Haven i havet 2.0 – flere ringe i vandet: Følgeforskningsrapport

Praksisfagdidaktik, Havhaver, Ungdomsuddannelser, Elevengagement

Denne rapport præsenterer følgeforskningen i projektet Haven i havet 2.0 – flere ringe i vandet, hvor der er udviklet og afprøvet undervisningsmateriale og -aktiviteter om regenerativ havdyrkning og bæredygtig fødevareproduktion målrettet gymnasier og kokkeuddannelser. Følgeforskningen har undersøgt, hvordan undervisningen i og i tilknytning til maritime nyttehaver kan udfolde sig i praksis, hvordan undervisere oplever materialets anvendelighed og faglige relevans, hvordan elever engageres, og hvilke institutionelle og organisatoriske betingelser der kan have betydning for, om undervisningen kan gennemføres og fastholdes.

Rapporten bygger på observationer af tre undervisningsdage i havhaver, fire gruppeinterview med undervisere og elever på to gymnasier, to interview på kokkeuddannelserne samt feltsamtaler og fotodokumentation.

I analysen fremstilles fire centrale tematikker.

For det første fremstår havhaven som en arena, der i særlig grad muliggør forbindelser mellem sanselig og kropslig aktivitet og naturfaglig begrebsdannelse. De interviewede elever knytter i højere grad værdien af forløbet til undervisningsformen end til emnet i sig selv.

For det andet synes elevernes engagement ikke at være givet. Deltagelsen er situationsspecifik, forstået sådan, at ikke alle elever kan være i gang med de konkrete opgaver samtidig. Når der opstår ventetid eller uklare overgange mellem aktiviteter, trækker enkelte elever sig. Tydelig rammesætning, opgaveafgrænsning og tidsstyring fremstår derfor som en forudsætning for, at engagementet kan fastholdes i den åbne arena, som en havhave er.

For det tredje oplever underviserne i begge uddannelseskontekster materialet som fagligt rigt og meningsfuldt, men ikke ’grydeklart’. Anvendeligheden afhænger af et didaktisk oversættelsesarbejde, som i gymnasiet først og fremmest handler om fagligt niveau og omfang, og på kokkeuddannelserne om målgruppeangivelse og indpasning i uddannelsens faste forløb og skemalægning.

For det fjerde synes de institutionelle og organisatoriske betingelser at være afgørende. Gymnasieunderviserne har brugt mere tid på udviklingsarbejdet, end der var afsat, og gennemførligheden er tæt knyttet til lokale forhold som adgang til havhaven, udstyr, vejr og støj samt til ’de blå naturvejlederes’ tilstedeværelse. På kokkeuddannelserne peges der tilsvarende på ambassadører blandt faglærerne, kontaktpersoner ved havhaven og ledelsesmæssig prioritering. Fælles er, at udbredelsen afhænger af, om der lokalt findes personer, der bærer den, og at personafhængigheden gør implementeringen sårbar.

Det gennemgående analytiske tema er, at havhaveundervisningens styrke ikke ligger i arenaen eller i materialet alene, men i samspillet mellem arena, kontaktpersoner, materiale, undervisernes didaktiske arbejde og de betingelser, der gør arbejdet muligt.

På baggrund af analysen giver rapporten afslutningsvis en række anbefalinger, der er tiltænkt som vidensinformering til en eventuel udbredelses- og implementeringsfase.

Aadland, E.K. (2019). Mat og helse - i natur og fra natur. I A. Holthe, E.K. Aadland & N.G. Viig (red.), Mat og helse i grunnskolelærerutdanningene (s. xx-xx). Fagbokforlaget.

Beames, S., Higgins, P. & Nicol, R. (2012). Learning outside the classroom: Theory and guidelines for practice. Routledge.

https://doi.org/10.4324/9780203816011

Blumer, H. (1954). What is wrong with social theory? American Sociological Review, 19(1), 3-10.

https://doi.org/10.2307/2088165

Braun, V. & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77-101.

https://doi.org/10.1191/1478088706qp063oa

Brinkmann, S. & Kvale, S. (2015). InterView: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udg.). Hans Reitzels Forlag.

Christie, B., Beames, S. & Higgins, P. (2016). Context, culture and critical thinking: Scottish secondary school teachers' and pupils' experiences of outdoor learning. British Educational Research Journal, 42(3), 417-437.

https://doi.org/10.1002/berj.3213

Emerson, R.M., Fretz, R.I. & Shaw, L.L. (2011). Writing ethnographic fieldnotes (2. udg.). University of Chicago Press.

https://doi.org/10.7208/chicago/9780226206868.001.0001

Ennis, R.H. (1985). A logical basis for measuring critical thinking skills. Educational Leadership, 43(2), 44-48.

Flyvbjerg, B. (2006). Five misunderstandings about case-study research. Qualitative Inquiry, 12(2), 219-245.

https://doi.org/10.1177/1077800405284363

Hammersley, M. & Atkinson, P. (2019). Ethnography: Principles in practice (4. udg.). Routledge.

https://doi.org/10.4324/9781315146027

Havhøst. (2023). Haven i havet 2.0 - flere ringe i vandet [Upubliceret projektansøgning].

Hyllested, T. (2015). Den åbne skoles rammer, didaktik og pædagogik. MONA, 2015(3), 61-73.

https://doi.org/10.7146/mona.v0i3.36322

Jordet, A.N. (2010). Klasserommet utenfor: Tilpasset opplæring i et utvidet læringsrom. Cappelen Akademisk Forlag.

Kusenbach, M. (2003). Street phenomenology: The go-along as ethnographic research tool. Ethnography, 4(3), 455-485.

https://doi.org/10.1177/146613810343007

Lysgaard, J.A. & Jørgensen, N.J. (2020). Bæredygtighedens pædagogik. Frydenlund.

Mygind, E. (2020). Udeskole: TEACHOUT-projektets resultater. Frydenlund.

Nielsen, M.K., Dyg, P.M. & Wistoft, K. (2020). Outdoor taste education: Danish perspectives on potentials and challenges for taste education in school gardens and outdoor education. Food, Culture & Society, 23(4), 523-541.

https://doi.org/10.1080/15528014.2020.1776013

Thorborg, M.M.R., Wistoft, K., Andersen, L.M.F. & Thrane, L.W. (2025). Praksisfaglighed og praksisfagdidaktik: En litteraturoversigt. Københavns Professionshøjskole.

UNESCO. (2017). Education for Sustainable Development Goals: Learning objectives.

Wistoft, K. (2013). The desire to learn as a kind of love: Gardening, cooking, and passion in outdoor education. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning, 13(2), 125-141.

https://doi.org/10.1080/14729679.2012.738011

Wistoft, K. & Qvortrup, L. (2023). Praksisfagdidaktik - med madkundskab som eksempel. I: A. Rasch-Christensen (red.), Praksisfaglighed i skolen. Frederikshavn: Dafolo.

Wistoft, K. & Stovgaard, M. (2023). Haven i havet: Didaktisk følgeforskning i maritime nyttehaver. DPU, Aarhus Universitet; Havhøst.

https://doi.org/10.7146/sammenlignendefagdidaktik.v2023i7.138208