Port-City Relations: Esbjerg

The Danish coastline stretches over approximately 8,500 kilometers, and life along the coast has for centuries formed the framework for the work and everyday life of many Danes.
Denmark has traditionally been a maritime nation, and port cities have played a crucial role in the development of society. Port cities still function as hubs for trade, transport and industry and are therefore essential for
economic growth and development. In today's globalized world, port cities have become even more important as gateways for international trade and tourism. This makes them
central players in the regional and national economy.

COWI's report for the Danish Maritime Authority 2023 shows that 'Blue Denmark' with 29.7 percent is the country's largest export industry, and if you add indirect exports, the figure is almost 33 percent. Danish ports dock
75% of Danish imports and exports. Furthermore, Denmark ranks third among Europe's ferry nations.

But port cities are also challenged. The city was formerly a home for fishermen or industrial workers with jobs at the port, and for their families and everyday lives. This ensured a natural connection between port and city, but today
that connection is no longer so clear. The modern port city more often functions as a transit point for tourists on their way to their destinations elsewhere, where the city itself risks being ‘forgotten’.

In the research project “Port City Relationships” (PoCiRe), we examine the complex relationships between ports and cities with a special focus on Danish port cities with international ferry connections. The project seeks to understand how these cities function as settlement cities, and what it means to have an active commercial port. We want to identify common characteristics and special features and qualities for the individual port cities that can contribute to the future development of the ports. In addition, we have been curious about how the cities live with their ports, and how the ports live with their cities.

Aalborg Universitet u.d. Liste for bacheloruddannelser i Esbjerg. [Online] Tilgængelig på: https://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/liste/esbjerg (Besøgt d. 27/08/2024).

Adsersen, T. (1993). Samarbejdsformer og arbejdsliv på Esbjerg fiskerihavn. I: M. Hahn-Pedersen, red. Sjæk’len. Esbjerg: Fiskeri- og Søfartsmuseet, pp. 119-134.

Agnew, J.A. (1987). Place and Politics: The Geographical Mediation of State and Society. Boston: Allen & Unwin.

Arent, T. (2014). FDM. [Online] Tilgængelig på: https://fdm.dk/node/8532 (Besøgt d. 27/08/2024).

Augé, M. (1995). Non-place. An Introduction to Supermodernity. Translated from French by John Howe. 2nd edn.

London: Verso.

Bruhn, V. (1994). En by bliver til. 1. red. Esbjerg: Esbjerg Byråd.

Bruhn, V. (1998). Havneby og storkommune. 1. red. Esbjerg: Esbjerg Byråd.

Büscher, M., Urry, J., & Witchger, K. (2011). Introduction: Mobile Methods. I Büscher, M., Urry, J. & Witchger, K. (red.):

Mobile Methods. London: Routledge.

Castells, M. (1996). The Rise of the Network Society. Cambridge: Blackwell Publishers.

Danmarks Statistik u.d.a. BY1: Folketal 1. januar efter byområder, landdistrikter, alder og køn. Tilgængelig på: https://

www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/mapanalyser.asp?maintable=BY1&lang=0 (Besøgt d. 01/04/2024).

Danmarks Statistik u.d.b. SKIB101: Trafikhavnenes skibsanløb, passagerer og godsomsætning. Tilgængelig på: https://

www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.asp?MainTable=SKIB101&PLanguage=0&TableStyle=&Buttons=&PXSId=220270&IQY=&TC=&ST=ST&rvar0=&rvar1=&rvar2=&rvar3=&rvar4=&rvar5=&rvar6=&rvar7=&rvar8=&rvar9=&rvar10=&rvar11=&rvar12=&rvar13=&rvar14= (Besøgt d. 01/05/2024).

Danmarks Statistik u.d.c. GF02: Generel firmastatstik efter kommune, branche (DB07 10-, 19-, 127-grp. og detaljeret)

og firmastørrelse (fuldtidsansatte). Tilgængelig på: https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.asp?MainTable=GF02&PLanguage=0&TableStyle=&Buttons=&PXSId=220270&IQY=&TC=&ST=ST&rvar0=&rvar1=&rvar2=&rvar3=&rvar4=&rvar5=&rvar6=&rvar7=&rvar8=&rvar9=&rvar10=&rvar11=&rvar12=&rvar13=&rvar14=(Besøgt d. 01/04/2024).

Danmarks Statistik u.d.d. HFUDD11: Befolkningens højest fuldførte uddannelse (15-69 år) efter bopælsområde, herkomst, højest fuldførte uddannelse, alder og køn. Tilgængelig på: https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/Graphics/mapanalyser.asp?maintable=HFUDD11&lang=0 (Besøgt d. 01/04/2024).

Danske Havne (2015). Havnens rolle i den lokale udvikling. [Online] Tilgængelig på: https://www.danskehavne.dk/

wp-content/uploads/2015/11/havnens-rolle-i-den-lokale-erhvervsudvikling.pdf (Besøgt d. 27/08/2024).

Ducruet, C. (2007). A Metageography of port cities. In Ports, Cities, and Global Supply Chains (pp. 157-173). Aldershot: Ashgate. ISBN: 978-0754671505.

Kildeliste

113

Esbjerg Havn u.d. Historie. [Online] Tilgængelig på: https://portesbjerg.dk/om-os/historie (Besøgt d. 27/08/2024).

Esbjerg Kommune (2018). Kommuneplan 2022-34. Esbjerg Kommune. [Online] Tilgængelig på: https://dokument.

plandata.dk/11_3743870_1516745342785.pdf (Besøgt d. 20/08/2021).

Esbjerg Kommune (2022). Kommuneplan 2018-30. Esbjerg Kommune. [Online] Tilgængelig på: https://dokument.

plandata.dk/11_10253756_1656483187340.pdf (Besøgt d. 06/04/2024).

Esbjerg Kommune (2023a). Befolkningsprognose 2023-2033. [Online] Tilgængelig på: https://esbjerg.dk/Befolkningsprognose-2023-2033.pdf (Besøgt d. 08/04/2023).

Esbjerg Kommune (2023b). Befolkning Status. [Online] Tilgængelig på: https://esbjerg.dk/Befolkningens-bevægelser-1.-kvartal-2023.pdf (Besøgt d. 08/04/2023).

Esbjerg Kommune (2020). Esbjerg Byhistoriske Arkiv. [Online] Tilgængelig på: http://eba.esbjergkommune.dk/esbjergs-historie/historien-kort-fortalt.aspx (Besøgt d. 03/11/2022).

Esbjerg Typografiske Laug (2003). Esbjerg og olien. 1. red. Esbjerg: Esbjerg Typografiske Laug - Bogtrykmuseet i Esbjerg.

Flyvbjerg, B. (1991). Rationalitet og Magt. Bind 1. Det konkretes Videnskab. København: Akademisk Forlag.

Globalis u.d. Befolkningstæthed. Tilgængelig på: https://globalis.dk/befolkningstæthed (Besøgt d. 14/10/2022).

Hahn-Pedersen, M. (1993). Den nye havn mod vest. I: M. Hahn-Pedersen, red. Sjæk’len. Esbjerg: Fiskeri- og Søfartsmuseet, pp. 41-76.

Hahn-Pedersen, M. (2018). Esbjerg Havn 1868-2018 - udvikling og drivkræfter. I: L. A. Hansen, S. Byskov, L. H. Brockhoff & F. Just, red. Kursen Esbjerg Havn siden 1868. Esbjerg: Esbjerg Havn, pp. 9-22.

Hein, C. (2016a). Port cityscapes: conference and research contributions on port cities, Planning Perspectives, 31:2,

313-326, DOI: 10.1080/02665433.2015.1119714.

Hein, C. (2016b). The national and regional value of ports. In Port Cities: Dynamic Landscapes and Global Networks

(pp. 13-32). Routledge. ISBN: 978-1472438894.

Holm, P. & Hahn-Pedersen, M. (1993). Den moderne havn. I: M. Hahn-Pedersen, red. Sjæl’ken. Esbjerg: Fiskeri- og

Søfartsmuseet, pp. 99-118.

Hoyle, B. S. (2000). Understanding port-city relationships. In Cities on the Shore: The Urban Littoral Frontier (pp. 3-15).

London: Pinter. ISBN: 978-1855675803.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2023). De Kommunale Nøgletal. [Online] Tilgængelig på: https://www.noegletal.

dk/noegletal/ntStart.html (Besøgt d. 15/05/2024).

Jensen, O.B. (2013). Staging mobilities. London: Routledge.

Kildeliste

114

Jensen, O.B., Lassen, C., Kaufmann, V., Freudendal-Pedersen, M. & Lange, I.S.G. (2020). Handbook of Urban Mobilities.

Lange, I.S.G. (2016). Transit eller leveby? - Et casestudie af Hirtshals som et stærkt mobilitetspåvirket sted i Gennemfartsdanmark. Ph. D. Aalborg University.

Lange, I.S.G. (2021). The paradox of a transit hub. In: C. Lassen and L.L.H. Laursen, eds. 2021. Mobilising Place Management. Abingdon: Routledge. Ch.6.

Larsen, J., Axhausen, K.W. & Urry, J. (2006). Geographies of social networks: Meetings, travel and communication.

Mobilities, 1(2), 261-283. DOI: 10.1080/17450100600726654.

Lassen, C. (2005). Den mobiliserede vidensmedarbejder: en analyse af internationale arbejdsrejsers sociologi. Institut

for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet.

Lassen, C. (2020). Airports as a mobile method. I Büscher, M., Freudendal-Pedersen, M., Kesselring, S. & Kristensen,

N.G. (red.): Handbook of Research Methods and Application for Mobilities. Cheltenham: Elgar.

Lassen, C., Laursen, L.L.H., Lange, I.S.G., & Frølund, M. (2014). Mobilitet der skaber lokal værdi? En mobilitets- og

stedsanalyse af turister og erhvervsrejsende gennem Hirtshals Havn. Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi,

AAU.

Lassen, C. & Laursen, L. (eds.) (2021). Mobilising Place Management. Routledge Advances in Sociology. London:

Routledge.

Massey, D. (1991). A global sense of place. Marxism Today, 38, 24-29.

Ng, A. K. Y. & Ducruet, C. (2014). The spatial and functional separation in port-city relations. Progress in Human Geography, 38(3), 404-424. DOI: 10.1177/0309132513501402.

Rodrigue, J., Comtois, C. & Slack, B. (2006). The Geography of Transport Systems. Second Edition. London: Routledge.

SDU u.d. Uddannelser på SDU Esbjerg. [online] Tilgængelig på: https://www.sdu.dk/esbjerg (Besøgt d.

27/08/2024).

Simonsen, H. B. (1993). Den traditionelle havn. I: M. Hahn-Pedersen, red. Sjæk’len. Esbjerg: Fiskeri- og Søfartsmuseet,

pp. 77-98.

Tanvig, L. (1993). Olie, gas og havn. I: M. Hahn-Pedersen, red. Sjæl’ken. Esbjerg: Fiskeri- og Søfartsmuseet, pp. 153-

160.

Trap Danmark (2022a). Esbjergs historie. [Online] Tilgængelig på: https://trap.lex.dk/Esbjergs_historie (Besøgt d.

21/07/22).

Trap Danmark (2022b). Esbjerg. [Online] Tilgængelig på: https://trap.lex.dk/Esbjerg (Besøgt d. 21/07/22).

Kildeliste

115

Trap Danmark (2022c). Esbjergs arkitektur. [Online] Tilgængelig på: https://trap.lex.dk/Esbjergs_arkitektur (Besøgt d.

21/07/22).

Trap Danmark (2022d). Esbjerg Kommune. [Online] Tilgængelig på: https://trap.lex.dk/1920-1970_i_Esbjerg_Kommune (Besøgt d. 21/7/22).

Urry, J. (2007). Mobilities. London: Routledge.