Skønlitteratur mod ensomhed: Litteratur, kunst og filosofi styrker skolens forpligtende fællesskaber

Grundskolen, Ensomhed, Moralsk frakobling, Moralsk viden, Undersøgende litteraturundervisning, Social eksklusion

Formålet med forskningsprojektet Skønlitteratur mod ensomhed (SMED) er at forebygge og afhjælpe ensomhed og social isolation blandt børn og unge gennem en sociofaglig indsats i folkeskolens danskundervisning. Projektet har udviklet og pilotafprøvet en skønlitterær, kunstnerisk og filosofisk intervention, der gennem særlige måder at arbejde med litteratur, kunst og filosofisk samtale sigter mod at styrke udskolingselevers empati og derigennem deres moralsk forpligtende medansvar for at inkludere ensomme elever i skolens fællesskaber. Projektet belyser følgende forskningsspørgsmål:

Hvordan kan man tilrettelægge, gennemføre og evaluere en skønlitterær, kunstnerisk og filosofisk intervention i folkeskolens danskundervisning, der styrker elevernes moralske tilkoblinger og dermed fordrer dem til forpligtende handlen og inklusion af ensomme elever?

Analyserne viser, at eleverne tydeligt tager afstand fra direkte mobning og åbenlys social eksklusion, men samtidig udviser ambivalens i spørgsmål om indirekte eksklusion, skyld og ansvar. En stor del af eleverne placerer ansvaret for ensomhed hos individet selv, og flere tilslutter sig forklaringer, der implicit giver den ensomme skylden. Dermed fremstår ensomhed ofte som et individuelt problem frem for et fælles anliggende.

Et centralt hovedfund i projektet er imidlertid, at litteraturarbejdet styrker elevernes sprog for moralske refleksioner. Gennem arbejdet med Søren Jessens grafiske roman Porcelænspigen og andre litterære tekster og kunstværker samt videoer, skriveøvelser og filosofisk samtale får eleverne adgang til et fælles begrebs‑ og billedsprog, som gør det muligt at tale mere nuanceret om ensomhed, ansvar og fællesskab. Analyserne viser især tydelige tegn på udvikling af moralsk perception og praktisk‑moralsk dømmekraft, idet eleverne i stigende grad får øje på moralsk betydningsfulde situationer og kan forhandle, hvad der i konkrete sammenhænge kunne være passende at gøre.

Samtidig viser analyserne, at forpligtende handlen er den mest udfordrede del af elevernes moralske beredskab. Der ses et vedvarende spænd mellem refleksion og handling, som blandt andet hænger sammen med social risiko, frygt for statustab og bekymring for uønskede forpligtelser. Det er derfor væsentligt at understrege, at interventionen (naturligvis) ikke fører til fuldt udviklede moralske tilkoblinger hos alle elever. Analyserne peger til gengæld på en igangværende bevægelse i elevernes refleksioner, hvor flere gradvist bevæger sig væk fra moralske frakoblinger og mod en mere relationel og fællesskabsorienteret forståelse af ansvar.

Endelig viser analyserne, at lærerens rolle er afgørende. Læreren fungerer som moralsk rammesætter og koreograf, der gennem spørgsmål, metakommentarer, udfordringer og tydelig normmarkering forstyrrer individualiserende forklaringer og understøtter et fælles refleksionsrum. Interventionens virkning kan derfor ikke forstås uafhængigt af lærerens dømmekraft, relationskompetence og klasseledelse eller af den skolekultur, hvori forløbet gennemføres.

Vigtigste pointer fra studiet

• Litteraturarbejdet skaber et fælles refleksionsrum og et mere nuanceret sprog for ensomhed og moralsk forpligtende medansvar.
• Eleverne afviser direkte eksklusion – såsom mobning – men forhandler fortsat skyld og ansvar, ofte med en tendens til at individualisere ensomhed.
• Eleverne udvikler gennem arbejdet med litteraturen deres evne til at få øje på og vurdere moralsk betydningsfulde situationer, mens omsætning til handling forbliver en udfordrede dimension.
• Lærerens måde at rammesætte, udfordre og følge op på elevernes udsagn og refleksioner er afgørende for, hvordan forståelser af ensomhed og ansvar udvikler sig i klassen.
• Social risiko – herunder frygt for statustab og uønskede forpligtelser – begrænser i mange tilfælde elevernes handlemuligheder.

Anbefalinger – implikationer for praksis

På baggrund af analyserne peger projektet på følgende anbefalinger til en ensomhedsforebyggende litteraturdidaktik:

1. Prioritér litteraturens rolle som refleksionsrum: Skønlitteratur, kunst og filosofisk samtale bør anvendes med fokus på at styrke elevernes sprog for moralske refleksioner gennem langsomlæsning, gentagelse og arbejde med gennemgående tematikker og billedsprog.
2. Gør handlingsdimensionen eksplicit: Da moralsk handlen er det mest udfordrede trin, anbefales arbejde med små, konkrete og lavrisikofyldte handlinger samt fælles opfølgning og refleksion over deres betydning og konsekvenser.
3. Arbejd direkte med social risiko og status: Elevernes frygt for statustab og social smitte bør tematiseres eksplicit gennem filosofiske samtaler om ’tilskuernes’ ansvar og fælles forpligtelse.
4. Anvend materielle aktiviteter med tydelig faglig kobling: Materialeøvelser som porcelænskop-limning og broderi understøtter fordybelse og fokus, når de er klart forankret i litteraturens tematik; mere forstyrrende rekvisitter bør fravælges.
5. Styrk lærerens rammesættende rolle og gruppedesign: Tydelig lærerstyring og tilbagevendende loops, kønsblandede grupper og klare roller fremmer fordybelse og moralske refleksioner bedre end helt frit gruppearbejde uden lærerintervention.

Bal, P. M., & Veltkamp, M. (2013). How does fiction reading influence empathy? An experimental investigation on the role of emotional transportation. PloS one, 8(1), e55341.https://doi.org/10.1371/journal.pone.0055341

Bandura, A. (1999). Moral disengagement in the perpetration of inhumanities. Personality and Social Psychology review, 3(3), 103-209. https://doi.org/10.1207/s15327957pspr0303_3

Bjereld, Y. (2016): The challenging process of disclosing bullying victimization: A grounded theory study from the victim's point of view. Journal of Health Psychology, 1-9. https://doi.org/10.1177/1359105316644973

Black, J. E., & Barnes, J. L. (2015). The effects of reading material on social and non-social cognition. Poetics, 52, 32-43. https://doi.org/10.1016/j.poetic.2015.07.001

Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative research in psychology, 3(2), 77-101. https://doi.org/10.1191/1478088706qp063oa

Breivik, J., & Løkke, H. (2007). Filosofi i skolen - en kunnskapsoversikt. Analyserapport nummer 1. Universitetet i Tromsø & Universitetet i Oslo.

Brinkmann, S. (2003). Det ondes ontologi. Psyke & Logos 24(1), 27. https://doi.org/10.7146/pl.v24i1.8627

Bruselius-Jensen, M., Sørensen, N. U., & Katznelson, N. (2023). Fællesskaber i ungdomslivet: Når de gør godt, og når de gør ondt. Aalborg Universitetsforlag.

Bruselius-Jensen, M., Sørensen, N. U., & Nielsen, K. T. P. (2021). Kan ungefællesskaber gøre ondt - kortlægning af unges relationer med hinanden og deres betydning for den sociale trivsel og mistrivsel. CEFU, Aalborg Universitet.

Brüggemann, A. J., Forsberg, C., Colnerud, G., Wijma, B., & Thornberg, R. (2019). Bystander passivity in health care and school settings: Moral disengagement, moral distress, and opportunities for moral education. Journal of Moral Education, 48(2), 199-213. https://doi.org/10.1080/03057240.2018.1471391

Burns, S., Cross, D., & Maycock, B. (2010). "That Could Be Me Squishing Chips on Someone's Car." How Friends Can Positively Influence Bullying Behaviors. The Journal of Primary Prevention, 31(4), 209-222. https://doi.org/10.1007/s10935-010-0218-4

Carboni, M. (2020). Ensomhed er menneskets største frygt - og det spænder ben for fællesskabet. Skole og Forældre. https://skoleborn.dk/ensomhed-er-menneskets-stoerste-frygt/

Charon, R. (2008). Narrative medicine: Honoring the stories of illness. Oxford University Press.

Charon, R. (2017). The principles and practice of narrative medicine. Oxford University Press. https://doi.org/10.1093/med/9780199360192.001.0001

Christoffersen, L. (2019). At stå udenfor - hvordan styrker vi positive fællesskaber? Børns Vilkår og Trygfonden. https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2019/11/BV_Ensomhed_Rapport_WEB.pdf

Couch, L. (2015). The bullying literature project: an evaluation of a class-wide bullying intervention program. Doctoral dissertation. UC Riverside.

Davis, S., & Nixon, C. (2011). What Students Say about Bullying. Educational Leadership, 69(1), 18-23.

Davis, S., & Nixon, C. (2013). The Youth Voice Project - student insights into bullying and peer mistreatment. Research Press Publishers.

Djikic, M., Oatley, K., & Moldoveanu, M. C. (2013). Reading other minds: Effects of literature on empathy. Scientific study of literature, 3(1), 28-47. https://doi.org/10.1075/ssol.3.1.06dji

Evaldsson, A.-C. (2007). Accounting for friendship: Moral ordering and category membership in preadolescent girls' relational talk. Research on Language and Social Interaction, 40(4), 377-404. https://doi.org/10.1080/08351810701471377

Evaldsson, A.-C., & Karlsson, M. (2022). Morality. I A. Church & A. Bateman (Red.), Talking with children: A handbook of interaction in early childhood education (s. 405-425). Cambridge University Press. https://doi.org/10.1017/9781108979764.021

Evaldsson, A.-C., & Svahn, J. (2012). School bullying and the micro-politics of girls' gossip disputes. I Disputes in everyday life: Social and moral orders of children and young people (bd. 15, s. 297-323). Emerald Group Publishing. https://doi.org/10.1108/S1537-4661(2012)0000015016

Fastvold, M. (2009). Kritisk tenkning: sokratisk samtaleledelse i skolen. Gyldendal Akademisk.

Frandsen, J. N. (2018). Det kræver sårbarhed at blive menneske: H. C. Andersen og kunsten.

Sodemann, I M. (Red.), Sårbar? Det kan du selv være: Sundhedsvæsnets rolle i patienters sårbarhed (s. 22-24). Scandinavian Book A/S.

Genette, G. (1980). Narrative discourse: An essay in method (Vol. 3). Cornell University Press.

Gini, G., Pozzoli, T., & Bussey, K. (2015). The role of individual and collective moral disengagement in peer aggression and bystanding: A multilevel analysis. Journal of Abnormal Child Psychology, 43(3), 441-452. https://doi.org/10.1007/s10802-014-9920-7

Granström, K. (2006). Group Phenomena and Classroom Management in Sweden. I C. Evertson & C. Weinstein (Red.), Handbook of Classroom Management. Research, Practice and Contemporary Issues. Lawrence Erlbaum Associates, Taylor and Francis Group.

Green, M. C., & Brock, T. C. (2000). The role of transportation in the persuasiveness of public narratives. Journal of personality and social psychology, 79(5), 701. https://doi.org/10.1037/0022-3514.79.5.701

Hansen, H. R., & Nielsen, J. C. (2020). Forståelser af mobning og ensomhed i grundskolen - En undersøgelse i befolkningen og blandt lærere og skolepædagoger. Maryfonden, Trygfonden og Epinion, Rabøl Research.

Hansen, T. I., Elf, N. F., & Gissel, S. T. (2017). Forskningsbaseret viden om undersøgende litteraturundervisning. KiDM - Kvalitet i Dansk & Matematik. Læremiddel. dk. https://emu.dk/sites/default/files/2018-10/Vidensnotat%2C%20dansk.pdf#page=6.14

Harmon, J., & Henkin, R. (2016). The Power of Books: Teachers' Changing Perspectives about Using Young Adult Books to Teach Social Justice. Dialogue: The International Journal of Popular Culture and Pedagogy, 3(2).

Heath, M. A., Moulton, E., Dyches, T. T., Prater, M. A., & Brown, A. (2011). Strengthening Elementary School Bully Prevention with bibliotherapy. Communique, 39(8), 12.

Helskog, G. H., & Ribe, A. (2009). Dialogos: Veiledning for lærere og samtaleledere. Fagbokforlaget.

Henkel, A., Frydensbjerg, J., Michaelsen, U. M., Simonsen, A. C. H., & Jakobsen, J. T. (2020). Grib litteraturen! 50 litteraturdidaktiske greb: Lærerens håndbog til en meningsfuld litteraturundervisning. Læring i praksis. Gyldendal.

Henkin, R. (2005). Confronting Bullying: Literacy as a Tool for Character Education. Heinemann.

Horton, P. (2011). School Bullying and Social and Moral Orders. Children & Society, 25(4), 268-277. https://doi.org/10.1111/j.1099-0860.2011.00377.x

Hymel, S., McClure, R., Miller, M., Shumka, E., & Trach, J. (2015). Addressing school bullying: Insights from theories of group processes. Journal of Applied Developmental Psychology, 37, 16-24. https://doi.org/10.1016/j.appdev.2014.11.008

Hymel, S., Rocke-Henderson, N., & Bonanno, R. A. (2005). Moral disengagement: A framework for understanding bullying among adolescents. Journal of the Social Sciences, 8(1), 1-11. APA PsycInfo.

Jakobsen, R. K. (2017). En god bog er alligevel ikke en hurtig empati-'booster'. videnskab.dk 10. april 2017, https://videnskab.dk/kultur-samfund/en-god-bog-er-alligevel-ikke-en-hurtig-empati-booster/

Johnson, D. R. (2012). Transportation into a story increases empathy, prosocial behavior, and perceptual bias toward fearful expressions. Personality and individual differences, 52(2), 150-155. https://doi.org/10.1016/j.paid.2011.10.005

Johnson, D. R., Jasper, D. M., Griffin, S., & Huffman, B. L. (2013). Reading narrative fiction reduces Arab-Muslim prejudice and offers a safe haven from intergroup anxiety. Social cognition, 31(5), 578-598. https://doi.org/10.1521/soco.2013.31.5.578

Jørgensen, S. K. (2016). Mobning og interventioner - positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik. https://doi.org/10.7146/nu.v45i1.141562

Kidd, D., & Castano, E. (2013). Reading literary fiction improves theory of mind. Science, 342(6156), 377-380. https://doi.org/10.1126/science.1239918

Kidd, D., & Castano, E. (2017a). Different stories: How levels of familiarity with literary and genre fiction relate to mentalizing. Psychology of Aesthetics, Creativity, and the Arts, 11(4), 474. https://doi.org/10.1037/aca0000069

Kidd, D., & Castano, E. (2017b). Panero et al. (2016): Failure to replicate methods caused the failure to replicate results. Journal of Personality and Social Psychology, 112(3), e1-e4. https://doi.org/10.1037/pspa0000072

Kidd, D., & Castano, E. (2018). Reading literary fiction and theory of mind: Three preregistered replications and extensions of Kidd and Castano (2013). Social Psychological and Personality Science, 10(4), 522-531. https://doi.org/10.1177/1948550618775410

Kidd, D., Ongis, M., & Castano, E. (2016). On literary fiction and its effects on theory of mind. Scientific Study of Literature, 6(1), 42-58. https://doi.org/10.1075/ssol.6.1.04kid

Kloo, M., Thornberg, R., & Wänström, L. (2023). Classroom-level authoritative teaching and its associations with bullying perpetration and victimization. Journal of School Violence, 22(2), 276-289. https://doi.org/10.1080/15388220.2023.2180746

Koopman, E. M. E. (2016). Effects of "literariness" on emotions and on empathy and reflection after reading. Psychology of Aesthetics, Creativity, and the Arts, 10(1), 82. https://doi.org/10.1037/aca0000041

Kristiansen, A., & Rathje, M. (2014). "Det kommer an på hvilken stavefejl det er". Unges holdninger til stavefejl i nye medier. NyS, Nydanske Sprogstudier, 46, 103-131. https://doi.org/10.7146/nys.v46i46.17526

Kristiansen, S., & Krogstrup, H. K. (2012). Deltagende observation: introduktion til en samfundsvidenskabelig metode. Hans Reitzel.

Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview: introduktion til et håndværk (2. udgave). Hans Reitzels Forlag.

Labadie, A. L. R., Lieberman, I. J, Vargo, K., & Flamion O. (2012). The Use of Literature to Combat Bullying. I M. S. Plakhotnik, S. M. Nielsen & D. M. Pane (Red.), Proceedings of The 11th Annual College of Education and Graduate Student Network Research Conference. Florida International University.

Larsen, M. H. (2013). Praktisk filosofi og ledelse. Lindhardt og Ringhof.

Lasgaard, M., Løvschall, C., Laustsen, L. M., Sjøl, S. E., Blæhr, E. E., Severinsen, M. G., Maindal, H. T., Christensen, R., Kiyak, C., & Christiansen, J. (2026). Hvilke interventioner kan mindske ensomhed? En metaanalyse af målrettede interventioner. DEFACTUM, Region Midtjylland.

Lereya, S. T., Copeland, W. E., Costello, E. J., & Wolke, D. (2015). Adult mental health consequences of peer bullying and maltreatment in childhood: two cohorts in two countries. The Lancet Psychiatry, 2(6), 524-531. https://doi.org/10.1016/S2215-0366(15)00165-0

Lorentzen, R. F. (2009). Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive. I J. Bundsgaard, E. T. Christiansen, S. H. Flamant, T. Hanghøj, R. F. Lorentzen, K. Monrad, B. Poulsen & H. Rørbech (red.), Kompetencer i dansk (s. 25-46). Gyldendalske Boghandel.

Madsen, K. R., Román, J. E. I., Damsgaard, M. T., Holstein, B. E., Kristoffersen, M. J., Pedersen, T. P., Michelsen, S. I., Rasmussen M., & Toftager M. (2023). Skolebørnsundersøgelsen 2022. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Mai, A.-M. (2019). Empatisk læsning. Om brug af digtning i narrativ medicin. I J. L. Jørgensen, L. Mønster & M. K. Schmidt (Red.), En ny kritik. Forlaget Spring.

Mukařovský, J. (1976). On poetic language. Peter de Ridder Press.

Murberg, T. A. (2009) Shyness Predicts Depressive Symptoms Among Adolescents: A Prospective Study. School Psychology International, 30(5), 507-519. https://doi.org/10.1177/0143034309107065

Nordentoft, H. M., Mariager-Anderson, K., & Smedegaard, A. (2016). Kollektiv Akademisk Vejledning - en introduktion. Aarhus Universitet. https://doi.org/10.7146/aul.144.123

Obermann, M. L. (2010): At beholde kagen og spise den på samme tid - om hvordan vi legitimerer vores umoralske handlinger. Psykologisk set, 27(79).

Obermann, M. L. (2011). Moral Disengagement in Self-Reported and Peer-nominated School bullying. Aggressive Behaviour, 37, 133-144.

https://doi.org/10.1002/ab.20378

Ottosen, M. H., Andreasen, A. G., Dahl, K. M., Lausten, M., Rayce, S. B., & Tagmose B. B. (2022). Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Panero, M. E., Weisberg, D. S., Black, J., Goldstein, T. R., Barnes, J. L., Brownell, H., & Winner, E. (2016). Does reading a single passage of literary fiction really improve theory of mind? An attempt at replication. Journal of personality and social psychology, 111(5), e46.https://doi.org/10.1037/pspa0000064

Pihlgren, A. S. (2011). Sokratiske samtaler i undervisningen. Frydenlund.

Pino, M. C., & Mazza, M. (2016). The use of "literary fiction" to promote mentalizing abiity. PloS one, 11(8), e0160254. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0160254

Plauborg, H. (2015). Intra-aktivitet af didaktik, faglighed og socialitet og udvikling af en tænkning om læring og didaktik - analyser af tre eksperimentelle casestudier. Ph.d.- afhandling. Aarhus Universitet.

Plauborg, H. (2016). Klasseledelse gentænkt. Hans Reitzels Forlag.

Plauborg, H. (2017). Klasseledelse som indgang til at modvirke mobning. I: Mobning - viden og værktøjer til fagfolk. Akademisk Forlag.

Pozzoli, T., Gini G., & Vieno, A. (2012). Individual and Class moral disengagement in bullying among elementary school children. Aggressive Behavior, 38(5). https://doi.org/10.1002/ab.21442

Rasmussen, A. J., & Maagaard, C. A. (2018). Narrativer og medicin. I A.-M. Mai & P. Simonsen (Red.), Syg litteratur: Litterære tekster om sygdom og sundhedsvæsen (s. 17-44). Munksgaard.

Rasmussen, A. J., & Sodemann, M. S. (2020). Narrativ medicin som nyt, interdisciplinært felt. Ugeskrift for Læger, 182(19), 2-5.

Schmidt, M. C. S. (2015). Inklusionsbestræbelser i matematikundervisningen: en empirisk undersøgelse af matematiklærerens klasseledelse og elevers deltagelsesstrategier i folkeskolen. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet.

Scott, A., Wang, C., & Cheong, Y. (2023). The Bullying Literature Project: Promoting Bystander Behavior Using Children's Literature. School Mental Health, 15(1), 123-137. https://doi.org/10.1007/s12310-022-09537-y

Siegumfeldt, C. H. (2019). Kevin er ti år og ensom: - Det er noget af det værste, jeg ved, i verden. TV 2, 9. oktober 2019. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-10-08-kevin-er-ti-aar-og-ensom-det-er-noget-af-det-vaerste-jeg-ved-i-verden

Skole og Forældre (2020). Tema om ensomhed. https://skoleborn.dk/hver-tredje-elev-savner-nogen-at-vaere-sammen-med-i-skolen/

Steffensen, T. (2021). Undersøgende litteraturundervisning. Kvan, 41(119), 85-95.

Steinmetz, L., & Henkin, R. (2018). The Need for Diversity Education as Perceived by Preservice Teacher. Journal of the Scholarship of Teaching and Learning, 8(1), 101-110.

Søndergaard, D. M. (2008). Offerpositionens dilemmaer. I K. Lützen & A. K. Nielsen (Red.), På kant med historien (s. 160-195): Museum Tusculanum.

Søndergaard, D. M. (2011). Mobning, mobbefryd, humor og fællesskab. I S. Brinkmann & E. Jensen (Red.), Fællesskab i skolen (s. 45-78). Akademisk Forlag.

Teng, Z., Bear, G. G., Yang, C., Nie, Q., & Guo, C. (2020). Moral disengagement and bullying perpetration: A longitudinal study of the moderating effect of school climate. School Psychology, 35(1), 99-109. https://doi.org/10.1037/spq0000348

Thornberg, R. (2018). School bullying and fitting into the peer landscape: A grounded theory field study. British Journal of Sociology of Education, 39(1), 144-158. https://doi.org/10.1080/01425692.2017.1330680

Thornberg, R., & Jungert, T. (2013). Bystander behavior in bullying situations: Basic moral sensitivity, moral disengagement and defender self-efficacy. Journal of Adolescence, 36(3), 475-483. https://doi.org/10.1016/j.adolescence.2013.02.003

Thornberg, R., Jungert, T., & Hong, J. S. (2023a). The indirect association between moral disengagement and bystander behaviors in school bullying through motivation: Structural equation modelling and mediation analysis. Social Psychology of Education, 26(2), 533-556.

Thornberg, R., Wänström, L., Sjögren, B., Bjereld, Y., Edling, S., Francia, G., & Gill, P. (2023b). A multilevel study of peer victimization and its associations with teacher support and well-functioning class climate. Social Psychology of Education, 27(1), 69-88. https://doi.org/10.1007/s11218-023-09828-5

Tolmatcheff, C., Galand, B., Roskam, I., & Veenstra, R. (2022). The effectiveness of moral disengagement and social norms as anti‐bullying components: A randomized controlled trial. Child Development, 93(6), 1873-1888. https://doi.org/10.1111/cdev.13828

UNESCO. (2007). Philosophy, A school of freedom: Teaching philosophy and learning to philosophize. Status and prospects. UNESCO Publishing.

UVM. (2024). National trivselsmåling i folkeskolen. Børne- og Undervisningsministeriet.

Vetlesen, A. J.., & Nortvedt, P. (1997). Følelser og moral. Hans Reitzel.

Wang, C., & Goldberg, T. S (2017) Using children's literature to decrease moral disengagement and victimization among elementary school students. Psychology in the Schools, 54(9), 918-931. https://doi.org/10.1002/pits.22042

Wang, C., Couch, L., Rodriguez, G. R., & Lee, C. (2015). The bullying literature project: Using children's literature to promote prosocial behavior and social-emotional outcomes among elementary school students. Contemporary school psychology, 19, 320-329.

https://doi.org/10.1007/s40688-015-0064-8

Wang, C., Ryoo, J. H., Swearer, S. M., Turner, R., & Goldberg, T. S. (2017). Longitudinal relationships between bullying and moral disengagement among adolescents. Journal of youth and adolescence, 46, 1304-1317. https://doi.org/10.1007/s10964-016-0577-0

Winslade, J., & Kecskemeti, M. (2016). Better classroom relationships. NZCER Press.

Zimbardo, P. (2007). The Lucifer Effect - How good people turn Evil. Random House.

Zimbardo, P. G. (2014). A situationist perspective on psychology of evil: Understand how good people are transformed into perpetrators. I A. G. Miller (Red.). The Social Psychology of Good and Evil (s. 21-50). The Guildford Press.

Zimmerman, F. (2019). Hur kan lärare motverka en antipluggkultur bland pojkar?. Paideia, (17), 15-24.