Om udgiveren

AAU OPEN er Aalborg Universitets nye Open Access-kompetenceenhed og -publiceringsplatform lanceret i 2024. AAU OPEN som kompetenceenhed tilbyder vejledning til AAU’s forskere vedrørende Open Access, herunder sparring omkring valg og muligheder af Open Access-publicering af forskning og formidlingsudgivelser. 

Aalborg University Open Publishing er samtidig en not-for-profit publiceringsplatform, der udelukkende udgiver Open Access-publikationer. Aalborg University Open Publishing udgiver desuden Ph.d.-afhandlinger fra Aalborg Universitet samt en række tidsskrifter via journals.aau.dk.

AAU OPEN har en ambition om at gøre så meget af AAU’s forskning og viden som muligt tilgængelig på tværs af samfundet og derigennem bidrage til større samfundsmæssig gennemslagskraft. Dette skal realiseres ved at tilbyde Open Access-vejledning og -udgivelse af publikationer af høj standard om emner, der er relevante for AAU’s forskningsområder. Dette opfylder samtidig stigende Open Access-krav fra fonde og bevillingsgivere.

AAU’s forskere er det primære fokus, og igennem sparring med forskere, forskningsgrupper og ledelse sikrer vi, at AAU OPENs tjenester er målrettet vores forskeres behov for publicering og vejledning indenfor Open Access. I AAU OPEN udforsker vi derfor også nye former for videnskabelig kommunikation og tilbyder et hjemsted for bl.a. åbne tidsskrifter, bøger og lærebøger.

Aalborg Universitet har siden marts 2023 været medlem af EU-initiativet Coalition for Advancing Research Assessment (CoARA) og er ligeledes underskriver af the Agreement on Reforming Research Assessment (ARRA). AAU arbejder således aktivt med at udvikle forskningsevalueringer, som efterlever principperne i CoARA, hvor særligt ansvarlige metrikker, diversitet i forskningsudgivelser, åbenhed, samarbejde, synlighed og samfundsmæssig impact er væsentlige. Netop derfor er det en del af AAU OPENs vision at tilbyde lettilgængelig Open Access-vejledning og udgive åbne, fagfællebedømte publikationer og formidlingspublikationer.

Aalborg University Open Publishing optaget i Kanalregistret og OASPA

Alborg University Open Publishing er optaget på den norske autoritative liste, Kanalregistret. Det er en anerkendelse af Alborg University Open Publishing som udgiver og betyder, at fagfællebedømte videnskabelige udgivelser herfra vil få point i Aalborg Universitets Forsknings- og Innovationsindikator.

Derudover er Alborg University Open Publishing medlem af Open Access Scholarly Publishing Association (OASPA) – et internationalt netværk, der sætter en høj standard for kvalitet og gennemsigtighed i Open Access-udgivelse. Medlemskabet af OASPA bekræfter, at Aalborg University Open Publishing lever op til strenge krav til redaktionelle processer, gennemsigtighed i forretningsmodellen og publiceringsetik. Denne anerkendelse styrker AAU OPEN’s position som en troværdig publiceringsplatform for AAU-forskere og placerer Aalborg Universitet solidt i det globale OA-landskab.

Disse milepæle gør platformen til et endnu stærkere valg for AAU-forskere, som søger synlighed og troværdighed i deres publicering.