Relationer mellem Havn og By: Esbjerg

Den danske kystlinje strækker sig over cirka 8.500 kilometer, og livet langs kysten har i århundreder dannet rammen om mange danskeres arbejde og hverdag.
Danmark har traditionelt set været en søfartsnation, og havnebyerne har spillet en afgørende rolle i samfundsudviklingen. Havnebyerne fungerer stadig som knudepunkter for handel, transport og industri og er derfor essentielle for
økonomisk vækst og udvikling. I dagens globaliserede verden er havnebyer blevet endnu vigtigere som gateways for international handel og turisme. Det gør dem
til centrale aktører i den regionale og nationale økonomi.

Af COWI’s rapport for Søfartsstyrelsen 2023 fremgår, at ’Det Blå Danmark’ med 29,7 pct. er landets største eksportbranche, og lægger man den indirekte eksport
oveni er tallet næsten 33 procent. Danske havne lægger
kaj til 75% af den danske import og eksport. Desuden ligger Danmark på en tredjeplads blandt Europas færgenationer.

Men havnebyerne er også udfordrede. Byen var førhen et hjemsted for fiskere eller industriarbejdere med job på havnen, og for deres familier og hverdagsliv. Det sikrede en naturlig sammenhæng mellem havn og by, men i dag
er den forbindelse ikke længere så tydelig. Den moderne havneby fungerer oftere som et transitsted for turister på vej mod deres destinationer andetsteds, hvor selve byen risikerer at blive ’glemt’.

I forskningsprojektet ”Port City Relationships” (PoCiRe) undersøger vi de komplekse relationer mellem havne og byer med et særligt fokus på danske havnebyer med
internationale færgeforbindelser. Projektet søger at forstå, hvordan disse byer fungerer som bosætningsbyer, og hvad det betyder at have en aktiv erhvervshavn. Vi ønsker at identificere gennemgående karakteristika og særlige kendetegn og kvaliteter for de enkelte havnebyer, der kan bidrage til havnenes fremtidige udvikling. Derudover har vi været nysgerrige på, hvordan byerne lever med deres havne, og hvordan havnene lever med deres byer.

Aalborg Universitet u.d. Liste for bacheloruddannelser i Esbjerg. [Online] Tilgængelig på: https://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/liste/esbjerg (Besøgt d. 27/08/2024).

Adsersen, T. (1993). Samarbejdsformer og arbejdsliv på Esbjerg fiskerihavn. I: M. Hahn-Pedersen, red. Sjæk’len. Esbjerg: Fiskeri- og Søfartsmuseet, pp. 119-134.

Agnew, J.A. (1987). Place and Politics: The Geographical Mediation of State and Society. Boston: Allen & Unwin.

Arent, T. (2014). FDM. [Online] Tilgængelig på: https://fdm.dk/node/8532 (Besøgt d. 27/08/2024).

Augé, M. (1995). Non-place. An Introduction to Supermodernity. Translated from French by John Howe. 2nd edn.

London: Verso.

Bruhn, V. (1994). En by bliver til. 1. red. Esbjerg: Esbjerg Byråd.

Bruhn, V. (1998). Havneby og storkommune. 1. red. Esbjerg: Esbjerg Byråd.

Büscher, M., Urry, J., & Witchger, K. (2011). Introduction: Mobile Methods. I Büscher, M., Urry, J. & Witchger, K. (red.):

Mobile Methods. London: Routledge.

Castells, M. (1996). The Rise of the Network Society. Cambridge: Blackwell Publishers.

Danmarks Statistik u.d.a. BY1: Folketal 1. januar efter byområder, landdistrikter, alder og køn. Tilgængelig på: https://

www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/mapanalyser.asp?maintable=BY1&lang=0 (Besøgt d. 01/04/2024).

Danmarks Statistik u.d.b. SKIB101: Trafikhavnenes skibsanløb, passagerer og godsomsætning. Tilgængelig på: https://

www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.asp?MainTable=SKIB101&PLanguage=0&TableStyle=&Buttons=&PXSId=220270&IQY=&TC=&ST=ST&rvar0=&rvar1=&rvar2=&rvar3=&rvar4=&rvar5=&rvar6=&rvar7=&rvar8=&rvar9=&rvar10=&rvar11=&rvar12=&rvar13=&rvar14= (Besøgt d. 01/05/2024).

Danmarks Statistik u.d.c. GF02: Generel firmastatstik efter kommune, branche (DB07 10-, 19-, 127-grp. og detaljeret)

og firmastørrelse (fuldtidsansatte). Tilgængelig på: https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.asp?MainTable=GF02&PLanguage=0&TableStyle=&Buttons=&PXSId=220270&IQY=&TC=&ST=ST&rvar0=&rvar1=&rvar2=&rvar3=&rvar4=&rvar5=&rvar6=&rvar7=&rvar8=&rvar9=&rvar10=&rvar11=&rvar12=&rvar13=&rvar14=(Besøgt d. 01/04/2024).

Danmarks Statistik u.d.d. HFUDD11: Befolkningens højest fuldførte uddannelse (15-69 år) efter bopælsområde, herkomst, højest fuldførte uddannelse, alder og køn. Tilgængelig på: https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/mapanalyser.asp?maintable=HFUDD11&lang=0 (Besøgt d. 01/04/2024).

Danske Havne (2015). Havnens rolle i den lokale udvikling. [Online] Tilgængelig på: https://www.danskehavne.dk/

wp-content/uploads/2015/11/havnens-rolle-i-den-lokale-erhvervsudvikling.pdf (Besøgt d. 27/08/2024).

Ducruet, C. (2007). A Metageography of port cities. In Ports, Cities, and Global Supply Chains (pp. 157-173). Aldershot: Ashgate. ISBN: 978-0754671505.

Kildeliste

113

Esbjerg Havn u.d. Historie. [Online] Tilgængelig på: https://portesbjerg.dk/om-os/historie (Besøgt d. 27/08/2024).

Esbjerg Kommune (2018). Kommuneplan 2022-34. Esbjerg Kommune. [Online] Tilgængelig på: https://dokument.

plandata.dk/11_3743870_1516745342785.pdf (Besøgt d. 20/08/2021).

Esbjerg Kommune (2022). Kommuneplan 2018-30. Esbjerg Kommune. [Online] Tilgængelig på: https://dokument.

plandata.dk/11_10253756_1656483187340.pdf (Besøgt d. 06/04/2024).

Esbjerg Kommune (2023a). Befolkningsprognose 2023-2033. [Online] Tilgængelig på: https://esbjerg.dk/Befolkningsprognose-2023-2033.pdf (Besøgt d. 08/04/2023).

Esbjerg Kommune (2023b). Befolkning Status. [Online] Tilgængelig på: https://esbjerg.dk/Befolkningens-bevægelser-1.-kvartal-2023.pdf (Besøgt d. 08/04/2023).

Esbjerg Kommune (2020). Esbjerg Byhistoriske Arkiv. [Online] Tilgængelig på: http://eba.esbjergkommune.dk/esbjergs-historie/historien-kort-fortalt.aspx (Besøgt d. 03/11/2022).

Esbjerg Typografiske Laug (2003). Esbjerg og olien. 1. red. Esbjerg: Esbjerg Typografiske Laug - Bogtrykmuseet i Esbjerg.

Flyvbjerg, B. (1991). Rationalitet og Magt. Bind 1. Det konkretes Videnskab. København: Akademisk Forlag.

Globalis u.d. Befolkningstæthed. Tilgængelig på: https://globalis.dk/befolkningstæthed (Besøgt d. 14/10/2022).

Hahn-Pedersen, M. (1993). Den nye havn mod vest. I: M. Hahn-Pedersen, red. Sjæk’len. Esbjerg: Fiskeri- og Søfartsmuseet, pp. 41-76.

Hahn-Pedersen, M. (2018). Esbjerg Havn 1868-2018 - udvikling og drivkræfter. I: L. A. Hansen, S. Byskov, L. H. Brockhoff & F. Just, red. Kursen Esbjerg Havn siden 1868. Esbjerg: Esbjerg Havn, pp. 9-22.

Hein, C. (2016a). Port cityscapes: conference and research contributions on port cities, Planning Perspectives, 31:2,

313-326, DOI: 10.1080/02665433.2015.1119714.

Hein, C. (2016b). The national and regional value of ports. In Port Cities: Dynamic Landscapes and Global Networks

(pp. 13-32). Routledge. ISBN: 978-1472438894.

Holm, P. & Hahn-Pedersen, M. (1993). Den moderne havn. I: M. Hahn-Pedersen, red. Sjæl’ken. Esbjerg: Fiskeri- og

Søfartsmuseet, pp. 99-118.

Hoyle, B. S. (2000). Understanding port-city relationships. In Cities on the Shore: The Urban Littoral Frontier (pp. 3-15).

London: Pinter. ISBN: 978-1855675803.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2023). De Kommunale Nøgletal. [Online] Tilgængelig på: https://www.noegletal.

dk/noegletal/ntStart.html (Besøgt d. 15/05/2024).

Jensen, O.B. (2013). Staging mobilities. London: Routledge.

Kildeliste

114

Jensen, O.B., Lassen, C., Kaufmann, V., Freudendal-Pedersen, M. & Lange, I.S.G. (2020). Handbook of Urban Mobilities.

Lange, I.S.G. (2016). Transit eller leveby? - Et casestudie af Hirtshals som et stærkt mobilitetspåvirket sted i Gennemfartsdanmark. Ph. D. Aalborg University.

Lange, I.S.G. (2021). The paradox of a transit hub. In: C. Lassen and L.L.H. Laursen, eds. 2021. Mobilising Place Management. Abingdon: Routledge. Ch.6.

Larsen, J., Axhausen, K.W. & Urry, J. (2006). Geographies of social networks: Meetings, travel and communication.

Mobilities, 1(2), 261-283. DOI: 10.1080/17450100600726654.

Lassen, C. (2005). Den mobiliserede vidensmedarbejder: en analyse af internationale arbejdsrejsers sociologi. Institut

for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet.

Lassen, C. (2020). Airports as a mobile method. I Büscher, M., Freudendal-Pedersen, M., Kesselring, S. & Kristensen,

N.G. (red.): Handbook of Research Methods and Application for Mobilities. Cheltenham: Elgar.

Lassen, C., Laursen, L.L.H., Lange, I.S.G., & Frølund, M. (2014). Mobilitet der skaber lokal værdi? En mobilitets- og

stedsanalyse af turister og erhvervsrejsende gennem Hirtshals Havn. Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi,

AAU.

Lassen, C. & Laursen, L. (eds.) (2021). Mobilising Place Management. Routledge Advances in Sociology. London:

Routledge.

Massey, D. (1991). A global sense of place. Marxism Today, 38, 24-29.

Ng, A. K. Y. & Ducruet, C. (2014). The spatial and functional separation in port-city relations. Progress in Human Geography, 38(3), 404-424. DOI: 10.1177/0309132513501402.

Rodrigue, J., Comtois, C. & Slack, B. (2006). The Geography of Transport Systems. Second Edition. London: Routledge.

SDU u.d. Uddannelser på SDU Esbjerg. [online] Tilgængelig på: https://www.sdu.dk/esbjerg (Besøgt d.

27/08/2024).

Simonsen, H. B. (1993). Den traditionelle havn. I: M. Hahn-Pedersen, red. Sjæk’len. Esbjerg: Fiskeri- og Søfartsmuseet,

pp. 77-98.

Tanvig, L. (1993). Olie, gas og havn. I: M. Hahn-Pedersen, red. Sjæl’ken. Esbjerg: Fiskeri- og Søfartsmuseet, pp. 153-

160.

Trap Danmark (2022a). Esbjergs historie. [Online] Tilgængelig på: https://trap.lex.dk/Esbjergs_historie (Besøgt d.

21/07/22).

Trap Danmark (2022b). Esbjerg. [Online] Tilgængelig på: https://trap.lex.dk/Esbjerg (Besøgt d. 21/07/22).

Kildeliste

115

Trap Danmark (2022c). Esbjergs arkitektur. [Online] Tilgængelig på: https://trap.lex.dk/Esbjergs_arkitektur (Besøgt d.

21/07/22).

Trap Danmark (2022d). Esbjerg Kommune. [Online] Tilgængelig på: https://trap.lex.dk/1920-1970_i_Esbjerg_Kommune (Besøgt d. 21/7/22).

Urry, J. (2007). Mobilities. London: Routledge.