Forhandlingsværktøjet til Gensidige Gevinster – En Håndbog
Bidragsydere
Nøgleord
Forhandlingsværktøj, Klimaprojekter, Forhandling, Samarbejde
Synopsis
Klimaprojekter er fyldt med forhandlinger om, hvordan et område skal se ud, hvornår noget skal ske eller hvem der skal sidde med ved bordet. Her sidder ofte mange forskellige fagligheder, perspektiver og repræsentanter ved det samme bord og skal blive enige om en fælles vej frem. I denne håndbog præsenteres et værktøj til ’forhandlinger med gensidige gevinster’ – det vil sige forhandlinger, hvor man søger at finde løsninger med merværdi der tilgodeser forskellige perspektiver, interesser og behov. Værktøjet tager sit udgangspunkt i interessebaserede forhandlingsformer, hvor målet netop er at tilgodese fællesskabet ved, at dykke mere ned i de forskellige interesser der er på spil. For at gøre det, argumenterer jeg, kræver det dog at man afklarer hvad der er på spil for én selv og de andre der sidder ved forhandlingsbordet, ellers kan der opstå misforståelser om, hvad det egentlig er man taler om og hvad for en vej man kan tage i fællesskab. Værktøjet består derfor af syv ’afklaringspunkter’, som man kan benytte som pejlemærker i et samarbejde.
Værktøjet skal ikke ses som en opskriftsbog, men skal altid skræddersyes til den kontekst det benyttes i. Det kan være, at nogle af punkterne kun er delvist relevante i din kontekst, at der findes andre centrale emner at afklare, eller nogle af punkterne kræver længevarende samtaler end andre. Overordnet set kan værktøjet dog bruges i fire faser under et samarbejde: forberedelses-, lærings-, forhandlings- eller formidlingsfaser. Det vil sige at man kan forberede sig på en forhandling ved at gå punkterne igennem og overveje, hvor man selv og andre står i en forhandlingssituation. Så kan man igennem samtaler præcisere og nuancere sin kortlægning af, hvor andre står, ved netop at lære mere om deres perspektiver. Det kan så lede til en forhandlingsfase, hvor man bliver enige om, hvilken vej man så vil gå i fællesskab og her kan punkterne benyttes til at navigere i og styre forhandlingen. Slutteligt kan værktøjet også benyttes til at formidle om ens proces, projekt eller samarbejd for at sikre gennemsigtighed og undgå misforståelser om projektets indhold og formål.
Kapitler
-
Forord
-
Introduktion
-
Forhandlingsværktøjet til Gensidige Gevinster
-
Problemstilling
-
Sted
-
Skala
-
Rammer
-
Relationer
-
Tid
-
Fakta
-
Hvordan kan værktøjet bruges?
-
Næste skridt
-
Litteratur
-
Bilag
Referencer
Adam B. (1998) Timescapes of Modernity. The Environment and Invisible Hazards. London: Routledge.
Facer, K. (2023). Possibility and the temporal imagination. Possibility Studies & Society, 1(1-2), 60-66.
Fisher, R., Ury, W. L., & Patton, B. (2011). Getting to yes: Negotiating agreement without giving in. Penguin.
Forester, J. (2009). Dealing with difference: Dramas of mediating public disputes. Oxford University Press.
Hammerich, E. & Frydensberg, K. (2019). Konflikt og Kontakt. Om at forstå og håndtere konflikter. CFK – Center for Konfliktløsning og Hovedland.
Jensen, M. (2023). Negotiating time and temporalities in a disturbed river landscape: Reorienting deliberative planning towards temporal mismatches and conflicting temporalities. Aalborg Universitetsforlag. https://doi.org/10.54337/aau741618090
P2. (2020). Kort om teori i forhandlingsmetoden Connective Negotiation (Oversat og fordansket af Marianne Godt Hansen, Pernille Krüger Mertz og Dorthe Selmer). C2C CC. https://www.c2ccc.eu/siteassets/c2ccc/falles-materiale/danske-foldere/undervisningsmateriale-oktober-2020-final.pdf.
Ryan, D. (2008). Emergent temporal effects in community initiatives. Sociological Perspectives, 51(1), 139–162. https://doi.org/10.1525/sop.2008.51.1.139.
Saarikoski, H., Vikström, S., & Peltonen, L. (2024). Knowledge co-production around the cormorant-fishing conflict using a joint fact-finding approach. Environmental Science & Policy, 151(0). https://doi.org/10.1016/j.envsci.2023.103628
Susskind, L., & Field, P. (1996). Dealing with an angry public: The mutual gains approach to resolving disputes. Free Press.
Quitzau, M.-B., Hoffmann, B., Olsen, A. V., Jensen, M., & Rietti, A. (2022). Aktørkortlægning og værdiskabende klimatilpasning: nye metoder til strategisk planlægning. Institut for Planlægning, Aalborg Universitet.
Yderligere ressourcer til inspiration
Burgess, G. & Burgess, H. (2022). Moving Beyond Intractability. Se side: https://www.beyondintractability.org/
Center for Konflikthåndtering (2023). Videnscenter om konflikter. Se: https://konfliktloesning.dk/videnscenter/
Helde, M. L. (2012). Dialoghåndbogen – kunsten at føre dialog og facilitere dialogworkshops. Hovedland, DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd og CFK – Center for Konfliktløsning. Kan findes her gratis: https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/documents/International/Publikationer/DialogHaandbog_DK_new.pdf
Jensen, M. (2022). Workshops om fortidens, nutidens og fremtidens Gudenå-landskab: fra Silkeborg til Tangeværket. Se link til rapport her: https://www.c2ccc.eu/siteassets/c2ccc/produkter/jensen-miriam_opsamling-pa-workshops_silkeborg-til-tangevarket_2022.pdf
Forfatterbiografi
Miriam er bredt set interesset i kritiske tidsstudier, konfliktstudier (særligt forhandlinger), klimatilpasning, tværfaglighed og menneske-miljø-relationer. Særligt er Miriam optaget af at ’kultivere tidslig opmærksomhed’, som dækker over en bestemt tilgang til at arbejde med de forskellige og konfliktfyldte måder, tid kan komme til udtryk på.
