trust in the US, UK, Sweden and Denmark (Oxford University Press, 2013).
Spørgsmål om migration og integration i nordeuropæiske modtagerlande spiller en central rolle i CALs nuværende forskningsportefølje. I 2021 udgav CAL Migrants' Attitudes and the Welfare State: The Danish Melting Pot (Edward Elgar, medforfatter), og i 2022 Migrants and Welfare States: Balancing Dilemmas in Northern Europe (Edward Elgar, redaktør).
I en dansk kontekst har CAL bidraget med to bøger om langtidsledighed (2003 og 2009, medforfatter), to bøger om national identitet og holdninger til migranter (2008 og 2016), en bog om velfærdsreformers politik (2004, medforfatter) samt en bog om universalisme (2015, medforfatter).
CAL har modtaget en dansk Sapere Aude II-bevilling til eliteforskningsledere (2012-2015) samt et Fulbright-stipendium (2015-2016). Derudover var CAL medlem af Det Frie Forskningsråd for Samfund og Erhverv (2015-2021).